Tilbage til KV 2017

Globryllup 2013

Dencker svigtede mulighed for systemskifte i 2013

Hvidovrelisten beskyldes stadig af mange for at være skyld i, at det nye flertal ved kommunalvalget i 2013 ikke formåede at levere et systemskifte. Men skylden skal alene findes hos DF’s spidskandidat Mikkel Dencker, der ikke holdt sit valgløfte om netop et systemskifte, lyder de fra de involverede parter

Mange har opfordret os til få sandheden frem i lyset.

For Mikkel Dencker bad aldrig om borgmesterposten, hverken før eller efter at det på valgnatten i 2013 stod klart, at en ny alliance for første gang i 88 år kunne vælte den siddende socialdemokratiske borgmester. Dencker forlod derimod de øvrige partier i det valgtekniske forbund med en klar aftale om, at der var god tid til at fortsætte drøftelserne om, hvordan det historiske nye flertal skulle udformes.

Dagen efter denne aftale mellem Konservative, Venstre og Hvidovrelisten meldte Dencker så offentligt ud, at han i stedet havde indgået en aftale med Socialdemokraterne. Dermed løb han fra sit løfte til vælgerne om “et tiltrængt systemskifte i Hvidovre” – og fra det hidtil gode samarbejde med det daværende valgforbund,.

”Vi var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at aftalen ville holde. Der var jo ingen knaster, da vi forlod hinanden. Der var ikke på noget tidspunkt hårde forhandlinger,” siger Steen Ørskov og fortsætter.

”Mikkel var vores ”tillidsmand”, og han gav os aldrig en chance. Ja, han meldte ikke engang tilbage. Vi måtte høre om det om natten – via pressen. Det var altså ikke C, der svigtede vælgerne ved borgmestervalget,” slutter Steen Ørskov

Sådan gik det

Det sejrende valgforbund mødtes allerede på valgaftenen, hvor der var stor glæde over valgets resultat, og efter at Mikkel Dencker, som repræsentant for det største parti, havde takket ja til at være tovholder for forhandlingerne, blev parterne enige om at mødes igen dagen efter ved offentliggørelsen af valgets endelige resultat.

“Stemningen var stadig god. Der var jo ikke noget, der hastede, og da Dencker skulle fejre fødselsdag, blev vi hurtigt enige om, at Mikkel skulle indkalde til de konkrete forhandlinger, når det passede ham. Der var ikke sat navn på borgmesteremner endnu, Mikkel havde end ikke foreslået sig selv. Tværtimod havde han selv i hele forløbet givet udtryk for, at han ikke havde nogen intention om at blive borgmester. Det udsagn var blot valgtaktik, da han jo ikke kunne være borgmester, hvis han skulle fastholde sit dobbeltmandat som medlem af Folketinget,” forklarer Arne Bech fra Hvidovrelisten.

Forhandlingerne kom imidlertid aldrig til at finde sted, for få timer senere kunne pressen fortælle, at Mikkel Dencker havde konstitueret sig med socialdemokraterne.

“Mikkel Dencker løb fra sine aftaler og valgte at blæse på vælgere, løfter og samarbejdspartnere og gav i ly af mørket sine afgørende stemmer til, at Socialdemokraterne fortsat kunne besætte borgmesterposten. Desværre valgte pressen at bringe MD’s forklaring som sandheden uden at indhente kommentarer fra øvrige parter i valgforbundet. Trist, at så store dele af den danske presse hoppede på DF’s borgmesterpropaganda. DR har senere beklaget!,” fortæller Arne Bech.

Bekvem løgn

Til pressen begrundede Mikkel Dencker sit nye standpunkt med, at Hvidovrelisten var skyld i situationen, fordi de ikke ville pege på ham som borgmester, og fordi et af Hvidovrelistens mandater så ud til at ville springe til A og dermed forskubbe flertallet.

Men sådan så fakta slet ikke ud, lyder det fra en af hovedpersonerne i konstitueringsdramaet i november 2013.

“Mikkel Dencker har aldrig over for valgforbundet sagt, at han ville være borgmester. Tværtimod sagde han så sent som dagen før til pressen, at det ikke har ”været noget succeskriterium i sig selv”. Og hvad angår skrønen om et ubekræftet mandat, så ændrer det ikke på, at Helle Adelborg ikke ville kunne skrabe 11 mandater sammen. Hun havde nemlig ikke Enhedslistens mandat bag sig. Så Denckers udlægning af situationen ligner en bekvem løgn,” forklarer Arne Bech.

Mogens Leo Hansen fra Enhedslisten bekræfter Arne Bechs pointe:

”De (A og O, red.) agerede på et helt falsk grundlag. Enhedslisten har ikke på noget tidspunkt været i en dialog med borgmesteren. Derfor har hun jo aldrig kunnet tælle os med i sit taktiske spil,” siger Mogens Leo Hansen

Og selv om mange fortsat giver Hvidovrelisten skylden for, at den historiske chance gik tabt, så kan hverken Steen Ørskov, Karl Erik Høholt, Mogens Leo Hansen eller Arne Bech bekræfte den udlægning af forløbet.

“At DF vælger at svigte sit valgløfte kan Hvidovrelisten på ingen måde påtage sig ansvaret for. Vi sikrede stemmerne hen over midten, og uden dem var DF aldrig kommet i betragtning til at indgå i et flertal,” siger Arne Bech.

At DF alligevel har fastholdt en fejlagtig udlægning af situationen har desuden haft afgørende betydning for, hvor stor tiltro især Hvidovrelisten sidenhen har haft til Dansk Folkeparti og Mikkel Dencker.

“Det er klart, at man ikke kan samarbejde med et parti, som man ikke kan stole på. Det er helt, helt afgørende for et frugtbart samarbejde, som det vi f.eks fik med Enhedslisten og de 2 tidligere venstrefolk,” siger Arne Bech.

Hos DF’s lokalafdeling betød handlingerne på valgnatten og de følgende døgn desuden, at partiets formand Bo Christof kort efter meldte sig ud i protest.

“Havde DF været ærlig, var jeg måske blevet. Men løgnene fik bægret til at flyde over,” har Bo Christof tidligere formand for DF sagt til Hvidovre Avis.

Vi ku’ ha’ givet ham det samme

Karl Erik Høholt Jensen, der har valgt at forlade byrådet efter valget, siger om forløbet efter at være blevet spurgt direkte:

”Mikkel havde jo ikke udtrykt nogen ambition om at ville være borgmester, og jeg kan ikke forstå, at han ikke forsøgte muligheden, da han havde den. Han var jo tovholder i gruppen og udset til at styre forløbet. Det eneste, jeg hørte ham sige, var, at han mente, at en borgmester burde have mindst 3 medlemmer i sin gruppe. I dag stiller jeg stadig spørgsmålet – Hvad har han fået, som han ikke kunne have fået på en mere ordentlig måde?”

”Konklusionen på forløbet er, at valgforbundet viste Mikkel Dencker tillid som forhandlingsleder, og at han aldrig gav valgforbundet en chance for at forhandle om borgmesterposten. Hvis han havde været utryg over det falske rygte fra Socialdemokraterne, burde han have forespurgt sine samarbejdspartnere i stedet for at svigte dem,” slutter Arne Bech.