Hvidovrelisten var der - naturligvis.
”Hvor var politikerne” spurgte formanden for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre (SGH), Flemming Mikkelsen (FM), i et indlæg i sidste uge i Hvidovre Avis. Politikerne var nemlig blevet væk fra et borgermøde på Risbjerggård om Hvidovre Kommunes fremtidige udvikling.
FM konstaterer, at den demokratiske proces ikke fungerer godt i kommunen, når de folkevalgte politikere udebliver som følge af en tilsyneladende manglende lyst til at være i direkte dialog med borgerne. Samtidig spørger FM om, hvorfor borgmesteren, der var syg, ikke havde sendt en afløser og sørget for, at de øvrige partier også fik mulighed for at komme til orde.
Tak til Flemming Mikkelsen!
Jeg forstår fuldt ud den harme og indignation, som formanden for SGH giver udtryk for, ligesom jeg deler opfattelsen af, at det havde højnet debatten, hvis der havde været mulighed for en dialog med et panel bestående af repræsentanter fra de politiske lister og partier.
Men strukturen på mødet var ikke lagt an på dialog.
Da mødeformen ikke har været drøftet i Teknik- og Miljøudvalget, ligger ansvaret helt klart hos borgmesteren/udvalgsformanden, der havde valgt at profilere socialdemokraterne helt uden inddragelse af oppositionen.
FM’s konstateringen af, at embedsmændene fra teknisk forvaltning gjorde et godt stykke arbejde ved fremlæggelsen af Planstrategien 2003, kan jeg også tilslutte mig.
Hvidovrelisten var naturligvis til stede!
I Hvidovrelisten vil vi gerne være i dialog med borgerne og inddrage dem i
udviklingen. I respekt for dette var vi enige om, at jeg som medlem af
fagudvalget og repræsentant for Liste H naturligvis burde være til stede.
Derfor lyttede jeg også med stor interesse til de mange gode indlæg, der bl.a.
kom fra De gamle Kæmper, Cyklisterne i Hvidovre, Naturfredningsforeningen og
Idéforum 2000 m.fl.. Samtidig benyttede jeg også lejligheden til kort at
kommentere nogle af indlæggene set ud fra Hvidovrelistens holdninger og
synspunkter.
Efter at have deltaget i borgermødet om kommunens fremtidige udvikling og talt med flere deltagerne, er det min opfattelse, at vi er mange, der gik hjem med en noget ”flad” fornemmelse.
Til opfordringen fra SGH om en ny offentlig høringsfase og debat direkte med politikerne inden den endelige vedtagelse i kommunalbestyrelsen kan jeg blot sige:
Hvidovrelisten er der - naturligvis!
Godt nytår og mange venlige hilsener fra Hvidovrelisten
Gert Krogstad-Nielsen
Stop
klynkeriet !
I
Hvidovre Avis den 10. december præsterer socialdemokraterne (soc.), Britta
Christensen, Helle Adelborg og Finn
Gerdes ynkelige forsøg på at bortforklare egne beslutninger.
Beslutninger,
der alle har vidtrækkende konsekvenser for borgere i Hvidovre.
Et flertal skal vurderes på de beslutninger, de træffer, og ikke på de
beslutninger, de kunne have truffet.
Jeg
må give Helle A. ret, når hun skriver ”vi kunne så nemt som ingenting have
reduceret lønbudgettet hos dem der passer børn og ældre”
– Ja, for soc. bestemmer,
- soc. alene bestemmer – soc. har flertallet i byrådet! Soc. besidder alle
formandsposter i udvalgene. Det, soc. beslutter, er lov i Hvidovre. Det er
soc.`s prioriteringer, der er borgernes virkelighed.
Hvad
er det så socialdemokraterne prioriterer?
Anlæg
og monumenter før omsorg!
Bro
over Mørtelrenden, nye fliser på
Hvidovre Torv, Cirkusmuseum ...
I
stedet for at give 1.000 kroner i tilskud hver gang der er en betalende gæst i
Cirkus Barly, kunne pensionisterne atter få ret til at købe ind hver uge i
Hvidovres nærbutikker.
Døde
før levende!
Kulturhistorisk enhed, gammel lufthavn, Cirkusmuseum, bevarende lokalplaner …
For
bare en brøkdel af, hvad der bruges til anlæg, drift og nyopfundne ansættelser
kunne Aktivitetscenterets medarbejder fortsætte til gavn for de mange brugere,
der har brug for støtte til at holde et højt aktivitetsniveau.
Kvarte
løsninger i stedet for helhedsløsninger!
Soc.
vælger at afsætte en fjerdedel af det nødvendige beløb til en helhedsløsning
af trafikken i Hvidovre Nord og mener,
at man bare kan tilpasse helheden hen ad vejen. Soc. gør herved grin med dem,
der har arbejdet seriøst gennem halve og hele år!
Soc.
bruger penge uden bevilling!
Og ikke mindst – Soc. bruger penge uden kommunalbestyrelsens bevilling.
Det så vi f.eks. med de 3,5 million kroner, der blev brugt ekstra i forbindelse
med bygningsrenovering i Avedørelejren. Et forhold soc. aldrig har gjort rede
for eller ønsket at placere ansvaret for! – Hvorfor mon ikke?
For disse penge kunne den fyrede medarbejder i Aktivitetscenteret i Hvidovregade
have været aflønnet i mere end 10 år.
Hvidovrelisten vil fortsat lytte
til borgerne og bidrage til, at de får kendsgerningerne præsenteret, hver gang
socialdemokraterne forsøger at bortforklare og løbe fra deres ansvar.
Venlige
hilsner
Peter
Rytter
Sekretær i Hvidovrelisten
P.S. Alle læsere ønskes god jul og godt nytår.
Trafiksikkerhedsplanen for Hvidovre Nord skal gennemføres!
I byens talerstol i sidste uge spurgte J. K. Sørensen, "hvornår sker der noget?", idet der samtidig blev nævnt, at vanvittig kørsel er daglig kost på Kløverprisvej.
I Hvidovrelisten forstår vi denne frustration, harme og usikkerhed om trafikken, da den nemlig deles af rigtig mange mennesker i Hvidovre.
Behovet for trafiksanering i Hvidovre Nord har sit udspring i lukningen af Landlystvej, som skete uden nogen forudgående trafikanalyse.
Som Hvidovrelistens medlem af Teknik- og Miljøudvalget (TMU) har jeg ved flere lejligheder efterlyst et svar på, hvad den reelle baggrund er for denne lukning. Det at lukke en vej betyder, at nogen skal køre længere og andre borgere skal aftage trafikmængden, støjen og andre ulemper. I Hvidovre Nord har det primært været Kløverprisvej, der har måttet tage ulemperne.
Skal en vej lukkes, skal det være undtagelsen, og frem for alt skal der naturligvis være objektive og saglige argumenter for dette.
På TMU's møde den 5. november 2003 besluttede et enigt udvalg at frigive de 2½
mill. kr., som er afsat til formålet i 2004. Beløbet skal anvendes til at ombygge det store vejkryds Park Allé/Avedøre Havnevej/Kløverprisvej, så trafikmængden reduceres på Kløverprisvej.
Hvidovrelisten bemærkede dog, at vi kunne gå ind for første del af projektet under forudsætning af, at Landlystvej på ny blev åbnet, idet vi samtidig afventer en endelig stillingtagen til lukning af Landlystvej, når der er bred politisk vilje, forståelse og finansiering af hele trafiksaneringsplanen.
Når vi i Hvidovrelisten har indtaget det standpunkt, skal det ses lyset af den kovending som socialdemokratiet tog ved behandling af budgettet, hvor Hvidovrelisten var medforslagsstiller til at afsætte 2,5 mill. kr. i 2004 og yderligere 7½
mill. kr. i de næstfølgende år.
I TMU var soc. dem med på forslaget, men som vi har set det før, så ændrede de standpunkt i vadestedet og ville nu ikke længere være med til at afsætte yderligere midler til projektet.
Med denne kovending har soc. dem skabt stor usikkerhed om projektet. Jeg forstår de borgere, der er dybt frustrerede og usikre på om projektet nu gennemføres i sin helhed.
Endelig har vi bemærket, at Politimesteren i Hvidovre er imod, at Kløverprisvej indgår i 40 km/t-hastighedszonen, hvilket vi mangler saglige argumenter for, da det samtidig er ensbetydende med, at projektet fordyres betragteligt.
Der er under nye trafikanalyser bl.a. anført, at der på Kløverprisvej kører ca. 6000 biler i døgnet, hvoraf 81 % er gennemkørende trafik og hertil, at 15 % kører med en hastighed af mere end 61 km/t. Højeste målte hastighed var på 135 km/t
Færdselsuheldene med personskade ligger på primært Kløverprisvej og Femagervej, hvilket med de nævnte facts vel næppe kan komme som en overraskelse.
Hvidovrelisten ser med stadig stor bekymring på, hvorledes denne kommune ledes og beslutninger træffes. Vi havde hellere set, at en trafiksanering af Hvidovre Nord var udsprunget af ønske om reducering af trafikmængden gennem bydelen frem for en lukning af Landlystvej.
Sluttelig vil jeg love de mange bekymrede borgere i Hvidovre Nord, at vi i Hvidovrelisten vil følge projektet og dets følger meget nøje.
Med venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen
Hvidovrelisten
Buslinie 132 - nu igen !
Hvidovre Avis bragte i sidste uge under overskriften "Buslinie 132 forringes" en
meget fyldig omtale af Hovedstadens Udviklingsråds (HUR) planer om at bl.a. at skære i buslinie 132 med virkning fra 2004.
Hvidovrelisten har helt naturligt sagt fra over for HUR's planer om forringelser af den kollektive transport i Hvidovre og specielt buslinie 132.
Som der er nævnt af avisen, så er Hvidovrelisten en af frontkæmperne for buslinie 132, der fik sin gamle ruteføring tilbage i maj måned i år.
Det virker derfor helt absurd, at HUR efter kun et halvt år vil reducere driften til ½ times drift i dagtimerne eller forkorte ruten til kun at køre til Hvidovre Station.
Hvidovrelisten kan ikke acceptere nogen form for forringelser for buslinie 132, og vil fortsat arbejde for nuværende kørselsinterval på 20 min. og med uændret ruteføring.
Med venlig hilsen
Anni Faxbo
Hvidovrelisten
Hvidovre, den 22. november 2003
"Jeg forstår ikke Carsten Jelund, - Ajax Alle".
Vejlukning - Hvad mener Hvidovrelisten?
Som udgangspunkt er Hvidovrelisten imod vejlukninger. Der skal virkelig gode, vægtige og vel- begrundede argumenter til, før en vej skal lukkes. Eksempelvis høj uheldsfrekvens. Hvidovrelisten ønsker at kvalificere beslutninger og afgørelser også om vejlukninger. Vi stillede derfor forslag til budgettet, om at afsætte 35.000 kr. til trafikregistreringer. Trafikregistreringer anvendes i alle større kommuner i landet, når bl.a. beslutninger om trafiksaneringer etc. skal træffes. Der laves trafikanalyser af antal trafikanter, hastigheder og uheld m.v.. Men nej, - socialdemokraterne ønskede ikke kvalificere og forbedre beslutningerne og stemte imod forslaget. Uden forbedret beslutningsgrundlag vil det på sigt betyde, at der skal tages stilling til, at de fleste veje i Hvidovre forslås lukket. Som jeg har nævnt adskillige gange, kan det medføre en kædereaktion og skabe præcedens.
Når du Carsten, så gerne vil lukke Ajax Alle, af hensyn til de mange børn, der bor eller færdes på Ajax Alle, hvad er dit svar så til beboerne på Kløverprisvej? Vejen er reel skolevej til Holmegårds-skolen. Her kører mere end 6000 biler i døgnet. Nogle endog med hastigheder på 135 km/t ???
Eller Lellinge Alle - en borger foreslår vejen lukket. Her er mange skolebørn, der færdes på vejen. Bilisterne kører som gale. Det kan koste liv, oplyser han! Tager du den sag op på næste møde for at beslutte en lukning af Lellinge Allé? - Argumenterne er stort set ens.
Må vi bede om salontonen!
Kære Carsten, du store socialdemokratiske chefefterforsker - når jeg skriver til dig her, er det fordi, du i sidste uge havde et lidt uligevægtigt indlæg i Hvidovre Avis. Du giver udtryk for, at bl.a. jeg skulle stå bag en hetz mod dig. Du mener, jeg er kilde til omtale i Hvidovre Avis af dit ønske om lukning af Ajax Alle.
På den ene side, er jeg lidt rystet og indigneret over, at stå model til dine anklager. Jeg har absolut ingen del heri. På den anden side er mønstret ikke ukendt. Enkelte socialdemokrater i byrådet går mere efter manden end bolden. Nu er jeg så heldig, at jeg kender gode, reelle og retskafne socialdemokrater, så jeg ved, at de findes bedre, end det du her præsterer.
I stedet for at have gået rundt i lang tid med en indestængt aggression, der så bare skulle ud i sidste uge, så kunne du bare have spurgt mig, hvorvidt var jeg kilden, hvis det var så magtpåliggende, når du nu mener, at avisen går uretfærdig til dig. Det ville have klædt dig.
Men nu ved du da, hvor Hvidovrelisten står i forhold til vejlukning, hvis du tidligere har været i tvivl - og at jeg ikke er kilden til Hvidovre Avis!
Til slut blot en ting, der må glæde dig. Du fik i sidste uge dit indlæg i Hvidovre Avis. Jeg fik ikke mit med - se, der er forskel på folk.
Så kære Carsten kom ned få jorden igen og prøv at være bare lidt konstruktiv. Det andet tjener ikke noget formål!!!!
Med venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen
Hvidovrelisten
Læserbrev til Hvidovre Avis Hvidovre, den 14. dec. 2003- Byens
Talerstol :
Trafiksaneringsplan "Hvidovre Nord" - svar efterlyses fortsat!
