Læserbreve og artikler skrevet af repræsentanter fra Hvidovrelisten:
Læserbrev til Hvidovre Avis. – 2. november 2005
Trafiksikkerhed – skal tages alvorligt!
Med stor interesse læste jeg Lene Kjøllers indlæg i Hvidovre Avis om bl.a.
”Trafiksikkerhed".
Heri nævnes specifikt Menelaos Boulevard, der lige nåede at blive færdig, så
projektet kunne indgå i Socialdemokratiets valgmateriale.
I indlægget spørges der med rette om, hvorfor i alverden man anlægger veje med
cykelstier og chikaner – når det ifølge Teknisk Forvaltning er kvarterets mest
trafiksikre veje.
Lad det være sagt med det samme:
"Projektet er gået langt ud over, hvad borgerne i området ønskede."
Berørte beboere pegede på en løsning, der betød bevarelse af de grønne rabatter
og anlæg af cykelbaner m.v. – et projekt til ca. 1½ mill. kr. (NB! Ved en
fejl står beløbet nævnt som 1 mill. kr. Hvidovre Avis)
I kommunalbestyrelsen besluttede et flertal bestående af bl.a.
socialdemokraterne, at et projekt til 3,5 mill. skulle gennemføres. Imod dette
stemte Hvidovrelisten i respekt for de berørte beboeres ønske.
I Hvidovrelistens modstand mod det vedtagne projekt indgik alene helt saglige
sikkerhedsmæssige aspekter.
Trafiksikkerhed.
Hvidovrelisten ønsker, at der sættes reel fokus på sikkerhed for at minimere de
uheldsbelastede steder.
Antallet af trafikulykker skal effektivt reduceres de steder, hvor de oftest
opstår.
I Hvidovre ligger vi klart over sammenlignelige "socialdemokratiske kommuner" i
antallet af dræbte og tilskadekomne pr. 10.000 indbyggere.
I forhold til Gladsaxe og Herlev næsten det dobbelte!!
I Hvidovrelisten har vi gennem flere år ønsket et lokalt trafiksikkerhedsråd for
at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er mere end
sund fornuft at sætte fokus på de 12-14 mia. kr., som trafikulykker koster
samfundet hvert år.
Det primære nemlig de menneskelige omkostninger og lidelser, der ofte følger i
kølvandet på trafikulykker, er ikke nævnt.
Det nuværende politiske flertal har ikke ønsket at prioritere dette område, selv
om det er tiltrængt og til gavn for rigtig mange. De mange fordele er oplagte og
er med til at sætte fokus på sikkerheden, der mildt sagt ikke har det alt for
godt i Hvidovre.
Når henses til trafiksaneringen af Menelaos Boulevard og senest ”Trafiksanering
Hvidovre Nord”, der – til meget stor skuffelse for rigtig mange
forventningsfulde borgere i området - foreløbig ikke kommer videre med det
nuværende socialdemokratiske flertal, så er der det at sige ”at ønsker man
ændringer i det bestående i Hvidovre” – så er der lys forude, idet vi
forhåbentlig får det tiltrængte systemskifte ved kommunevalget.
Vi er mange, der ønsker dette systemskifte – og bedre trafiksikkerhed.
Med venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen,
Byrådskandidat for Hvidovrelisten.
Hvidovrelistens indlæg til Linie 14 – Hvidovre Lærerforenings
kredsblad.
”Styrk fremtiden – styrk skolen”.
Styrk fremtiden ved at styrke skolen. Det er fortsat Hvidovrelistens bud på den
udvikling, vi ønsker. Hvidovrelisten har en klar holdning til skoleområdet i
Hvidovre - vi er principielt mod nedskærin-ger. Vi ser gerne skoleområdet
opprioriteret. Desværre er der pt. ikke flertal for vores holdning. Ved valget i
november får vi en ny sammensætning af Kommunalbestyrelsen, der forhåbentligt
vil være mere lydhør, og prioritere skolen højere end vi har været vant til.
Hvidovrelisten ønsker et skolevæsen, præget af udvikling, kvalitet og
nytænkning, i tæt dialog med bl.a. lærerforening og skolebestyrelser.
Det er vigtigt, at skole-hjemsamarbejdet fortsat udvikles med bl.a. medansvar
for læringsmiljøet. Forældre skal fortsat, og gerne i højere grad engageres i
deres børns skolegang.