Trafiksaneringsplan.
Formanden for Teknik- og Miljøudvalget (TMU), Finn Gerdes (A) har det åbenbart svært ved at svare på enkle, simple spørgsmål og sætte sig tilstrækkelig ind i tingene.
Da jeg i et indlæg i Hvidovre Avis i forrige ugeom lukning af Landlystvej spurgte til, hvorfor
Landlystvej skulle lukkes ved Hvidovrevej, fik jeg det svar, at det står i Handlingsplan for Trafik og
Miljø - som er vedtaget tilbage i 1999.
Jeg prøver gerne igen. Jeg spurgte ikke, hvor det står, at vejen skal lukkes -
MEN HVORFOR???
I det, Gerdes skriver, ligger der en beslutning om, at Landlystvej skal lukkes!
De fleste personer, der har haft med vejlukningen at gøre, er af den klare opfattelse, at der var tale om et forsøg, der skulle evalueres. Og senest har man tilskrevet medlemmer af arbejdsgruppen om, at man skulle afvente og se effekten af den indledende del af projektet, der skal udføres i vejkrydset Avedøre Havnevej/Park Allé/Kløverprisvej, før der skal tages stilling til en permanent lukning eller genåbning af Landlystvej.
Hvad skal man snart tro? Det minder mest af alt om sædvanlig socialdemokratisk rådvildhed og vægelsind - sådan mildest talt.
Politiet.
Gerdes anfører slutteligt, at han ikke er uenig med Politimesteren i Hvidovre, der har lavet et godt stykke arbejde samt været positive i den nedsatte arbejdsgruppe omkring Trafiksaneringsplanen. Jeg er da heller ikke spor i tvivl om, at politiet har været positivt - hvorfor skulle det være andet?
Men det var slet ikke det, der stod at læse i mit indlæg. Det jeg anførte var, at vi i Hvidovrelisten ef-terlyste saglige argumenter fra politiets side for, at Kløverprisvej ikke kan indgå i en 40 km/t-hastighedszone. Derved fordyres hele projektet med nogle millioner kr. til bl.a. overkørsler og
skilt-ning. Alene i skiltning et beløb på ca. 750.000,- kr.
Vi har set det før og er ikke spor overrasket over, hvorledes socialdemokraterne kan forvalte skatte-borgernes penge. I Hvidovrelisten har vi blot en anden opfattelse og holdning til forvaltningen af skattekronerne i kommunen.
Med venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen
Hvidovrelisten.
SANDHEDENS TIME
Hvidovrelisten ønske at forbedre de ældres indkøbsmuligheder
Hvidovrelisten har længe forsøgt at bevæge flertallet i kommunalbestyrelsen til at forbedre de ældres indkøbsmuligheder. Pensionister, som modtager hjælp til indkøb gennem kommunens hjemmehjælp, skal have rimelige rettigheder.
De skal kunne vælge, hvor der skal købes ind !
De skal ikke underlægges en forretning med forhøjede priser !
De skal have mulighed for friske og ferske varer og derfor have ret til indkøb hver uge !
Den kommunale hjemmepleje (indkøb) skal kun privatiseres, hvis pensionisten ønsker det !
Mulighed - budget 2004 !
Budget 2004 giver politikkerne mulighed for at vælge, hvor borgernes penge kan anvendes bedst muligt - til gavn for helheden i Hvidovre. I Hvidovrelisten har vi valgt at lytte nøje til Ældrerådet. Derfor ønsker vi i Hvidovrelisten en anden prioritering, end den flertallet med socialdemokraterne i spidsen har valgt.
Hvad skal vi vælge ?
En betydelig forbedring af den nuværende indkøbsordning vil kunne ske for mellem en halv og en hel million om året. Prisen svarer f.eks. til, hvad kommunen skyder ind i - "Belægningen" i Avedørelejren ! - Skal vi i Hvidovre drive noget, der kan ligne konkurrenceforvridende virksomhed med underskud, eller skal pensionisterne have bedre vilkår. Det koster også over 1 million om året, at ganske få mennesker kan komme billigt på cirkus museum i Hvidovre.
Er det en nødvendig og rimelig udgift, når vores pensionister ikke kan få frisk mælk ?
En bro over Mørtelrenden med tilstødende anlægsarbejder vil kunne betale for en forbedret indkøbsordning, hvor pensionisten har ret til priser som os andre. Skal pensionister i Hvidovre betale 10-15 % ekstra for deres varer, fordi de er blevet svagelige ?
Nej selvfølgelig ikke !
Hvis flertallet vælger at afvise Hvidovrelistens kompenserende besparelser - så må jeg erindre om, at Hvidovre Kommune har Københavns Amts højeste skatteprocent - og Københavns Amts ringeste indkøbsordning.
Pengene må og kan selvfølgelig findes, hvis viljen er til stede.
Følg Dronning Magrethes eksempel.
Den 8. oktober i statsråd annonceres ægteskabet mellem kronprins Frederik og Mary Donnaldson. Lad den 8 oktober blive dagen, hvor det bekendtgøres, at et stort flertal i Hvidovre den 7. oktober om aftenen, traf en stor og tilsvarende fornuftig beslutning.
LAD PENSIONISTERNE FÅ DERES INDKØBSORDNING TILBAGE !
Peter Rytter
Sekretær
Hvidovrelisten
Et
forbedret arbejdsmiljø i Hvidovre kommune
Hvidovrelisten
arbejder for et forbedret arbejdsmiljø såvel fysik som psykisk.
De
ansatte i Hvidovre, som borgerne forventer er effektive, målrettede og
serviceminded, skal naturligvis have en arbejdsplads, vi alle kan være bekendt.
Det
er med meget stor beklagelse og forundring, at vi noterer, at socialdemokraterne
ikke vil afsætte den økonomi, der er nødvendig for at sikre arbejdsmiljøet på
Materielgården og på Rådhuset.
Socialdemokraterne
vil under dække af, at kassen er ved at være tom starte en ny praksis - En
praksis på kanten af det lovlige, som kun sikrer arbejdsmiljøet, når det pålægges
af arbejdstilsynet. At agere på kanten er dog i overensstemmelse med, hvad vi
har oplevet, når socialdemokrater forvalter kommunens økonomi. Brug af penge
kan sågar ske uden bevilling. Det er åbenbart lettere at søge tilgivelse for
sine synder end at få tilladelse. Måske er det også her, i denne økonomiske
uansvarlighed, grundstenen til kommunens dårlige økonomi findes.
Hvidovrelisten
tager kraftig afstand fra såvel måden at bruge penge på som den nye praksis.
Hvordan kan det forventes, at Hvidovre kan tiltrække og fastholde de nødvendige
kvalificerede medarbejdere, når det nødvendige arbejdsmiljø ikke er til
stede.
En
besparelse på arbejdsmiljøet er som at spare på kronen, men at lade daleren
rulle. Et elendigt arbejdsmiljø har både økonomiske- og alvorlige
menneskelige konsekvenser.
Hvidovrelisten
vil derfor i forbindelse med budget 2004 fastholde, at de midler,
forvaltningerne gennem arbejdspladsvurderinger har peget på, er nødvendige. Vi
skal opfordre alle gode kræfter til at stemme for forslaget. Især håber vi,
at der stadig må være socialdemokrater tilbage i Hvidovre, som tænker på de
ansatte. Kræfter, der forstår at lægge pres de rigtige steder.
Det
fortjener de ansatte i Hvidovre.
Med
venlig hilsen
Medlemmer
af Hvidovrelisten
Peter
Rytter
Ulla Brund Jensen
Rådhusansat
Cand techn soc
Sandhedens
time
Hvidovrelisten har længe
forsøgt at bevæge flertallet i kommunalbestyrelsen til at forbedre de ældres
indkøbsmuligheder. Pensionister, som modtager hjælp til indkøb gennem
kommunens hjemmehjælp, skal have rimelige rettigheder.
De skal kunne vælge, hvor
de vil købe ind! De skal ikke underlægges en forretning med forhøjede priser!
De skal have mulighed for friske og ferske varer og derfor have ret til indkøb
hver uge! Den kommunale hjemmepleje (indkøb) skal kun privatiseres, hvis
pensionisten ønsker det!
Mulighed – budget 2004.
Budget 2004 giver politikerne mulighed
for at vælge, hvor borgernes penge kan anvendes bedst mulig – til gavn for
helheden i Hvidovre. I Hvidovrelisten har vi valgt at lytte til Ældrerådet.
Derfor ønsker vi i Hvidovrelisten en anden prioritering, end den med flertallet
med Socialdemokraterne i spidsen har valgt.
Hvad skal vi vælge?
En betydelig forbedring af den nuværende
indkøbsordning vil kunne ske for mellem en halv og en hel million kroner om året.
Prisen svarer f.eks. til, hvad kommunen skyder ind i ”Belægningen” i Avedørelejren!
Skal vi i Hvidovre drive noget, der kan ligne konkurrenceforvridende virksomhed
med underskud, eller skal pensionisterne have bedre vilkår? Det koster også
over en million kr. om året at ganske få mennesker kan komme billigt på
cirkusmuseum i Hvidovre.
Er det en nødvendig og
rimelig udgift, når vore pensionister ikke kan få frisk mælk?
En bro over Mørtelrenden
med tilstødende anlægsarbejder vil kunne betale for en forbedret indkøbsordning,
hvor pensionister har ret til priser som os andre. Skal pensionisterne i
Hvidovre betale 10-15 % ekstra for deres varer, fordi de er blevet svagelige?
Nej, selvfølgelig ikke!
Hvis flertallet vælger at
afvise Hvidovrelistens kompenserende besparelser, så må jeg erindre om, at
Hvidovre Kommune har Københavns Amts højeste skatteprocent – og Københavns
Amts ringeste indkøbsordning. Pengene må kan selvfølgelig finde, hvis viljen
er til stede.
Følg Dronning
Margrethes eksempel.
Den 8. oktober i Statsråd annonceres
ægteskabet mellem Kronprins Frederik og Mary Donnaldson. Lad den 8. oktober
blive dagen, hvor det bekendtgørelse, at et stort flertal i Hvidovre den 7.
oktober om aftenen, traf en stor og tilsvarende fornuftig beslutning.
Lad pensionisterne få
deres indkøbsordning tilbage!
Sekretær
Hvidovrelisten.
For 14 dage siden var den socialdemokratiske kultur- og cirkusformand Milton Graff Pedersen (MGP) for alvor ude med riven efter mig i et ubehersket eller rettere umodent politisk angreb.
Baggrunden er, at Hvidovrelisten ikke vil være med til at tilgodese Cirkusmuseet i Avedørelejren ud over al rimelighed – mere end 1 million hvert år – og ikke synes, at politikerne skal smide flere af borgernes penge i så lille en interesseniche som Cirkus Barly, når der laves ubehagelige besparelser på langt vigtigere områder.
Når MGP så forsøger at redde sin sag ved at gøre den personlig, er jeg nødt til at tage til genmæle, for det er jo en helt principiel og saglig indvending, der er mit udgangspunkt.
Og når MGP forsøger at belyse sagen helt uden at sætte den ind i den aktuelle budgetsammenhæng og prioritering af borgernes penge, er der jo tale om økonomisk uansvarlighed.
Prioritering.
Jeg synes da også, at der kunne være fint, hvis Hvidovre hvert år havde råd
til at give 1 million eller mere til dem, der gerne vil se Cirkusmuseet, men
Hvidovrelisten vil f.eks. hellere bruge borgernes penge til folkeskolen, sundhed
(motion og fritid for børn og ældre) og miljø (arbejdspladser + det grønne).
Det er helt ude af proportioner at støtte et overflødighedshorn uden rødder i kommunen, når vigtigere områder samtidig undergraves.
MGP vil f.eks. tage et millionbeløb fra det vigtige aktivitetstilskud til hele det værdifulde frivillige arbejde for vore børns sundhed, oplevelser og trivsel – og det er ikke noget Hvidovrelisten vil lade gå upåagtet hen.
For Hvidovrelisten er foreningernes frivillige ledere ikke ”irriterende interessevaretagere”, men ligeværdige medspillere. Det er vigtigt!
For som politikere har vi pligt til at vise respekt for det flotte arbejde, vore idræts-, ungdoms- og foreningsledere glæder mange borgere med.
Men jeg frygter, at adskillige dygtige
ledere og hjælpere får lyst til at forlade området, når de brutale nedskæringer
slår igennem, og det frivillige idræts- og foreningsliv ikke blot svigtes, men
krænkes.
Magtens ansvar.
Efter min mening bør en eventuel forargelse omkring Cirkusmuseet altså
rettes mod det magtflertal, der skydes årtiers engagement i frivilligt, ulønnet
arbejde i sænk for at varetage noget, der ligner meget snævre særinteresser.
Derfor har jeg som repræsentant for Hvidovrelisten sagt fra over for et projekt, som er med til at skævvride den samlede indsats for HELE Hvidovre.
Hvidovrelisten er konstruktiv, flittig
og idealistisk, så jeg kan id et hele tage ikke se rimeligheden i, at
socialdemokraterne fordrejer situationen og forsøger at å os til at fremstå
som en flok brokkehoveder, blot fordi vi mener, at Hvidovre fortjener noget
bedre, end det nuværende magtflertal er i stand til at give.
Venlige hilsner
Arne Bech
Hvidovrelisten.
NED
KOMMER SKATTEN IKKE
Kommunalbestyrelsen behandler i denne tid budget for 2004. Desværre ser det heller ikke i år ud til, at der nogen nedsættelse af skatten. Socialdemokraternes prioritering igennem årene muliggør det ikke. De mange byggerier samt køb af Avedørelejren m.v. koster ud over afdrag og renter på købesummen også meget store beløb til drift i form af varme og mindst vedligeholdelse. Jeg tror ikke, at de tænker på, at hver gang de tilføjer endnu en bygning til de mange, vi har i forvejen, så skal beløbet til den fremtidige drift også forhøjes.
Kommunens tekniske forvaltning advarer nu i et notat politikerne om, at bygningerne forfalder. Der er et efterslæb i vedligeholdelsen på hele 148 millioner kroner, hvoraf de 60 millioner er betegnet som hastende arbejder.
Hvidovrelisten ser gerne, at vi får skatten sat ned, når økonomien tillader det. Det ser desværre ikke ud til at kunne lade sig gøre i nævneværdig grad på grund af de byrder, som fremtiden er påført.
Det kunne være en udvej at sælge kraftigt ud af Avedøre-lejrens bygninger.
Vandrehjemmet, Messen, Cirkusmuseet,
Auditoriet, Historiens Hus og andre bygninger er ikke absolut nødvendige for at
dække de kommunale behov.
*Det er alle bygninger, som kommunen har brugt tocifrede millionbeløb på at få
sat i stand og som derfor må kunne indbringe en del millioner ved afhændelsen.
Bjarne Pyndt
Hvidovrelisten.
Hvorfor ikke et musik(skole)hus på Hvidovre Torv
?
Som forhenværende, men mangeårigt medlem af musikskolen på henholdsvis blokfløjte, klaver og trækbasun i det nu så legendariske Brass Band følger jeg fortsat skolens virke med stor interesse. Således også den igangværende debat om opførelse af et nyt særskilt musik(skole)- og kulturhus på Hvidovre Torv.
Modstanden fra den politiske opposition samt mange af avisens læsere er begrundet i følgende pointer:
1. Torvet som er en af kommunenes sidste åbne pladser og ubetinget den historisk mest interessante bør bevares som sådan (omend alle vist kan enes at det trænger til en grundig renovering)
2. Et musik(skole)hus vil øge trafikmængden og give yderligere problemer med til- og frakørsel
3. Dertil kommer de manglende parkeringsmuligheder. Naturligvis kan de placeres under jorden, men det kræver vist et nyt budgetoverslag fra de ansvarlige politikere.
Vil man bygge et musik(skole)- og kulturhus må det være muligt at finde en mere egnet placering. F.eks. i forbindelse med eksisterende offentligt/kulturelle institutionsbyggerier som Risbjerggård/Rådhuset, Avedørelejren eller noget helt tredje.
Endelig savner jeg argumenter for hvorfor det lige pludselig er nødvendigt at flytte Holmegårds biblioteket, der så vidt vides fungerer fint og i øvrigt lige er blevet renoveret.
Og hvorfor vi kun diskuterer et samlet musik(skole)hus? Er her tale om et eksplicit ønske fra musikskolen? For med et kommende operahus, et nyt
radiohus, Tivolis Koncertsal og Viften i Rødovre m.fl. indenfor 10 km er op mod 100 millioner skattekroner mange penge for "so ein Ding muss wir auch
haben".
Tænk bare hvad de samme penge kunne gøre for de eksisterende musikfaciliteter på en eller flere af skolerne og i
medborgersalen. Til gavn ikke kun for musikskolens elever, men også for den øvrige musikundervisning- og udøvelse i kommunen.
Derfor var det også herligt, for et par uger siden, i Hvidovre Avis at kunne læse, at en enlig socialdemokrat har fået øjnene op for ovenstående argumenter. Med håb om at flere vil følge.
Med venlig hilsen
Ulla Brund Jensen
Hvidovre Listen
Misinformation om Teknik-og Miljøudvalgets studietur til Ungarn
En af sommerens muntre historier handler om
Teknik- og Miljøudvalgets aflyste tur til Ungarn. I et festlig og fornøjeligt
sprog og med et glimt i øjet fortalte Hvidovre Avis under overskriften
"politikere i vinkælderen" i sidste uge, at Teknik- og Miljøudvalget
sammen med bl.a. borgmesteren i september måned i år skulle på skattebetalt
studietur til Ungarn med masser af friaftner og sightseeings samt vin ad libitum.
I indeværende uge kunne selv samme avis under overskriften "studieturen
aflyst" citere borgmesteren, der oplyste, at turen var aflyst, da
programmet til studieturen ikke var godt nok. Desuden mente hun, at Teknik- og
Miljøudvalget burde have forholdt sig mere kritisk over for Teknisk
Forvaltnings rejseoplæg.
Hvis det ikke lige var, fordi der i indlæggene var nogle helt faktuelle fejlagtige oplysninger, så kunne man sagtens have trukket på skuldrene, da det jo er agurketid.
Som medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget kunne vi have ønsket os, at avisen havde henvendt sig til os - vi står gerne til rådighed for en kommentar - for at få opklarende og uddybende bemærkninger. Men helt galt bliver det, når borgmesteren udtaler sig som hun gør uden at sætte sig ind i sagens rette forløb.
Så er det vi føler os forpligtet til at give læserne reel information om denne såkaldte "studietur".
Kendsgerningerne er, at Teknik- og Miljøudvalget ikke blev præsenteret for studieturens program og indhold inden det blev fremsendt til Økonomiudvalget. Vi har som Venstre's og Hvidovrelisten's repræsentanter hele tiden lagt vægt på, at en studietur forudsatte et højt, fagligt relevant indhold, som udvalget kunne få inspiration af og anvende for at forbedre forholdene i Hvidovre. Vi havde bl.a. udtrykt ønske om, at emner som trafiksikkerhed og vandbeskyttelse indgik. I samme moment blev der bl.a. peget på Holland, Tyskland og Skåne, som måske bedre mål.
Ud fra udvalgets samlede ønsker pegede Det Danske Kulturinstitut - som skulle stå for det praktiske arrangement - på Ungarn.
Det er en klar fejl, at studieturens endelige program og indhold ikke blev forelagt for Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer. For egen del ville vi ikke have videresendt det til Økonomiudvalget, da der i det fremsendte materiale endnu ikke var taget endelig stilling til det faglige indhold.
Det kan så i øvrigt undre os, at der i oplægget til studieturen er nævnt, at borgmesteren skulle med, da hun over en 10 årig periode åbenbart kun var været på studietur til Vojens og Malmø.
For god ordens skyld kan det lige nævnes, at vi havde givet vore egne medlemmer i Økonomiudvalget, Arne Bech (H) og Johnny Winsløw (V), en orientering om forløbet og vore synspunkter, da vi erfarede, at der faktisk ikke var ændret i oplægget forinden fremsendelsen til ØU, således at de kunne stille krav og om nødvendigt kunne gå imod en bevilling.
Vi deler fuldt ud synspunktet om, at der stadig kan hentes impulser udefra, hvis formålet er inspiration til bedre opgaveløsninger i Hvidovre. Tingene kan og skal gøres bedre i Hvidovre og studieture kan være med til at efterprøve dette.
Med venlig hilsen
Carsten Mejer / Gert Krogstad-Nielsen
IKKE SOLO
Hvidovre Avis bragte i sidste uge en venlig omtale af min indsats i byrådet, som på forslag fra Hvidovrelisten vedtog at afsætte et ekstraordinært beløb på kr. 55.000,- til en meget tiltrængt og længe ønsket legeplads til Bredalsparkens Fritidscenter.
Tak for den!
Det er dog vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke "gik solo" under byrådsmødet. Forslaget til at yde et tillægsbeløb til en genetablering af legepladsen, var naturligvis foretaget i overensstemmelse med de øvrige medlemmer af Hvidovrelistens byrådsgruppe, ligesom forslaget var stillet af Liste H.
Ud fra en lighedsbetragtning er det vigtigt for Hvidovrelisten at fremhæve, at ingen børn stilles ringere end andre i Hvidovre. I Hvidovrelisten er vi derfor på børnenes og forældrenes vegne glade for, at der nu efter mange års venten atter kommer en legeplads i
Bredalsparken.
Sluttelig vil jeg ønske ikke blot vore børn men også læserne en god sommer.
Med venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen,
Hvidovrelisten.
Krogstad ”gik solo” - skaffede legeplads til Bredalsparken
Begrebet
”timing” – at slå til på rette tid og sted – blev på sidste byrådsmøde
brugt af Gert Krogstad-Nielsen (H) til at få godkendt, at Bredalsparkens
Fritidscenter får en legeplads.
Idéen
om legepladsen var ellers hendøende på sjette år i Hvidovre Kommunes
syltekrukke, hvor talrige henvendelser fra forældrebestyrelsen lå hengemt, og
var derfor ikke på byrådets dagsorden.
Men
i forlængelse af, at Socialdemokraterne i ellevte time fik sat en renovering af
Myretuens legeplads på dagsordenen, med efterfølgende godkendelse, stod
syltekrukken et øjeblik åben – og så stak Gert Krogstad-Nielsen fingrene
derned, og trak legepladsen på Bredalsparkens Fritidscenter tilbage til livet.
Gert
Krogstad-Nielsens snuptag i syltekrukken lammede Socialdemokraterne. Lammede,
fordi partiet ud fra en ”lighedstanke” ikke mente, at der var i orden at
forfordele Myretuen frem for Bredalsparken.
Og
vupti. ”Timing” førte derpå til en hurtig byrådsgodkendt bevilling på
55.000 kroner, og til, at Gert Krogstad-Nielsen med ét slag blev Bredals-børnenes
ven i byrådet.
Dårlige
undskyldninger og bortforklaringer har Helle Adelborg nok af i Hvidovre avis d.
15. april.
Avisen,
Mona Hammer, Peter Rytter og Hvidovrelisten beskyldes for at forplumre debatten.
Med en tarvelig debatform beskyldes Mona Hammer nærmest for
at være uvidende. Dette til trods for hendes store engagement som vi i
Hvidovrelisten er meget glade for.
Det er tydeligvis svært at finde forklaring på hvorfor flertallet, med
socialdemokraterne i spidsen, har truffet mange dårlige beslutninger i
forbindelse med frit valg.
Det er A`s ansvar !
A besluttede at nedlægge den kommunale ordning som de ældre
var glade for.
A besluttede at omsorg kunne erstattes af hundrede krone sedler – trods det,
det var ulovligt.
A besluttede at den velfungerende indkøbsordning, ikke skulle tilbage.
A besluttede at erstatte indkøbsordningen. Man hyrede en
privat underleverandør.
A har valgt, at de ældre skal betale en højere pris for deres dagligvarer.
A besluttede, at de ældre kun kan få indkøb hver 14. dag – på trods af at
dette har stor betydning for mange ældres sundhed.
A nægter dialog med Hvidovrelisten om, at finde de sidste få penge (ca. 20,-kr
for hver borger om året). Et beskedent beløb der kan være med til at sikre de
ældre en tro på fremtiden.
Frit valg er ikke flertallets ret til at vælge fra. Frit valg er for at sikre
borgerne bedre kvalitet og service.
Helle Adelborg bør
undersøge om en af hjemmeplejen uafhængig
visitator har været ude i disse godt 300 hjem. Er det vurderet sagligt, fagligt og individuelt i hvilket omfang de ældre ”stort
set kan overkomme /overskue og tage initiativ til”, at en 14 dages indkøbsordning
kan fungere for dem.
Hvidovre har brug for en
ny runde til endelig lovliggørelse! Eller endnu bedre – en runde med
forbedring. Det er ikke for sent at give pensionisterne muligheden for et reelt
valg !
At opnå flertal og
ubestridt magt i Hvidovre kommunalbestyrelse har været et væsentligt mål for
A.
At forvalte magten er
noget helt andet. Dette kræver arbejdsomhed, saglighed, ærlighed, evnen til at
se helheder, samt at sikre mindretallet- og de svagestes ret.
Alle forhold som kun i ringe grad efterleves af det snævre
socialdemokratiske flertal.
Med venlig
hilsen
Peter Rytter
Hvidovrelisten
SSP-faldskærmen udløst – men blev nedturen stoppet?
Forebyggende arbejde for børn og unge i
Hvidovre Kommune er blevet beskrevet i en udførlig rapport.
Forebyggelsesanalysen og de mange gode, engagerede høringssvar blev drøftet på indledende fællesmøder mellem Skole- og Socialudvalg forud for byrådets endelige behandling den 29. april.
I Hvidovrelisten havde vi udtrykt ønske om og gerne set, at der blev udarbejdet mere tydelige og synlige mål for området, der er meget komplekst.
På nogle områder havde vi vore betænkeligheder og specielt på SSP-området, (Skole, Socialforvaltning og Politi), hvor der reelt var lagt op til en nedprioritering af det kriminalitets forebyggende arbejde og indsatsen mod børn og unges misbrug af rusmidler.
I Hvidovrelisten mente vi, at en flytning af en SSP-konsulent ville være en klar svækkelse af det kriminalitets-forebyggende arbejde i Hvidovre Kommune – som jeg fremførte det på Hvidovrelistens vegne under byrådsmødet – ville det tillige være en meget dårlig udmelding af komme med over for politiet, der er kommunens samarbejdspartner og en af grundpillerne i SSP-arbejdet.
I en tid med stadig større krav om
fokusering på ressourceanvendelsen i politiet, skal der ikke den store fantasi
til at forestille sig, hvorledes holdningen fra politiets side til SSP-arbejdet
kunne tænkes at blive, hvis man fra kommunens side holdt fast i de udmeldte
forslag til forringelser på SSP-området.
Miraklernes tid er ikke forbi – og
hurra for det. Under behandlingen af punktet på byrådsmødet opgav
socialdemokraterne efter en 10 minutters tænkepause forringelsen på SSP-området.
Nu kan man så glæde sig over, at der alligevel ikke blev foretaget
forringelser på dette meget vigtige område og spørge - MEN det nok og er man
tilfreds med dette?
Ikke hvis det står til Hvidovrelisten, idet vi hellere havde set byrådet
visionært diskutere, hvorledes vi i fællesskab og til gavn for ikke mindst
vore børn og unge kan styrke hele indsatsen på det kriminalitets-forebyggende
område.