Men nævnes skal også, at Hvidovre Kommune gennem flere år er blevet dybt
forgældet. Den vold-somme gældsætning må stoppe. Fortsætter vi, betyder det, at
vi på kort sigt mister vor handlefrihed.
Hvidovrelisten arbejder for, at kommunen har en økonomi, der både giver
handlefrihed og plads til udvikling. Det betyder, at der skal være fokus på
driftsomkostningerne og kommunens likviditet. Herved sikres udviklingsmuligheder
og stabil vedligeholdelse af kommunens aktiver.
Aktuelle situation
Alle har en mening om folkeskolen og alle har et stort kendskab til den Vi har
selv gået i den, og har børn, som oplever den dagligt.
Der er debat om folkeskolen. Næsten hver dag nævnes folkeskolen i medierne.
Senest har vi set et landspolitisk forlig om folkeskolen. Hovedelementerne er
nationale test og obligatoriske test i en række af skolens kernefag, ligesom
afgangsprøven i 9. klasse gøres obligatorisk.
Over sommeren har vi hørt om undersøgelser og meningsmålinger m.v. som bl.a.
fortæller, at dan-skerne ønsker mere disciplin i folkeskolen - op til en
femtedel af børnene kan ikke læse – så læser børnene godt nok, men forstår ikke
ordene o.s.v.
Hertil kommer, at der landet over gennemføres progressive forsøg at forbedre
skolens kvalitet.
Til de hotte emner om faglighed, prøver, målinger og evalueringer m.v. , er det
værd at dvæle ved Kommunernes Landsforenings bestyrelse, der for første gang i
2004 enedes om en samlet politik på skoleområdet. Et godt og gennemarbejdet værk
baseret på i alt 10 grundstene.
Her vil jeg nævne enkelte meget centrale og gode holdninger til skolepolitikken.
Det er under den 4. grundsten – Faglighed – nævnt, at alle børn skal have
udbytte af undervisnin-gen. Det er alle enige om, men vanskeligheder vil vise
sig, hvis folkeskolen alt for ensidigt fokuse-rer på den faglige indsats, som
delmål for alle fag lægger op til. Det kan i værste fald indebære en forkert
udvikling til stor skade for vore børn og unge. Faren er, at ensidigt fokus på
prøver i alt for mange fag og på mange klassetrin vil sende folkeskolen i helt
en forkert retning. Børn lærer for-skelligt og i forskelligt tempo. Det kan i
uheldigste fald blokere for ønsket om en større rummelig-hed i undervisningen
m.v.
Det er under den 5. grundsten om enkel og systematisk resultatvurdering bl.a.
anført, at udviklingen af børnenes alsidige personlige kompetencer er lige så
vigtig som udviklingen af de faglige kompe-tencer. Det kan ingen have
indvendinger imod, og derfor bør de personlige kompetencer vurderes med samme
vægt som de faglige. Der bør kun være fokus på de allermest relevante resultater
i for-hold til folkeskolens kerneopgave. Folkeskolen skal ikke ud i stribevis af
prøver og målinger, men gennemføre så enkel resultatvurdering, at den giver den
fornødne indsigt for dialog og læring. Van-skelighederne kan vise sig, hvis
resultatvurdering kommer til at fylde alt for meget i forhold til fol-keskolens
kerneopgave, og i overdrevent omfang kan det få negative effekter på
læringsmiljøet.
De synspunkter kan vi i Hvidovrelisten fuldt støtte og bakke op om. Langt hen ad
vejen er vi enige i den udmeldte skolepolitik. Det skal dog understreges, at vi
i Hvidovrelisten prioriterer en høj grad af decentralisering.
Lokalt
Jeg og flere andre i Hvidovrelisten har med stor opmærksomhed læst det indlæg
formanden for Hvidovre Lærerforening, Flemming Ernst har haft i Hvidovre Avis og
Linie 14. ”Hvad skal lærerne ikke lave”, såfremt flertallets ønskede besparelser
på skoleområdet i 2006 realiseres.
Jeg er glad for her at svare Flemming Ernst. Mit svar i form af et læserbrev
blev desværre ikke op-taget af avisen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at
der var med en vis forundring, jeg kon-staterede, at kun to af valgets deltagere
– SF og De Radikale – svarede på indlægget fra lærerfor-eningen. Mit fremsendte
indlæg kan læses i sin fulde ordlyd på www.hvidovrelisten.dk.