Med venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen
Hvidovrelisten.
Hvidovrelisten
stiller nye spørgsmål til merforbruget i Avedørelejren.
Er
Auditoriet bare et kommunalt filmstudie ?
Kan det være rigtigt, at der ikke tale om fejlinvestering, når Auditoriet i Avedørelejren
renoveres for 6,5 million uden, at huset kan bruges til undervisning ?
Steen Stenderup og Niels Vous fra Socialdemokratiet forsøger i Hvidovre Avis at
bagatellisere skandalen ved at angribe avisen. Avisens brøde er at have givet læserne
redelig og informativ journalistik.
Herfra skal lyde tak til Hvidovre Avis. I modsætning til Stenderup og Vous som
ønsker at tie sagen ihjel, efterlyser Hvidovrelisten opfølgning på de
tidligere artikler om overforbruget i Avedørelejren. Borgerne i Hvidovre har
krav på, at alle oplysninger kommer frem !
Alene Stenderups indlæg den 26. februar kalder på opfølgning.
Han forklarer at Auditoriet er uegnet til undervisningsbrug – og noget er der
vel om det, når folkeoplysningsudvalget har accepteret indsigelsen fra AOF.
Men betyder det i stedet, at Hvidovre Kommune har brugt 6,5 million på at
etablere et kommunalt filmstudie til brug for ”Italiensk for begyndere” ?
Hvor mange dage har Auditoriet rent faktisk været brugt det sidste år ?
Hvem bruger det ? Og til hvilke formål ? - når Auditoriet ikke kan bruges til
undervisning !
Hvad er den årlige driftsudgift til Auditoriet ?
Ud over Auditoriet er der også flere andre kommunale tiltag i Avedørelejren,
som bør belyses yderligere.
Belægningen f.eks. ! – Hvor mange overnattede i 2002 ? Hvor stort er det
kommunale tilskud i forbindelse med en overnatning ?
Kan man påstå, at der ikke er tale om konkurrenceforvridning, når kommunen
driver vandrehjem for skattekroner, og bruger arbejdskraft, der består af lavtlønnede
aktiverede ?
Så hermed en opfordring til avisen. På med vanten. Lad os få endnu flere
fakta om de kommunale institutioner i Avedørelejren.
Peter
Rytter
Hvidovrelisten
Bus 132 igen - igen
Vi syntes stadig, det er besynderligt, at man på Strandmarksvej/Hvidovre Enghavevej/Hvidovrevej har nedlagt busforbindelsen på den ene side af vejen. Der har været talt meget om det urimelige heri, og mange har deltaget i underskriftsindsamling – Lige lidt har det hjulpet. Vi mener imidlertid ikke, at der skal gives op.
Hvis nu man lod Bus 39 køre til venstre ad Strandmarksvej, når den kommer fra Valby, hvert 20 minut, og lod den betjene de stoppesteder, der tidligere var der, så vil der være tale om ca 4 minutter, før Bus 39 står på Frihedens busterminal, hvor den alligevel almindeligvis venter nogle minutter.
Det vil betyde, at mange, som kommer fra Valby-siden kan fortsætte hjem i Strandmarkskvarteret, uden først at skulle skifte til bus 132 med den ventetid det indebærer. Det ville være en rimelig service til mange borgere.
Dette er et eksempel på nytænkning, og ikke mindst inddragelse af borgernes synspunkter, som vi i Hvidovrelisten lægger så megen vægt på.
Generelt vil Hvidovrelisten arbejde for, at der sker forbedringer af busbetjeningen. Der har været alt for mange forringelser til stor gene, ikke mindst for vore ældre borgere.
Venlig hilsen
Anni Faxbo og Bjarne Pyndt
Kandidater Hvidovrelisten
Ikke nok at damen er kendt
Erik Otto Larsen: Ønsker man pynt til rundkørslen – så plant et træ:
Jeg har ganske vist ikke set Monica Ritterbands "Gudetrappe", men den er da sikkert meget pæn. For nogen tid siden slå jeg hedes udstilling i Hovedbibliotekets kunstudstillingsrum, og det var da alt sammen ganske nydeligt at se på.
Som Carsten Vind fra Hvidovre Avis for nylig bemærkede, er Monica Ritterband en dygtig erhvervskvinde og en udmærket journalist – og hun har da sikkert meget fornøjelse af at lave skulpturer.
Men derfra til at Hvidovre Kommune skal købe og opstille et af hendes værker på en central plads i kommunen, er der dog et spring. En skulptur skal måske stå i hundrede år, så man må lige tænke sig om! Det er ligesom ikke nok, at man har fået den billigt og at damen er et kendt navn.
Hvidovre har faktisk mange gode skulpturer stående: Mogens Møller’s granitstenen på Hvidovrevej, Haugen-Sørensens skulptur ved havnen, for at nævne nogle. Spændende og provokerende – ingen vil kalde disse ting for "meget pæne".
Ole Bertelsen og det øvrige kunstudvalg støtter købet af "Gudetrappen", som for et par måneder siden her i avisen karakteriserede skulpturerne i Mågeparken som "rustne jernplader". Jo, Ole Bertelsen sider faktisk i Kunstindkøbsudvalget.
Okay, jeg ved ikke om man kan forlange, at politikere har noget forhold til kunst. Men har de ikke det, må man da kunne forvente, at de så konsulterede folk, som ved noget om det. Jeg tror ikke at sådanne folk ville anbefale Monica Ritterband.
Et råd: Ønsker man bare noget pynt til en rundkørsel, så plant et træ – det er altid smukt. Som PH sagde: "Pynt pynter ikke"!.
Med venlig hilsen
Erik Otto Larsen,
Medlem af Billedkunstnernes Forbund og Kunstnersamfundet.
Bestyrelsesmedlem i Hvidovrelisten.
Vi har programmet klar til oktober
9 arbejdsgrupper er i fuld gang med programoplæg, skriver ARNE BECH, her med sit første indlæg som kandidat for Hvidovrelisten:
vidovrelisten vil hellere bygge bro end grave grøfter, og det er i lyset af denne enkle formulering, jeg hermed skriver mit første læserbrev som kandidat for Hvidovrelisten.
Hvidovrelisten er godt på vej, og takket være den venlighed og åbenhed, vi møder rigtig mange af Hvidovres engagerede borgere, står vi nu langt stærkere, end vi havde turdet håbe, da vi kastede os ud i det vigtige projekt – Hvidovrelisten.
Den stærke medlemsvækst, Hvidovrelisten oplever, er en stor støtte i de fortsatte bestræbelser for at forbedre det politiske klima i Hvidovre, da vi gerne vil være en væsentlig del af den tiltrængte politiske fornyelse og det dermed følgende systemskifte.
Da vi også har haft og stadig har konstruktive drøftelser med de fleste af oppositionens forskellige partier, er der stadig al mulig grund til at tro, at vi når frem til fornuftige valgforbunds- og konstitueringsaftaler baseret på gensidig, demokratisk respekt for hinanden forskellige programmer.
Og der er brug for Hvidovrelisten.
Sommerens stærkt politiserede debat har heldigvis med al tydelighed afsløret, hvor sårbare de traditionelle magtstrukturer er – og de medlevende læsere har haft let ved at gennemskue dette.
En magtfuld redaktør af socialdemokraternes medlemsblad forsøgte forklædt som den menige vælger Brixum at sætte Hvidovrelisten i skammekrogen, fordi jeg med mine socialdemokratiske grundholdninger optrådte ved et sankthansarrangement med en politiker fra intet værre en Venstre. Helt dobbeltdemokratisk bliver dette, når vi jo ved, at socialdemokraterne arbejder sammen med hvem som helst, når som helst, hvis det er det, de har brug for – selv om Brixum har forsøgt at fortælle noget andet.
Det så vi borgere jo klart, da de lokale socialdemokrater hen over hovederne på eleverne, lærerne og forældrene f.eks. skulle have banket en ny skoleordning (Leg og læring) på plads.
Da var der bestemt ikke plads til finere fornemmelser.
Og i vores amt konstituerede socialdemokraterne sig med Dansk Folkeparti som viceborgmester, og i det senere år har venstre været med som en væsentlig del af flere budgetforlig. Men nu skulle Niels Ulsing og jeg altså skamme os. Ak ja! Niels Ulsing har svaret og ingen er vel i tvivl om, at jeg personligt føler mig mere tiltrukket af Niels Ulsings debatniveau end af Brixums aggressive udfald.
Et par bemærkninger.
Personligt har jeg aldrig brudt mig om Socialdemokratiets voldsomme personangreb med Venstre eller andre partier, for dybest set er der jo tale om en unfair og beskidt skræmmekampagne. I særdeleshed set i lyset af, hvordan socialdemokratiet selv arbejder sammen med hvem som helst, når det er det, de har brug for.
Men taktisk set er det måske ganske smart, at borgmesteren og andre af magtens repræsentanter bruger en del plads på at nedgøre Johnny V. og Carsten M., da de begge som oppositionspolitikere med deres flid, indsigt og dygtighed er to at mange indlysende og oplagte alternativer til de mange socialdemokratiske udvalgsformænd.
Når Johnny Winsløv, Niels Ulsing og jeg en festaften valgte den glade dialog om emner, vi er ganske enige om, var det af respekt for arrangementet, og fordi vi alle 3 til trods for vores forskellige politiske udgangspunkter gerne vil være med til at bryde den tåbelige fort/hvide polarisering, der i alt for høj grad har domineret lokalpolitikken i Hvidovre.
Herved udtrykker vi også en demokratisk respekt for alle borgere i Hvidovre – også dem, der stemmer anderledes end os selv.
Socialdemokratisk amok-løb.
Efterfølgende har vi som læsere være vidner til en socialdemokratisk udvalgsformands amok-løb, der klart dokumenterer en alvorlig krise. Eller han har måske bare ladet sig gribe af lidt tidlig valgfeber, for allerede inden valgkampen er begyndt, ser det ud, som om han har erkendt, at slaget er tabt. Der ses fjender alle vegne, og der skydes vildt.
Avisen, over- og underskrifter, journalisten, venskaber, ja sågar sandheden skal rammes!.
Mon ikke den medlevende læser selv kan se behovet for fornyelse.
Hvor er valgprogrammet?
De mere ligevægtige kritikere af Hvidovrelisten koncentrerer sig stort set om den kendsgerning, at de endnu ikke har set noget valgprogram med konkrete politiske mål.
Enkelte føler sig endog kaldede til at lave lidt "morskab" ud af det, til trods for at borgerne heller ikke har fået programmer fra de etablerede partier.
Men sagen er jo den, at Hvidovrelisten hidtil har koncentreret sig om at gøre rede for principperne for vores politiske virke. Og dem vil vi ved en ny husstandsomdeling delagtiggøre alle borgere i Hvidovre i.
For at sikre medlemmerne et reelt demokratisk beslutningsgrundlag er det i vedtægterne bestemt, at der senest i september afholdes et møde, hvor alle medlemmer er med til at fastsætte den politik, Hvidovrelisten vil føre i kommunalbestyrelsen.
I øjeblikket arbejder medlemmer, bestyrelse og kandidater sammen i ikke færre en 9 forskellige arbejdsgrupper til udarbejdelse af programoplæg om vigtige emner som f.eks. Børn & Unge, Ældre & Handicap, Skole, Kultur & Fritid, Teknik & Miljø ….
Ikke med udgangspunkt i forskellige partipolitiske taktikker, men med udgangspunkt i, hvad der er bedst for Hvidovres borgere.
Dette vil vi meget gerne fortælle nærmere om i oktober!
Med de bedste ønsker for et bedre Hvidovre.
Venlige hilsner
Arne Bech,
Kandidat for Hvidovrelisten.
Nej tak til Føtex i nord
Det skal være rart at bo i Hvidovre – også i nord, mener Preben Asmild.
Den larmende tavshed fra dem, der ved noget om en Føtex i Hvidovre Nord har været slående, men det varer nok ikke ved, hvis den åbner. Så kan alle omkringliggende "virkelig" glæde sig. De får aldrig brug for et vækkeur, det skal vareleverancerne nok sørge for, da der ikke vil kunne leveres varer i butikkens åbningstid – sådan som P-pladserne indtil nu er planlagt. Den er i øvrigt ganske lille bedømt efter tegningerne og uden mulighed for cirkulation for det P-plads søgende. Så vidt jeg er orienteret, bliver Føtex-butikken af samme størrelse som Kvickly, men med kun det halve antal parkeringspladser.
Til- og frakørsel fra parkeringspladsen sker ved passage af fortov og cykelsti, med de ulykker det nu engang kan give. Med den store mængde kunder, der skal til for at gøre butikken rentabel, vil det give et trafikpres på hele det nordlige område, som det sandsynligvis ikke kan bære.
Facaden ud mod Hvidovrevej skal totalrenoveres og vil dér ændre bybilledet til det værre.
Vi mister måske vores smukke "gavl-veninde", hvis byggelinien ud mod Hvidovrevej bliver overskredet. Byggelinien ud mod Hvidovrevej vil nemlig blive overskredet med næsten en meter efter den ansøgte dispensation.
Har vi som bor i Hvidovre nord overhovedet brug for yderligere et varehus så tæt på Kvickly og Hvidovre Stationscenter, hvor der både er en Irma og en ISO?
Og skulle man endelig være vild med Føtex, varer det sikkert ikke længe før Gobi-Superstore lige på den anden side af kommunegrænsen bliver overtaget.
Hvidovrelisten ønsker at give Hvidovres borgere en bedre by at bo i. Vi vil bevare det gode og sikre, at udviklingen går i den for borgerne rigtige retning. Derfor vil vi også arbejde for at forhindre det dårlige. Det skal være rart at bo i Hvidovre – også nord for motorvejen.
Det er borgernes fremtid, og vi vil ikke stilles overfor fuldbyrdede kendsgerninger, men vi ønsker at kende forudsætningerne og være med i en samlet og fornuftig planlægning af kommunens fysiske fremtid.
Med venlig hilsen
Preben Asmild,
Sekretær i Hvidovrelisten.
Hvidovre Politi skal fortsat være vort politi!
Gert Krogstad og René Reckweg om en mulig sammenlægning af politikredse:
For 3 år siden blev der nedsat en politikommission, der bl.a. skulle udarbejde en ny politikreds-struktur. I et offentliggjort udkast fremgår det bl.a., at Danmark skal inddeles i færre politikredse end i dag. Det betyder konkret for Hvidovre, at vor lokale politikreds skal lægges ind under Glostrup Politikreds.
Hvidovrelisten vil kæmpe imod en forringelse af politiberedskabet i kommunen. Vi vil bevare en døgnbemandet politistation med et engageret og effektivt politipersonale til at betjene borgerne i vor kommune på en menneskelig god og tryg måde.
Hvis vi ikke vil miste vores lokale politi, skal der gøres en indsats for at forhindre og imødegå at en sådan beslutning effektueres.
Hvidovrelisten vil derfor opfordre til at sætte alle sejl ind på, at Hvidovre Politikreds som et klart minimum forbliver uændret. Vi skal i Hvidovre stå sammen og klart erklære os imod en forringelse, der i sidste ende betyder utryghed for den enkelte borger i vor kommune.
Der er al grund til at råbe vagt i gevær, da det er helt sikkert, at vi ikke får lov til at beholde vort lokale døgnberedskab, hvis det står til landspolitikerne.
Hvis døgnberedskabet overgår til Glostrup politikreds, kan det gå som i Ballerup, hvor stationen nu er erstattet med en kørende patrulje med 2 mand i døgnet.
Hvidovrelisten har en helt anden definition på tryghed for byens borgere, og det er bl.a.
Borgerne i Hvidovre skal til enhver tid kunne rette personlig henvendelse på den lokale døgnbemandede politistation og ikke henvises til at møde op på en fjernt beliggende mark i Albertslund.
Hvidovrelisten har med glæde bemærket den klare udmelding fra Hvidovres Politimester H. Langlouis, der er bekymret for, at politiet mister den nærkontakt, man har nu. En væsentlig årsag til at kriminaliteten i Hvidovre er så lav, er netop nærkontakten og samarbejdet med borgerne og personalet i kommunen.
Sammenlægningen af politikredse sker ikke med politimesterens gode vilje. Det sker heller ikke med Hvidovrelistens gode vilje.
Med vilje til at bevare vores lokale politi.
Venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen, René Reckweg,
kandidat for Hvidovrelisten, og bestyrelsesmedlem for Hvidovrelisten.
Kommer der en Borgerliste?
Det har flere gange i Hvidovre Avis været mere end antydet, at en Borgerliste var under forberedelse op til det forestående kommunevalg. I adskillige danske kommuner har sådanne mere eller mindre upolitiske borgerlister samlet større interesse omkring de lokale valg, og flere steder har man endda erobret borgmesterposten. I Københavns Amt bl.a. i Dragør Kommune.
De fleste steder har et sådant initiativ været begrundet i utilfredshed med et enkelt partis magtbrynde, uvillighed til samarbejde og af og til også nedtromling af forskellige borgergrupper og lokalinteresser. Det kan være i såvel Venstre- som Socialdemokratisk dominerede kommuner.
Om en sådan Borgerliste er på vej i Hvidovre kan vi ikke melde noget konkret om på nuværende tidspunkt. Men de seneste udmeldinger fra både venstre og højre side i byrådssalen kunne tyde på, at der er et udtalt ønske om at gøre op med det socialdemokratiske magtmonopol som faktisk har eksisteret siden 30’erne. På samme facon som det f.eks, er sket i "rigtigt røde" kommuner som Vejle, Helsingør og Nakskov. Og tilsyneladende er det ikke afgørende om en kommende borgmester kommer fra SF, Venstre eller en Borgergruppe. Og det mener mange vist nok kan forsvares, eftersom kommunalpolitik er - eller bør være - 80% samarbejde og resten politik og lovbefalet udførelse.
Der har været gisnet en del om, hvor Det Konservative Folkeparti er henne i denne snak. Ironisk nok har det tidligere store oppositionsparti i Hvidovre Kommunalbestyrelse nærmest været at betragte som en appendiks til socialdemokraterne og borgmester Britta Christensen. Det er i hvert fald de andre partiers udlægning, og uanset C-formanden Peter Lougarts forsikringer om, "at man skam har fået en hel del igennem", (ud over en rundkørsel ved Rebæk og en ny badmintonhal), må man nok sige, at denne del af oppositionen ikke længere har samme slagkraft som, da man havde kommunalpolitiske navne som f.eks. Sv. Borring Sørensen, Jørgen Gram, Eva Klausen og senest "smeden fra Avedøre", Erik Holm.
Vist er det er svært at spå om fremtiden, som Storm P sagde. Men vi tør godt profitere et spændende kommunevalg i Hvidovre år 2001
Arne Bech: Ud at S og ind i "Hvidovrelisten"
Den tidligere socialdemokratiske 1. viceborgmester kunne ikke længere leve med "få fuldtræffere og mange fodfejr" i Socialdemokratiets ledelse
Endnu et af de socialdemokratiske kernemedlemmer i Hvidovre har nu meldt sig ud af partiet.
Mens den tidligere formand Morten Rostgård nøjedes med at melde sig ud af de aktives kreds, så har tidligere 1. viceborgmester Arne Bech meldt sig helt ud.
Så sent som mandag tog Arne Bech kontakt til partisekretær Willy Stig Andersen for personligt at meddele ham sit ønske om udmeldelse og bevæggrundene herfor. Desuden har Arne Bech orienteret folketingsmedlem Per Kaalund (S) om beslutningen - i respekt for et gensidigt, tyveårigt godt samarbejde i amtet.
Udmeldelsen er imidlertid indledningen til en ny politisk aktivitet i den nye forening "Hvidovrelisten", der blev stiftet i aftes. En forening, der bl.a. via en byrådsliste vil skabe et tværpolitisk demokratisk samarbejde og et ægte systemskifte i Hvidovre.
- Hvordan er det at skulle melde sig ud af Socialdemokratiet?
- Det er bestemt ikke nemt. Jeg forlader jo et parti, som jeg i snart 35 år har været dybt engageret i, og hvor jeg har mødt mange varme og engagerede mennesker, som ikke har lagt skjul på, at de har været glade for min indsats.
Minussiden stor
- De fleste ved da også godt, at jeg naturligvis ikke ville have trukket mig ud af kommunalpolitik for 4 år siden, hvis jeg havde været glad for at arbejde i den socialdemokratiske gruppe.
- Uden at ville uddybe det nærmere kan jeg her kun sige, at nu er minussiden simpelthen blevet alt for stor. Der har i kommunalbestyrelsen været så få pletskud og så mange fodfejl, at jeg alt for længe ikke har kunnet forsvare gruppens praksis og langt mindre har kunnet anbefale interesserede at melde sig ind i Socialdemokratiet i Hvidovre.
- Hvorfor melder du dig så ud netop nu?
- Behovet for forandring er desværre blevet for stort. Og hvis man gerne vil påvirke aktivt, så skal man turde vælge, ad hvilken vej man vil gå. Derfor har jeg følt mig nødsaget til helt og fuldt at kunne gå ind for Hvidovrelisten på et åbent, demokratisk og socialt grundlag helt i overensstemmelse med mine idealer om et konstruktivt samarbejde på tværs af forældede konflikter og partiskel.
Overstiger alle forventninger
- Hvor står Hvidovrelisten nu omkring stiftelsen?
- Det er min opfattelse, at den ikke bare står meget stærkt, men den står langt stærkere, end vi turde håbe på for bare en måned siden.
Der har været en så positiv interesse for den, at vi er helt overvældede og ikke længere er spor i tvivl om, at den vil blive til glæde for rigtig mange mennesker i Hvidovre. Man skal dog ikke allerede nu lede efter meget detaljerede opskrifter på, hvordan en kommune skal se ud. Men man kan med et godt resultat lede efter den inspiration, der er formålet med det hele. For vi ønsker jo en lokal politik og et lokalt samarbejde på en måde, der respekterer ideen om, at det lokale engagement bedst afspejler de lokale behov.
- Hvorfor stifter I en forening? Kunne I ikke blot have opstillet en liste til valget?
- Vi ønsker med foreningen som fundament og garant overfor borgerne at sikre, at der er alvor og tyngde bag ordene, når vi taler om på et åbent, demokratisk og socialt grundlag at ville forbedre det politiske klima i Hvidovre. Det betyder også, at enhver positivt interesseret borger trygt kan melde sig ind i foreningen og herigennem være med til at påvirke fremtidens nye veje i den lokale politik i Hvidovre.
Lykkeligvis er hele personkredsen med sit klare præg af respekt og forståelse for det lokale demokrati jo allerede på nuværende tidspunkt en klar dokumentation af, at der er realiteter i ord som samarbejdsevne, kompetence, indsigt, realitetssans, borgerkontakt, god vilje og ikke mindst gå på mod.
- Vi ser i det hele taget frem til, at borgerne i glæde over det nye brede samarbejde om et systemskifte kan hejse flagene i Hvidovre!...
cv
Borgerlisten en kendsgerning
Foreningen "Hvidovre-listen" har stiftende møde på tirsdag den 1. maj.
Så er det en kendsgerning, at Hvidovre får en borgerliste til det forestående kommunevalg i november.
En meget bred kreds af Hvidovreborgere - adskillige fra det lokale foreningsliv - har gennem længere tid arbejdet på etableringen af en forening under arbejdstitlen "Hvidovre-listen", og på tirsdag den 1. maj holdes der stiftende generalforsamling et sted i Hvidovre.
Unægtelig et anderledes 1. maj-møde.
Ingen navne i dag
Der vil, så vidt Hvidovre Avis kan skønne, deltage mindst 50-60 Hvidovreborgere i det stiftende møde.
- Når vi i dag ikke står frem med navne og generalforsamlingssted, skyldes det ganske
enkelt, at vi ikke ønsker at de politiske foreninger involverer sig i stiftelsen, oplyser en af initiativtagerne. - Men straks efter stiftelsen på tirsdag vil bestyrelsen stå frem. Vi er klar med et gennemarbejdet lovudkast, program og vil oplyse om eventuelle samarbejdsrelationer og de naturlige sonderinger der har været med flere partier i kommunalbestyrelsen.
Magtmonopol skal brydes
Alt tyder på at det i første række er den socialdemokratiske ledelsesform og påståede magtbrynde denne borgerliste nu ønsker at få brudt, - og gerne i fællesskab med andre partier i kommunalbestyrelsen.
Det ser også ud til, at der er tale om en meget bred tværpolitisk liste, både med tidligere socialdemokrater, venstrefolk, konservative og endda borgere fra venstrefløjspartier, samt en række kendte navne fra foreningslivet. Man mener således at kunne præsentere en personkreds, der vil være i stand til at dække hele det kommunalpolitiske område.
- Det afgørende for "Hvidovre-listen" vil helt enkelt være, at borgeren sættes i fokus, og at kommunalbestyrelsen i fremtiden må vise respekt for alle borgeres ret til indflydelse, og frem for alt, at berørte borgere, foreninger, organisationer m.v. skal høres inden man sætter noget i gang, understreger vor hjemmelsmand.
- Går "Hvidovre-listen" efter borgmesterposten?
- Det er ikke så afgørende for os, - et fornuftigt tværpolitisk samarbejde i kommunalbestyrelsen er vigtigere. Men der er 28 kommuner i Danmark der har en Borgerliste-borgmester, så det afhænger af valget.
HVIDOVRE AVIS har indvilliget i at vise respekt for initiativtagernes ønske om, at vi afventer den stiftende generalforsamling, inden der nævnes navne, idet vi dog har betinget os, at kunne deltage med en referent fra det spændende møde på tirsdag.
PÅSTANDEN KOM "OPPEFRA"
Jelund kommer med løgnagtig sladder, skriver ALICE BECH:
I anledning af Carsten Jelunds uligevægtige læserbrev i sidste uge, hvor han med uhæderlige påstande hævder at kende Arne Bechs (min mand) motiver for at være med til at starte Hvidovrelisten, føler jeg mig provokeret til at komme med en kommentar.
Jelund skriver bl.a: "Arne - jeg går efter guldet - Bech" har lavet sin liste, fordi han vil være borgmester. Det kunne han ikke blive som medlem af socialdemokratiet. Så nu prøver han for sig selv - med begrænset ansvar. ApS = Arne prøver selv." Samme løgnagtige sladderangreb var Arne allerede udsat for, mens han fungerede som socialdemokratisk viceborgmester.
Arne og jeg har aldrig forstået hvorfor! Men i følge pålidelig kilde kom det "oppefra". Her kan man også spørge hvorfor? Sandsynligvis fordi nogen følte sin position truet af Arne’s naturlige, seriøse og udadvendte engagement i sit politiske arbejde?
Arne har nemlig altid haft vilje og evne til at indgå i en frugtbar dialog med de engagerede borgere, der gerne ville være med til at påvirke udviklingen i Hvidovre. Dette skyldes dybest set hans store respekt for folks ret til at være forskellige og denne spændvidde vil naturligvis ofte kollidere med den snæverhed, der desværre har ramt nogle af Hvidovres ledende socialdemokrater.
Og det er synd!
I de 23 år jeg var medlem af socialdemokratiet i Hvidovre, lærte jeg rigtig mange gode, varme og engagerede medlemmer at kende, så det har været trist at være vidne til, hvor dårligt den politiske ledelse har administreret den tillid, jeg og mange andre har vist den.
At Arne nu ham sagt ja til at være borgmesterkandidat - for Hvidovrelisten - er ikke et udtryk for Arne’s ambition om en sådan post, men for at han er villig til at påtage sig fuldt ansvar i et projekt, som kan blive til stor glæde for Hvidovres borgere.