Vi er enige med lærerforeningen, og har stillet forslag til budgettet, der bl.a.
skal modvirke de ned-skæringer, der tegner sig fra bl.a. socialdemokratisk side.
Ingen bør f.eks. være i tvivl om, hvad en reduktion af skole-hjemsamarbejdet
betyder. Samarbejde er en af grundstenene i et fælles ansvar for folkeskolen.
Her skabes gensidig kontakt og forståelse for børnenes forhold til skolen og
skolens undervisning. Der skal altid være en konstruktiv dialog om forældrenes
og skolens ansvar for børnene.
Det er indlysende, at en nedskæring på SSP-området især vil ramme de sårbare
unge, der har brug for støtte og hjælp. Så har jeg ikke nævnt noget om,
hvorledes de eksterne aktører – f.eks. politiet – vil opfatte en nedprioritering
af SSP-arbejdet. Den tjener ikke de unge, der har behov for støtte, råd og
vejledning. Også det forebyggende arbejde vil blive amputeret.
Økonomi
I Hvidovrelisten ønsker vi at sætte tæring efter næring. Vi er økonomisk
ansvarlige. Til budget 2006 har vi kun stillet forslag, der er i balance. Også
til aktivitetsudvidelser er der fundet dækning gen-nem omprioriteringer. Konkret
har vi til budget 2006 bl.a. stillet forslag om, at antallet af ugentlige
lektioner forbliver uændret for skolelærerne. Vi foreslår, at skolerne får øget
adgang til at overføre uforbrugte midler til følgende år. Desuden vil vi stemme
for andre listers/partiers gode forslag til forbedringer på skoleområdet. Det
gælder bl.a. for efteruddannelse, kurser og kompetenceudvikling samt skolemøbler
og -lokaler m.v.
For at sætte tingene i perspektiv er det godt at se på, hvad sammenlignelige
kommuner anvender til skolevæsnet. Her er det oplagt at se på udgifter til
folkeskolen (brutto) i 2005. Hvidovre Kommune bruger 51.917,- kr. pr. elev mod
et gennemsnit i Kbh.s Amt på 56.318,- kr.
Ser vi på nogle af de socialdemokratisk ledede kommuner i amtet, så bruger man i
Høje Taastrup 67.507,- kr. pr elev, Albertslund 62.778,- kr. pr. elev, Glostrup
62.203,- kr. pr. elev, Brøndby 62.172,- kr. pr. elev, Gladsaxe 61.524,- kr. pr.
elev, Herlev 60.179,- kr. pr. elev og Ballerup 57.068,- kr. pr. elev. Det er
meget tankevækkende og viser med alt tydelig, hvor lavt skolen priori-teres i
Hvidovre.
Fremtiden
Den sunde fornuft skal have en chance i den lokalpolitiske debat i Hvidovre. Det
er ingen skade til, at tage sig god tid til at se på fremlagte forslag,
analysere, drøfte og diskutere med relevante og be-rørte parter, hvad forslag
indebærer. Der skal ikke træffes forhastede beslutninger, der kan medføre
ubodelig skade og gener for dem, det går udover. Det har vi allerede set alt for
mange eksempler på.
Vi har mange spændende opgaver og udfordringer for an os. Der er det nye frie
skolevalg og nye test og prøve-former m.v. Der kommer flere elever og de
udstukne økonomiske rammer er ikke sto-re. Forældrene skal vi i endnu højere
grad have engageret end tilfældet er i dag - Og lærerne må for alt i verden
opretholde en høj arbejdsmoral.
Hvidovrelisten har som mål, at skolen prioriteres. Det må aldrig blive et mål i
sig selv, bare at få det hele til at løbe rundt, så længe skolen ligger inden
for et lovmæssigt minimum. Det er ikke det, der skal være fællesnævneren. Der
skal være råd til lidt mere til glæde og gavn for elever, lærere og forældre.
Da vi i Kommunalbestyrelsen sidste år vedtog timefordelingsplanen for 2004-2005
fik Hvidovre-listen bl.a. protokolleret, at vi med bekymring så på den udmeldte
timefordelingsplan for de kom-mende skoleår, fordi udmeldingen ikke var
forenelig med den vedtagne skolemålsætning.