I Hvidovrelisten er vi nemlig allerede nu rigtig mange stærke og engagerede personer, som gennem konstruktivt samarbejde med andre partier og i dialog med borgerne ønsker at være med til at skabe en bedre kommune via en sober og seriøs samarbejdspolitik
Med venlig hilsen
Alice Bech
bestyrelsesmedlem i
Hvidovrelisten
FREMTIDEN LOVER GODT
Tidligere formand for Kulturrådet PETER PETERSEN om Hvidovrelisten:
Det er med stor glæde, at jeg kan byde Hvidovrelisten velkommen op til det kommende kommunevalg.
Nu ser det endelig ud til at den politiske dominans, der alt for længe har præget tilværelsen her i vor kommune, vil få en chance for at blive brudt.
Navnligt er det interessant at se, hvor bredt et udsnit af borgere der var mødt op til den stiftende generalforsamling.
Jeg vil tro, at der var repræsentanter fra det yderste højre til det yderste venstre, tilligemed adskillige repræsentanter fra foreningslivet her i kommunen - rækkende lige fra faglige organisationer til kulturelle sammenslutninger.
Det er et yderste seriøst og gennemarbejdet oplæg, som initiativtagerne fremlagde på mødet. Det lover virkeligt godt for fremtiden her i vort hue smørhul af en omegnskommune.
Det vil være synd og skam, såfremt Hvidovre-borgerne ikke kan se denne oplagte chance for at få brudt lange tiders dominans - og frem for alt at få valgt en kommunalbestyrelse, der lytter til borgernes ønsker, og ikke blot tromler egne synspunkter igennem. Synspunkter der i alt for mange tilfælde ikke afspejler den almindelige borgers ønsker og synspunkter.
Som tidligere formand for Kulturrådet har jeg erfaringer der ikke er helt behagelige at tænke tilbage på.
Det er nu op til os alle her i kommunen at "vågne op" og sige fra overfor det klima, der i alt for lang tid har gjort det til en ret så blandet fornøjelse at bo i denne kommune, som har alle betingelser for at være et rart sted at være.
Man må håbe, at det vil lykkes den brede kreds af borgere, der blev præsenteret på det stiftende møde, vil være i stand til at klare den mudderkastning, der allerede inden mødet blev sat i gang.
Som den opmærksomme læser af Hvidovre Avis vil have erfaret, er der på forhånd gjort forsøg på at skyde Hvidovrelisten alle mulige og umulige motiver og hensigter i skoene. Læs blot Ole Bertelsens mærkværdige indlæg i avisen fra den 25. april. Det er vel hvad der kan forventes af de personer, der ikke kan eller vil indse nødvendigheden af et systemskifte her i kommunen.
Med venlig hilsen
Peter Petersen,
Rebæk Søpark 15,
tidligere formand
for Kulturrådet
DERFOR EN GOD IDE MED EN HVIDOVRELISTE
ARNE SCHULTZ-JENSEN om, hvordan socialdemokraterne har handlet hen over hovedet på borgerne:
For mere end 40 år siden kom vi til Hvidovre, og vi troede ærlig talt, at herude var man nærmere beslutningerne fra kommunalbestyrelsen.
Hvor var vi naive!
Det har været en særdeles beskæmmende oplevelse at se, hvordan de skiftende socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlemmer har handlet hen over hovedet på borgerne.
Et par eksempler:
Lossepladssagen, som man havde en aftale med Glostrup Kommune om, - en aftale man overhovedet ikke ville overholde. Resultat: Midt i den hedeste sommer begyndte man at grave det øverste lag af, således at det aftalte niveau blev overholdt. En grovhed overfor borgeme i området. En ulidelig stank bredte sig, endog helt op til Beringparken, ingen kunne åbne vinduerne.
En henvendelse til kommunalbestyrelsen blev negligeret. Først da en gruppe borgere i Strandholms-kvarteret truede med at køre et læs skraldemøg op foran rådhuset, begyndte Hvidovre Kommune at overholde aftalen. En familie med et spædbarn, der havde høj feber, var dybt fortvivlede, - de var så uheldige at bo ganske få meter fra det afgravede affald.
At det så efterfølgende blev lovet, at man ved arbejdstids ophør ville bræende det nye affald af, og dække til med jord, - ja tak, vi levede i konstant fare for at få brændende papir og pap i hovedet.
Kultur og veje!
Ville man starte et kulturelt tiltag, blev man mødt med alle de forhindringer der kunne udtænkes.
Og da Kommune-planlægningsgrupperne senere blev etableret, var det helt tydeligt, at man troede, at "nu var munden lukket" på de kværulerende borgere. Heldigvis gik det ikke sådan. Grupperne fik enorm tilslutning, og slutfacit blev et digert ide-katalog, som blev afleveret til politikerne. Modvilligt gik man derefter med til, at vi lavede planche-udstillinger, der turnerede rundt på vore biblioteker.
Politisk ville man i starten heller ikke høre tale om, at kommunen skulle gå imod de oprindelige planer om vejføringer. Man ville godtage, at motorvejen til Sverige skulle følge den gamle Engstrandslinie, og man ville slet ikke høre tale om, at rette en henvendelse til folketingspolitikerne om den planlagte overføring af motorvejen ved Gl. Køge Landevej. Først da borgerne fra grupperne kunne aflevere flere tusinde underskrifter mod den planlagte linieføring, og fik foretræde for folketingspolitikerne, opnåede man det resultat der i dag er en realitet.
Men det var sandt for dyden ikke med socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlemmers hjælp. Nej det var borgerne, der klarede den sag, som så mange andre!
Derfor er det irriterende at læse det naive indlæg i Hvidovre Avis (16-5) fra Robert Jakobsen, tidl. radikal, der reklamerer med, at han nu er nummer 13 på listen over socialdemokratiske kandidater til kommunevalget, og beretter om alle "kammeraterne"'s fortidige fortræffeligheder.
Med venlig hilsen
Arne Schultz-Jensen
Rebæk Søpark 15
DE VIL NOK HA’ FRISK LUFT...
Når man læser Herluf Rasmussens hadske indlæg og ganske urimelige kritik af Hvidovre-listen i sidste uge, får man det indtryk, at han er blevet en sur, gammel mand, der i virkeligheden er skuffet over ikke at være blevet opfordret til at komme med i foreningen.
At han tilmed antyder, at det er et "brodermord", at den afsatte socialdemokrat Hans-Jørgen Lundbye heller ikke er blevet opfordret til at være med, viser kun at Herluf ikke har forstået et pluk af det hele.
Fra min lænestol ser det ud som om Hvidovre-listen netop vil gøre op med den sædvanlige politiker-type og have "frisk luft" i kommunalpolitiken med demokratiet spredt ud til alle og hvor borgerne skal involveres og tages med på råd.
Her vil det nok være svært at finde anvendelse for d’herrer, men så vidt jeg har forstået af den udsendte brochure, står det enhver frit at melde sig ind i foreningen Hvidovre-listen.
Med venlig hilsen
Kaj Sørensen
Hvidovrelisten runder de 100 medlemmer
Medlem nummer 100 blev formanden for Hvidovres største forening
Efter blot halvanden måneds eksistens rundede Hvidovrelisten sidste uge de 100 medlemmer. Dermed er man ikke langt fra at være den 2. største politiske organisation efter Socialdemokratiet, idet Venstre har ca. 130 medlemmer.
Ved en tilfældighed blev medlem nummer 100 ingen ringere end formanden for Hvidovres største forening, nemlig Hvidovre Svømmeklubs Helge Vistrup.
Siden hans indmeldelse er endnu flere medlemmer kommet til den nye politiske forening, således at man er et stykke over de 100.
Helge Vistrup har været formand for svømmeklubben med de 1248 medlemmer i 24 år, og den 70 årige mand regner med at afgå som formand ved den kommende generalforsamling i februar 2002.
- Det er egentlig ikke fordi jeg er voldsomt utilfreds med forholdene her i Hvidovre og jeg har aldrig tidligere været medlem af en politisk forening, siger Helge Vistrup, som har oplevet et udmærket samarbejde med kommunen på forvaltningsplan.
- Når jeg så går ind og støtter Hvidovrelisten er det fordi, at der på det politiske plan mangler åbenhed. Der bør ikke være så meget tys-tys og der bør ikke foregå så meget hen over hovederne på foreningerne. Og det siger Hvidovrelisten jo den vil til livs, lyder det fra svømmeformanden, som også gennem 31 år har været kasserer i grundejerforeningen Krogholtsbjerg i Avedøre.
Som flere andre medlemmer af Hvidovrelisten er han også træt af det han kalder "mudder-kastningen i byrådet", og han mener at lokalpolitik bør kunne udføres på en anden måde end det sker nu.
- Langt det meste bør jo kunne løses rent praktisk, hvis man selv vil en konstruktiv dialog, siger Helge Vistrup, som tilføjer, at han nu har en alder, hvor det ikke kommer på tale at gå aktivt ind som kandidat eller i bestyrelsen.
For ham har det været et klart aktiv, at Hvidovrelisten som han udtrykker det "spænder meget bredt", hvad han bl.a. har kunnet se ud fra de personer, som har meldt deres støtte.
Ellers er Hvidovrelisten ved at udsende det første medlemsbrev, hvor formand Göther Mathisen og kandidat Arne Bech dels glæder sig over de mange medlemmer, dels omtaler det de kalder "konstruktive drøftelser med de fleste af oppositionens forskellige partier".
Man regner med at husstandsomdele op mod 25.000 løbesedler. Sankt Hans-aften er listens ledende politiske figur og sandsynlige borgmesterkandidat, Arne Bech, på talerstolen i Hvidovre Havn.
cv
GRIB EN HISTORISK CHANCE
GØTHER B. MATHISEN om behovet for og grunden til hans medvirken I Hvidovrelisten:
Så er Hvidovrelisten på banen, og vi er kommet ganske fornemt fra start. Det fornemmer jeg klart, når jeg bevæger mig rundt i kommunen - det kan være i Stationscenteret, i Bymuren, Stadion eller i havnen - alle steder hører jeg udsagn som "nej - hvor er det spændende", det har Hvidovre brug for og "nu sker der endelig noget nyt", og tit får jeg bemærkningen "jeg troede ikke du var med i politik".
Det sidste spørgsmål har jeg reflekteret en del over, for jeg har jo aldrig været aktiv i politik, og det er jo tilfældet for de fleste, som har været med til at starte vores forening.
Hvad er det så, der har hvirvlet os ind i alt det her? Det er min klare fornemmelse, at vi efterhånden er blevet godt trætte at den politiske debats lave niveau, den manglende respekt og dialog med den enkelte borger.
Evnen til at undgå at inddrage kommunens ansatte i beslutningsprocesser - de ansatte som jeg anser for en af vores vigtigste ressourcer - de skal jo betjene dig og mig, og det gør de vel bedst, hvis de føler sig godt tilpas på arbejdspladsen.
En manglende linie i foreningspolitikken - evnen til at omgå principbeslutninger til f.eks. halbyggeri - foreningerne bør jo tages med på råd, og endda være aktive i den økonomiske prioritering.
Det er nok nogle af de faktorer, der har gjort, at jeg har kastet mig ind i den politiske arena, i et håb om at kunne være med til at forbedre og styrke kommunens indsats på disse og mange andre områder.
Jeg er helt enig med den store del af Hvidovres borgere der mener - som udtrykt i "Ugens kommentar" den 18/4 i Hvidovre Avis, hvor der står, "at der er et udtalt ønske om, at gøre op med det socialdemokratiske magtmonopol som faktisk har eksisteret siden 30’erne".
Hvis du har ønske om at være med til at præge udviklingen og den kommende politik en politik på tværs - en Hvidovre-politik, så brug vores tilmeldingsblanket, som du finder i jubilæumstillægget i denne avis. Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte et af bestyrelsesmedlemmerne. Debatér det med din nabo, kollega eller i vennekredsen. Lad det brede sig som ringe i vand - støt Hvidovrelisten og vær’ med til at skabe et historisk 100 års jubilæum i alle henseender.
Lad mig slutte med at citere lidt af Poul Krebs’s "Hør suset (fra Kalveboderne !!)"
"Det gælder om at gøre noget bare lidt af det man drømmer om at sige til sig selv:
Jeg fik da gjort noget!
Det gælder om at turde noget bare turde ta’ de to skridt frem og sige: Her er jeg, jeg er på nu!"
Med venlig hilsen
Gøther Birch Mathisen
formand Hvidovrelisten
Hvidovrelisten født som et rigtigt ønskebarn
Stiftende generalforsamling med over 50 deltagere, som spændte over et meget bredt politisk spektrum
Hvidovrelisten ser ud til at være mere end et forbigående politisk fænomen i Hvidovre. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra den stiftende generalforsamling i tirsdags den 1. maj, hvor en fyldt sal af over 50 politisk interesserede på Stadionrestauranten fødte foreningen Hvidovrelisten. En forening, der har som et hovedformål at opstille en lokalliste ved byrådsvalg i Hvidovre. At dømme ud fra de mange udtalelser om den nye lokallistes nødvendighed, så var der tale om et rigtigt ønskebarn.
Som nævnt på forsiden af denne avis, så var det især den brede opbakning til lokallisten, der faldt i øjnene. En bred og solid opbakning, der meget vel kan give Hvidovrelisten mulighed for at udvikle sig til en væsentlig politisk kraft i Hvidovre. I mandags var Hvidovrelisten allerede ved at passere de 60 medlemmer, hvilket er påfaldende i en tid med vigende medlemstal i partierne.
I god ro og orden lykkedes det forsamlingen at vedtage vedtægter, nedsætte en bestyrelse og endda nå en kort diskussion om de nærmeste mål.
På forsiden er bl.a. nævnt bestyrelsen og nogle af de øvrige markante støtter bag Hvidovrelisten.
Det var den tidligere generalsekretær i Dansk Atletikforbund, Martin Roald-Arbøll, der var ordstyrer, mens den tidligere 1. viceborgmester Arne Bech fremførte de fleste at lokallistens politiske visioner, som de har formet sig i de forberedende drøftelser.
Mens bestyrelsen stort set var fastlagt inden mødet, så ønsker man at vente så længe som muligt med selve kandidatlisten for at give alle muligheden for at være med. Desuden er bestyrelsen på valg og vedtægterne til revision ved den førstkommende generalforsamling.
I foreningens formål hedder det bl.a., at man vil arbejde på at forbedre det politiske klima i Hvidovre. Det skal ske på et åbent, demokratisk og socialt grundlag.
Netop spørgsmålet om det sociale fik den tidligere, netop udmeldte konservative kandidat WaltherJensen til at spørge kritisk til lokallistens placering på en højre-venstre-skala, idet han antydede, at vægten lå til venstre.
Men dette afviste Arne Bech, idet han slet ikke anerkendte en højre-venstre-skala i sammenhæng med Hvidovrelisten. Ifølge Bech hænger det sociale sammen med at hjælpe mennesker, der har behov for det.
Den tidligere viceborgmester var talsmand for et stor teknisk valgsamarbejde med alle partiet i opposition til Socialdemokratiet, idet han dog tvivlede på konservativ deltagelse. Nu er alle medlemmerne inviteret med i debatten om at fastlægge lokallistens politik.
cv
HÅBER PÅ EN BORGERLISTE
Tidligere viceborgmester ERIK HOLM: Kommunevalget vil slette de sidste spor af det socialdemokratiske støtteparti
I "Ugens Kommentar" stiller chefred. Niels Erik Madsen spørgsmålet, om der kommer en borgerliste ved kommunevalget i Hvidovre?
Ligesom ham, kan jeg ikke melde ud om noget konkret på nuværende tidspunkt, men jeg vil da håbe på, at der kan samles en række borgere til også i Hvidovre at få gjort op med bl.a. den socialdemokratiske enevældspolitik.
Udmeldingerne fra byrådssalen fra de andre partier, kan man mærke også finder grobund ude blandt de almindelige borgere i Hvidovre.
Når jeg tanker tilbage på 20 års arbejde i to kommunalbestyrelser - i Glostrup og Hvidovre -, så er jeg ikke i tvivl om, at en borgerliste vil være den bedste måde at få indført en for borgerne ordentlig kommunalpolitik.
Med dette mener jeg bl.a. at den politik vi oplever i Hvidovre, ofte kun er et spørgsmål om de enkelte kommunalpolitikeres angreb på hinanden m.v. Og det er jo aldeles ikke det, det handler om, men mere samarbejde og fornuft.
Det var også en af årsagerne til at jeg udmeldte mig af Det Konservative Folkeparti med udgangen af 1998.
Her var man også nået til at drive personpolitik, hvor jeg mener at det, bør vare god kutume at interne stridigheder holdes inden for "hjemmets fire vægge". Resultatet af sidste kommunevalg viste også klart, at det ikke var den måde man kunne "sælge" sin politik på.
Derfor er jeg ikke i tvivl om, at næste kommunevalg sletter de sidste spor af de konservative som et socialdemokratisk støtteparti.
Lad os derfor samles om en upolitisk borgerliste, hvis en sådan er under opsejling.
Med venlig hilsen
"Avedøresmeden"
Erik Holm
Kandidat til kb.-valg fik højeste karakter
Hvidovrelistens yngste kandidat IBEN JACOBSEN blev i sidste uge student fra Vestre Borgerdyd Gymnasium, hvor hun efter tre år afsluttede med et topgennemsnit, der sikrede hende gymnasiets legat for bedste gennemsnit.
Fremtidsplanerne er tænkt igennem. Med samfundsfag på højt niveau er statskundskab nærliggende, men også psykologi har været inde i billedet.
Iben blev 18 år i fredags, så der er tid nok. Og lige nu venter der en velfortjent ferie.
- Der skal også arbejdes på at få Hvidovrelistens ideer ud til Hvidovreborgerne, siger Iben.
- Det glæder mig, at listen allerede nu har over 100 medlemmer. Som ung vil jeg gerne opfordre specielt de unge Hvidovreborgere til at engagere sig i kommunalpolitik.
Kendte navne på Hvidovre-Iisten
Borgerlisten ser ud til at være godt rustet til kommunevalget
Selv om den stiftende generalforsamling i foreningen "Hvidovre-listen" blev afviklet i går aftes, efter at avisen var gået i trykken, er redaktionen så nu velunderrettet om personkredsen, at vi godt tør spå om det sandsynlige forløb.
Der vælges en bestyrelse på ikke færre end 9 medlemmer med en meget bred organisatorisk erfaring, bl.a. fra frivilligt arbejde i mange forskellige foreningssammenhænge.
Den velbegrundede forventning er, at formand bliver ungdomsskoleinspektør Gøther Mathisen, der er kendt i lokale skolekredse og for mange års virke i bl.a. HIF og Kajakklubben. Næstfomand ventes at blive den kun 27-årige Ulla Brund Jensen, der er ansat på DTU som projektmedarbejder med særligt henblik på komplicerede arbejdsmiljøspørgsmål. Begge er født og opvokset i Hvidovre.
I bestyrelsen forventes også bl.a. Alice Bech, der underviser i fysiologi på Fysioterapiskolen i Skodsborg, og som må siges at have et dybtgående indblik i hele det politiske livs hverdag gennem mange års ægteskab med tidl. viceborgmester Arne Bech.
Blandt de andre navne ses sandsynligvis Doris Nelleman Stilhof bl.a kendt for sin indsats som formand for Folkeoplysningsudvalget og FIH (Fællesidrætsrepr.) Hvad færre ved er, at hun på sin arbejdsplads FL Smidth-koncernen, netop er blevet genvalgt til bestyrelsen med 72% af medarbejdernes stemmer.
Et andet navn på listen er Martin Roald Arbøl, tillidsmand for lærerne på Enghøjskolen og tidligere generalsekretær i Dansk Atletikforbund.
- Initiativet har fået en så positiv modtagelse, at der vil være langt flere deltagere ved stiftelsen, end vi havde forestillet os, siger Arne Bech, der i mandags definitivt udmeldte sig af Socialdemokratiet. - Ud over de navne, der er redaktionen bekendt, har mange andre kendte og ukendte Hvidovre-borgere udtrykt ønske om at medvirke i arbejdsgrupper om diverse emner. Så vi vil være godt rustet med kandidater til valget...
m-
Markante folk støtter Hvidovrelisten
Den nye lokalliste tegner til at få et meget bredt, lokalt udgangspunkt
Hvidovrelisten var omkring deadline for Hvidovre Avis ved at passere de 60 medlemmer.
Men endnu vigtigere for den nye lokallistes chancer i Hvidovre, så tegner der sig en både markant og bred støttekreds i lokalområdet.
Det blev klart, da det nye politiske initiativ holdt stiftende generalforsamling i tirsdags på Stadionrestauranten, hvor 50-60 mennesker fyldte den store sal.
Der er tale om en kreds af folk både til højre og venstre for midten efter det, man kunne kalde "normale" opgørelser. Men en pointe for Hvidovrelisten er netop, som det kom frem i løbet af aftenen, at bryde med højre/venstre-opdelingen og tage udgangspunkt i det konkrete, lokale samarbejde og den fordomsfrie dialog.
Mest opsigtsvækkende var nok opbakningen fra folk som tidligere byrådsmedlem for de konservative Erik Holm, det tidligere byrådsmedlem for Venstre Fl. Cramer-Larsen, der nu er formand for menighedsrådet ved Risbjerg kirke og formanden for fælles-repræsentationen af grundejerforeninger i Avedøre, Anker Hugger, som også er aktiv i ældresagen. Også Thorvald Jensen, tidl. reg.chef for told og skat og HIF-ungdoms-leder udtalte sig positivt.
Der blev i første omgang nedsat en bestyrelse med den kendte Gøther Mathisen som formand. Han er især kendt som fodboldleder og er i dag leder af ungdomsskolen i Herlev. Næstformand blev Ulla Brund Jensen, der arbejder på DTU med spørgsmål indenfor teknik og samfund. Kasserer blev Toni Glud, der er bankmand og tidligere fodboldspiller og sekretær Preben Asmild, som er IT-medarbejder. Bestyrelsen har desuden en redaktør i maleren og forfatteren Erik Otto Larsen.
De øvrige i bestyrelsen blev projektkoordinator i Brøndby kommune Peter Rytter Nielsen, politiassistent René Reckweg, der stadig har en uafsluttet hegnssag kørende, fysioterapi-lærer Alice Bech og Alex Lind-Hansen, der driver eget oplysningsforbund. Også i periferien af bestyrelsen findes så markante personer, som formanden for FiH og folkeoplysningsudvalget Doris Nellemann Stilhof, tidligere generalsekretær i Dansk Atletikforbund Martin Roald-Arbøll, tidligere kulturrådsformand Peter Petersen, lærer Hans Cramer-Larsen, tidligere edb-chef Leif Mortensen og tidligere roformand Poul Erik Bøjstrup, der har selvstændigt firma på Av. Holme.
Det var tidligere 1. viceborgmester Arne Bech, som i første række præsenterede det grundlag, som initiativtagerne var nået frem til.
Han nævnte bl.a., at folk fra Hvidovrelisten allerede har haft det han kalder positive drøftelser med Venstre og SF. I nær fremtid kommer der drøftelser med Liste T andre partier.
Selve byrådslisten er nu åben frem til september, men på mødet blev nævnt nogle af de aktuelle muligheder. Ame Bech er selv til rådighed og på mandesiden er også Gert Krogstad, der er vicepolitikommissær og medlem af skolekontaktråd og ungdoms-skolebestyrelse. På kvindesiden er sundhedsplejerske Mona Hammer, den kun 17 årige Iben Jacobsen og Ulla Brand Jensen blandt interessante kandidater.
cv
STOP IRONIEN OG DET SKEPTISKE
For Hvidovre-listen vil kvaliteten være det væsentligste, skriver MONA HAMMER, kandidat til kommunevalget:
Som medlem af Hvidovrelisten og kandidat til kommunevalget senere på året, bemærker jeg i Hvidovre Avis, at der er interesse for personkredsen, og det arbejde vi vil påtage os.
Tonen er dog let ironisk og skeptisk. Og mit spørgsmål er om den virkelig skal være det, for at vi får hinanden i tale? Eller er det et særligt politikersprog?
Hvem er vi?
Jeg mener, vi er en bred vifte af kompetente mennesker, med en solid viden på flere felter.
Det er unge, midaldrende og ældre mennesker, der vil arbejde på en anden måde end den traditionelle partipolitiske.
Begejstringen, incitamentet hos mange af os er til stede. Vi har lyst til at tage et medansvar, få indflydelse på beslutninger i sager som for os aldeles ikke er ligegyldige.
Vi får alle mange henvendelser fra medborgere, som anmoder os om at gøre det bedre end det bestående, og der er masser af opgaver at tage fat på i en kommune som vores.
Min egen erfaring er bl.a. som sygeplejerske, sundhedsplejerske, underviser i forskellige sammenhænge med børn, unge og voksne.
Jeg har boet i Hvidovre siden 1968, deltaget i almindeligt forældrearbejde, foreningsarbejde og fritidsliv.
Når jeg opstiller for Hvidore-listen er det fordi jeg tror på, at ved det kommende kommunevalg vil det være gavnligt med nye ansigter, holdninger og kræfter. Jeg tror, det er vigtigt med nogle ændringer i det arbejde, der skal udføres for Hvidovres borgere efter valget.
Jeg er naturligvis vidende om, at der er oprettet borgerlister med succes mange andre steder i landet. Jeg oplever, at arbejdet de steder som oftest bliver yderst vedkommende til lokalsamfundets glæde. Her er der respekt for borgerne og det fungere ikke blot til partipolitikernes egen glæde.
Opgaverne er mange, kvaliteten væsentlig. For mig vil det være nærliggende at tænke:
"Fra fødsel til død", - og det kan man vel sige, angår os alle?
Med venlig hilsen
Mona Hammer
Hvidovre-Iisten
Tre borgmesterkandidater skal i duel ved båltalen
Mens der er tradition for at byens borgmester holder båltalen ved kommunens eget Skt. Hans-arrangement ved Rebæk Sø, er det som regel forskellige aktuelle personer, der går på podiet ved Skt. Hans-festen på Hvidovre Havn.
Og det er bestemt heller ingen undtagelse i år. Her kommer der nemlig ikke færre end tre lokale politikere, der i korthed vil sige noget om fremtiden. Det er de tre borgmesterkandidater, Niels Ulsing (SF), Johnny Winsløw (Venstre) og Arne Bech fra Hvidovrelisten, der som bekendt er blevet enige om at arbejde for et ændret styre i Hvidovre Kommune.
Alle tre er jo tillige kendte som kultur-, idræts- og ungdomsinteressede, så vi syntes det er en spændende fremtidsvinkel at tage med Skt. Hans-aften, siger Flemming Christensen fra Hvidovre Ishockey Klub, der igen i år står som arrangører af festen i Lodsparken ved Hvidovre Havn.
Det påregnes at de tre lokalpolitikere går i dialog og starter de korte båltaler ved 21.30-tiden.
m-
TRÆTTE AF MUNDHUGGERIET
Jeg ser frem til den nye borgerliste, skriver HANNE LIND-HANSEN, netop udmeldt socialdemokrat:
Sidste onsdag kunne man på forsiden af Hvidovre Avis læse, at en borgerliste nu er en kendsgerning. En liste hvor man uafhængigt af partifarve vil arbejde for en god, sober og seriøs kommunalpolitik i Hvidovre, så borgerne slipper for at høre og læse om de enkelte kommunalpolitikeres verbale, skriftlige og personlige angreb på hinanden. Et eksempel herpå gav den konservative kommunalpolitiker Ole Bertelsen i sit læserbrev i sidste uge, hvor han filosoferede over den nye borgerliste udfra svirrende rygter! - Er det seriøst kommunalpolitik?? Tilsyneladende er det niveauet og man må spørge sig selv, om det ikke er for lavt for en kommunalpolitiker?