Sidste år vedtog kommunalbestyrelsen en ny skolemålsætning ”Vision og Mål for
2004-2010”. Den samlede skolemålsætning kunne Hvidovrelisten ikke stemme for. Vi
fastholdt tidligere bemærknin-ger om evaluering og status på den gamle
målsætning. Endvidere bemærkede vi, at det er meget vigtigt, at målsætningen for
Hvidovre Skolevæsen havde et bredt funderet ejerskab. Konstruktive høringssvar
fra skolebestyrelserne tydede på at dette aldrig bliver tilfældet. Vi mente
dengang – og det gør vi fortsat – at der skal arbejdes ud fra realistiske
målsætninger, der af afpasset ressourcetil-delingen.
Vi ønsker et bedre og mere tidssvarende skolevæsen. Der skal være udvikling,
kvalitet og nytænk-ning. En forbedret skole for elever, skolens medarbejdere og
forældre. Udvikling forudsætter tillid og dialog mellem interessenterne, hvilket
vil sige kommunalbestyrelse, forvaltning, lærere, pæda-goger, forældre og
elever. Skolerne skal gives større råderum med mulighed for og frihed til –at
fastsætte lokale målsætninger og igangsætte tiltag, der fremmer målsætningen.
Hvidovrelisten ønsker respekt for skolebestyrelserne. Det betyder, at der forud
for væsentlige og store ændringer af skolepolitikken, herunder større nyanlæg og
investeringer i nærområdet, skal lyt-tes til forældre, elever og
skolemedarbejdere inden beslutningerne tages. Det betyder også, at der forud for
skolepolitiske ændringer gives skolebestyrelserne reel mulighed for debat og
dermed reel medindflydelse på trufne beslutninger. Herved undgås megen
berettiget harme og frustrationer blandt elever, forældre og ikke mindst blandt
medarbejderne på Hvidovres skoler.
Det giver ikke medejerskab at blive holdt uden for beslutningsprocessen.
Skoleudvikling
Skolernes udvikling skal foregå i et konstruktivt og åbent samarbejde. Der
skabes alene resultater gennem konstruktivt samarbejde, der bygger på dialog,
gensidig respekt og forståelse.
Skolebestyrelsernes opgave er at udmønte den overordnede målsætning samt
fastsætte og opstille konkrete mål for skolens udvikling. Gennem evaluering i
årsberetninger følges op på, hvorvidt de specifikke opstille mål er opfyldt,
ligesom om indsats- og fokusområder er nået på en tilfredsstil-lende måde.
Skoleledelsen skal skabe inspirerende arbejdspladser for medarbejderne. Sikre
høj pædagogisk fag-lighed og kvalitet. Sikres et frugtbart samarbejde med
forældrene, hvor krav og roller er klare.
Lærere og pædagogers opgave er i dialog at levere en engageret og høj, faglig
kvalificeret indsats samt motiveret bestræbe sig på videreudvikling af
samarbejdet i teams med kolleger, med skolele-delsen, med forældre og elever.
Eleverne skal hjælpe hinanden i gensidig respekt for forskelligheder, yde en
seriøs indsats og påtage sin ansvar for sig selv og fællesskabet.
Forældrene skal engagere sig og bakke skolen op. Forældrene og deres børn skal
leve op til de principper, som skolebestyrelsen har vedtaget for skolen, samt
give deres børn omsorg og opbak-ning i skolelivet. Der skal samarbejdes om
individuelle mål og planer for det enkelte barn.
Skolernes udbygning og modernisering
Hvidovrelisten vil arbejde for udarbejdelse af en konkret handleplan og
investeringsstrategi for ud-bygning og modernisering af Hvidovres folkeskoler.
Vi skal være rustet til at tage imod de flere elever, samtidig med at der skabes
konsensus mellem krav og forventninger til en moderne skole. Kvalitetsudvikling
af folkeskolen vil medføre ændringer i undervisningen og dermed større krav til
skolernes indretning m.v. Udbygning og integration af IT i skolen vil stille
store krav til skoleud-bygningen.
Der skal tænkes i helheder, hvilket betyder multianvendelse af kommunens
ejendomme, således at der ved fald i elevtallet kan ske anvendelse af skolens
lokaler til andre formål.
Skolens indhold og ledelse
Hvidovrelisten ønsker ikke mere administration ud på skolerne. Skoleledelsen tid
skal ikke gå med unødig og overflødigt administrativt arbejde. Når alle skolerne
pr. 1. januar 2006 overgår til kon-traktstyring, så frigøres der andre steder
ressourcer til administration. ”Besparelse” skal gå til sko-lerne, der også får
det administrative merarbejde.
Skoleledelsens tid skal primært gå til videreudvikling af den enkelte skole,
iværksættelse af projek-ter, medarbejderudvikling og lign.
Hvidovrelisten går ind for en generel styrkelse af dansk, matematik og engelsk.
Der skal arbejdes mod mere tid til kreative fag, herunder idræt, for at
imødegåelse begyndende skoletræthed. Kostpo-litikken skal indgå som en naturlig
del af en helhed på alle skoler.
Der skal fortsat arbejdes med indskoling, mellemtrinet og udskolingen. Her skal
der sættes fokus på dialog mellem elev, lærerteams, forældre, skolevejleder,
UU-centret og erhvervslivet.
Skolernes specialundervisning
Hvidovrelisten ønsker, at der tilføres specialundervisningen de fornødne midler.
Herunder bygning af særlige lokaler til specialklasserækken samt kvalificeret
lærerkræfter. Ved kommunernes overta-gelse af amtets opgaver med hensyn til den
udvidede specialundervisning, er det vigtigt, at de sårba-re børn og deres
forældre tages alvorligt.
Nødvendigheden sås tydeligt ved etableringen af de primærkommunale
gruppeordninger på Aved-øre Skole og Frydenhøjskolen. Hvidovrelisten satte
dengang fokus på etableringen for at opnå den bedste løsning for børn, forældre
og personale. Det vil vi også gøre fremover.
Sluttelig er det mit håb, at vi – politikere, skolens ansatte, forældre og
børnene – i fællesskab får skabt en positiv udvikling af skolevæsnet i Hvidovre
med realistisk fastsatte mål, der kan styrke og kvalificere det enkelte barn
såvel bogligt som socialt og ikke mindst fastholde de gode lærere, der i det
daglige gør et fantastisk godt stykke arbejde.
Mange venlige hilsner fra
Gert Krogstad-Nielsen
Kandidat - Hvidovrelisten.
Læserbrev 3. nov. 2005
Sikker skolevej ved Enghøjskolen – naturligvis!
I Hvidovrelisten prioriterer vi en sikker og tryg skolevej meget højt. Som
forældre skal man være tryg ved at sende sit barn i skole. Det skal der ikke
herske nogen tvivl om.
Allerede i februar 2003 bragte Hvidovrelisten spørgsmålet om Enghøjskolens
skolevej op i Teknik- og Miljøudvalget.
På mødet blev der givet en orientering om de ønsker Enghøjskolen havde, og det
blev oplyst, at forvaltningen og politiet ikke havde haft mulighed for at drøfte
skolens udspil.
Orienteringen blev taget til efterretning. Et forslag, - gennemdrøftet med
skolen, herunder skolebestyrelse og politiet, ville senere blive forelagt
udvalget. Dette er bare IKKE sket.
Pinligt at trafikforholdene i Stationsbyen ikke tages alvorligt, skriver Søren
Hvas i et indlæg i Hvidovre Avis, og retter en kraftig kritik af den
socialdemokratiske udvalgsformand. Der er ageret meget passivt i spørgsmålet om
trafiksikkerhed i området. På trods af at der er holdt møder med implicerede
forældre på Enghøjskolen, og på trods af at politiet retter henvendelse til
Teknisk Forvaltning med løsningsforslag, er der ikke sket noget som helst.
Rykkere fra skoleledelse og skolebestyrelse er åbenbart blot syltet eller
”prellet af”.
Man undres over, at der ikke er foretaget handling i sagen. Man må konstatere,
at enten er der tale om forkerte socialdemokratiske prioriteringer, eller også
er der tale om manglende vilje og evne.
Naturligvis skal der ske en afklaring af skolevejen ved Naverporten. Jeg har i
den anledning anmodet om, at der på TMU-mødet den 30. november optages et punkt
på dagsordenen, hvor der skal redegøres for sagens stade m.v.
Et eventuel løsningsforslag fra forvaltningen om, hvad der kan gøres for at
sikre skolevejen vil naturligvis blive forelagt skolebestyrelsen.
Med venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen,
byrådskandidat for Hvidovrelisten.