Ligesom en anden læserbrevsskriver også i sidste uge - Erik Holm - skrev, så var manglende samarbejde og fornuft nogle af årsagerne til, at han meldte sig ud af Det konservative Folkeparti - for mig er det ligeledes årsagen til, at jeg netop har meldt mig ud af Socialdemokratiet. Med andre ord er partifarve underordnet - mange borgere er trætte af kommunalpolitik bygget på rygter, mundhuggeri og snak. Vi ønsker en seriøs, fornuftig og visionær kommunalpolitik med et tværpolitisk samarbejde, der har borgeren i centrum. Jeg ser frem til, at den nye borgerliste kan løfte Hvidovres kommunalpolitik op fra rygter, sladder og gisninger til et seriøst og visionært niveau.
Med venlig hilsen
Hanne Lind-Hansen
Hvidovrelisten er kommet for at blive
Ligesom sex så ser også Hvidovrelisten ud til at være kommet for at blive.
Det er i hvertfald ret imponerende at hverve over 100 medlemmer på bare halvanden måned, og det må nok siges at være en medlemsskare af en tyngde, som de nok kunne misunde i de traditionelle politiske foreninger.
Hvidovrelisten ser altså ikke ud til at være en døgnflue, og det varer nok ikke længe, inden man passerer Venstres 130 medlemmer og bliver den 2. største politiske organisation i Hvidovre efter Socialdemokratiet.
Bl.a. Herluf Rasmussen har haft nogle betragtninger om dette politiske fænomen, og han frygtede ikke mindst at kandidaterne og eventuelle valgte ville være for grønne til det politiske spil og livtaget med de ledende embedsmænd.
Netop det tegner ikke til at blive problemet for Hvidovrelisten. For det første kender en række af listen folk "systemet" ret grundlæggende. Der er tale om folk med omfattende erfaring fra store foreninger og organisationer, hvor man ofte er i dialog både positivt og negativt - med kommunen.
Med den store organisation, det tegner til, står den enkelte kandidat / valgte ikke alene, men tværtimod med så mange aktive i baglandet - i modsætning til partierne - at der er meget viden og erfaring at spille boldene op imod.
Det er forkert at betragte den nye liste som en traditionel politisk forening. Det politiske program - hvis man skal have sådan et? - skal først støbes af medlemmerne, og fødslen af den nye forening er i mindst lige så høj grad sket ud fra ønsket om en anden måde at drive politik på. Det ser ud til, at ønsket om større åbenhed, dialog med borgere/brugere, gennemsigtighed - altså større grad af demokrati - står højere på ønskelisten end en idrætshal fra eller til.
Det er meget svært at sige, hvor mange byrådmedlemmer, det lykkes at få indsat i byrådssalen efter den 20. november 2001.
Der er nok ingen tvivl om at der nok skal blive valgt et medlem, men det vil helt sikkert være en skuffelse for medlemmerne og initiativtagerne.
Man må nok regne med, at ambitionen rummer en 3-4 mandater og måske endda mere på længere sigt.
Men det kommer man ikke sovende til.
Protest mod politik fra oven
Ralf Pittelkows nyeste bog, "Det personlige samfund", indeholder mange spændende betragtninger om forholdet mellem det politiske system og borgerne/vælgerne.
Faktisk så burde alle politikere læse bogen, hvor den tidligere Nyrup-rådgiver og nuværende kommentator på Jyllands Posten i letlæselig form fremdrager godt og skidt om dagens politiske nervetråde.
Kløften mellem det politiske system og borgernes livsverden er blevet dybere og dybere de senere årtier.
Helt aktuelt er det også interessant at se den nye lokalliste, Hvidovrelisten, i lyset af bogens teser.
Frem til 1973 fungerede det gamle partisystem, selvom oprøret ved valget den 4. december dette år selvfølgelig var et led i en udvikling.
Systemet før 1973 kalder Pittelkow det organiserede demokrati med politiske partier som udtryk for massebevægelser og samfundsklasser.
Dengang var en stor del af vælgerne medlemmer af partierne - efter krigen endda en fjerdedel.
Pittelkow dokumenterer dog, at dette ikke var udtryk for en større politisk interesse, men at der var orden, styring fra oven og højere grad af autoritetstro overfor dem, der tjente klassens interesser.
Faktisk er der i dag større direkte politisk interesse end dengang. I dag føler det store flertal sig ikke som del af en massebevægelse eller en klasse. Der er udbredt skepsis overfor autoriteter. Det er personlige værdier og moralbegreber, personlig stillingtagen, som kendetegner de politiske valg hos den enkeIte.
I det forfatteren kalder det personlige samfund er det indre velfærd snarere end den ydre, som virkelig betyder noget.
Det er påfaldende i hvor høj grad Hvidovrelisten falder ind i det politiske billede, Ralf Pittelkow tegner. I det personlige samfund finder borgeren sig ikke i at få beslutninger trukket ned over hovedet. Der skal være forbindelse med politikken og borgerens personlige værdier og moralbegreber.
En del af de aktive på Hvidovrelisten påpeger netop den manglende lytten til borgerne og for mange skjulte dagsordener.
Man finder også, at politikerne indbyrdes mangler den anstændige dialog og at en dialog i givet fald ikke afspejler beslutningerne.
Erfaringerne med lokallister i Danmark er ofte positive. En tiendedel af alle borgmestre kommer fra lokalliste. I Dragør har lokallisten i dag opnået 9 ud af 15 pladser i byrådet.
Hvidovrelisten klar med 23 kandidater
Det er lykkedes listen at opstille samme antal som S
Hvidovrelisten har netop besluttet at stoppe processen med opstilling af kandidater. Således har man netop kunnet offentliggøre navnene på de 23 Hvidovreborgere, som ved kommunevalget den 20. november opstiller på liste H.
Samtidig er kandidaterne blevet fotograferet, og på fotoet ovenfor er de stillet op i den rækkefølge, de forekommer på listen - fra venstre mod højre.
Som ventet er den tidligere socialdemokratiske 1. viceborgmester Arne Bech på en 1. plads. Den 57 årige mand har også været udvalgsformand og er nu med i bl.a. Folkeoplysningsudvalget, FiH og ungdomsskolebestyrelsen.
Nummer to er 54 årige Mona Hammer, som til daglig er sundhedsplejerske i Hvidovre. Blandt hendes interesser er korsang, ligesom hun er hospicesygeplejerske og underviser.
Vicepolitikommissæer Gert Krogstad-Nielsen på 3. pladsen er 47 år og han sidder i en lang række bestyrelser og udvalg. F.eks. sidder han i Hvidovre kommunes skolekontaktråd, bestyrelsen på Præstemoseskolen og ungdomsskolebestyrelsen.
28 årige Ulla Brund Jensen på 4. pladsen er næstformand i Hvidovrelisten og hun arbejder til daglig som udviklingskonsulent i bedriftsundhedstjenesten.
IT-chef Bjame Pyndt på 57 år har tidligere siddet 8 år i Albertslund Byråd for de konservative. Nu er han nummer fem på Hvidovrelisten og han er desuden kasserer i grundejerforeningen Toftegården.
Anni Faxbo på 6. pladsen er 69 år og tidligere lægesekretær, og hun er bl.a. aktiv i Hvidovre Kunstforening.
47 årige Gøther Mathisen er formand for Hvidovrelisten (nr. 7) er ungdomsskole-inspektør og tidligere fodboldtræner.
Nr. 8 er Hanne Lind-Hansen (41 år), som er aftenskoleleder.
Menzur Zeciri på 27 år stiller op som nr. 9 og han er til daglig hyrevognschauffør.
Som nummer 10 finder vi 38 årige Mini Glud, som er dagplejemor i Hvidovre.
Flemming Cramer-Larsen (nr. 11) er kendt som mangeårig formand for Risbjerg Menighedsråd og tidligere for partiet Venstre. Han er 65 år og pensioneret obertsløjtnant.
49 årige Karen Pedersen (nr.12) er lektor og med i bestyrelsen for grundejerforeningen Strandholm. Hun er gift med tidligere landsholdsspiller i fodbold, Birger Pedersen.
Nr. 13-15 er den 45 årige lærer Jørgen H. Larsen, den 46 årige praksissekretær Hanne Birk Christensen - i øvrigt gift med tidligere byrådsmedlem Jan Christensen (V) - og 27 årige Jens Christensen, der er stud. polit.
Nr. 16-19 er Lise Lotte Dørge (ikke på billedet) på 52 år, som er fuldmægtig på et plejehjem, 49 årige Peter Rytter, som er projektkoordinator, sekretær Helle Reckweg (38) og tidl. funktionschef i Told-Skat, Thorvald Jensen (ikke på billedet), som er 70 år.
Endelig er de sidste 61 årige Doris Nellemann Stilhoff, som bl.a. er formand for Folkeoplysningsudvalget og sidder i best. hos FL. Smith, den 54 årige lærer Leif Mejlgren, 53 årige Poul Erik Bøjstrup, som er selvstændig, og uddannelseskonsulent og fodboldtræner
Frank Løber.
cv
Hvidovre Avis inviterer til vaIgflæsk med ni byrådslister
Hvidovre Avis satser på at lave det kommende byrådsvalgs største valgfest.
Så torsdag den 1. november - præcis 19 dage inden kommunevalget tirsdag den 20. november - inviterer vi læserne til en underholdende aften i Frihedens Idrætscenter med både valgflæsk, serveret af Restaurant Halvleg, musikalsk underholdning og et stort vælgermøde med hele ni byrådslister.
Spisningen starter allerede kl. 18.30 og vi regner med at bespise over to hundrede borgere med god valgflæsk, kartofler og persillesovs. Øl, vand og vin m.m. kan naturligvis købes hos restaurant Halvleg.
For at have styr på tilstrømningen har vi besluttet at udstede billetter, der koster det symbolske beløb af 20 kroner. Billetterne kan allerede fra i dag købes på Hvidovre Avis.
Det er den store skolesal i Frihedens ldrætscenter, som skal være scenen for aftenens hovedbegivenhed, det store vælgermøde, som vi regner med at sætte i gang omkring kl. 19.30.
Hvidovre Avis har udvalgt deltagerne i vælgermødet ud fra partierne/listernes aktivitet de senere år i Hvidovre.
Inviteret er Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liste T, SF, Radikale, Hvidovrelisten og Medborgerlisten.
Allerede nu har borgmester Britta Christensen (A), Johnny Vinsløw (V), Niels Ulsing (F), Pernille Falcon (T), Arne Bech (H) og Hans Jørgen Lundbye (M) sagt ja til at sidde i politikerpanelet.
Ud over spørgsmål fra borgerne i salen har vi forberedt et spørgepanel med repræsentanter for store eller betydningsfulde organisationer i Hvidovre.
På nuværende tidspunkt har ældrerådets Elinor Christensen, erhvervsformand Bent Aarrebo Pedersen, idrættens Frede Madsen, Iærerformand Flemming Ernst og grundejerformand Anker Hugger sagt ja til at sidde i spørgepanelet. Det er endnu ikke lykkedes at opnå kontakt til SiD-formand Niels Carlsen og kulturrådsformand Jørgen Stoltze, som vi også ønsker i panelet.
Vel mødt til valgkampens største vælgermøde den 1. november.
cv
NEJ TIL MAMMUTINSTITUTIONER
PETER RYTTER NIELSEN, Hvidovrelisten om institutionssammenlægning:
Hvidovrelisten - om "mammut institution", - der vil opstå ved sammenlægning af Sognegårdens børnehave og Børnehuset Æblehaven.
Hvidovrelisten vil til enhver tid arbejde mod sammenlægninger af institutioner drevet af snævert-synede besparelser. "Mammut institutioner" som den der vil kunne opstå, med over 160 børn og 36 ansatte er helt i modstrid med Hvidovrelistens grundlag om at styrke nærdemokratiet gennem reelle høringer og øget medindflydelse af berørte parter - her forældre og personale.
Vi er af den opfattelse, at de bedste beslutninger som oftest træffes af de parter som er tæt på beslutningens konsekvenser.
Skulle barnet selv svare, er jeg sikker på, at barnet helst ville fungere i den lille institution, hvor de ansatte er trygge og kendte personer. Ansatte som fortsat er glade og tilfredse med at arbejde i et psykisk godt arbejdsmiljø, hvor der er medindflydelse på egen arbejdsssituation. Jeg er også sikker på, at barnet ville vælge en ensartet institutionskultur og pædagogik. Barnet ønsker ikke det kaos som sammenlægningen kan være med til at skabe, såvel i forhold til et stort antal person udskiftninger blandt ansatte, som i den daglige pædagogik, indtil den kulturelle fællesnævner er fundet.
Sandsynligvis ville barnet spørge sin stuepædagog og forældrerepræsentanterne i institutionens bestyrelsen, om hvordan det kan være, at Hvidovre har svært ved at tiltrække ansøgere til lederstillingen i deres kommune?, i vores institution? - Er det ikke sådan, - vil barnet spørge, - at lige netop i Hvidovre har vi de bedste institutioner, med det bedste personale, tiltrukket af et optimalt arbejdsmiljø? Hvor personalet har medindflydelse på egen arbejdssituation og med gode efteruddannelsesmuligheder? Er det ikke her, hvor min mor bliver hørt og taget alvorligt, når hun sammen med mine kammeraters forældre udnytter institutionens demokratiske muligheder for, at påvirke vigtige politiske beslutninger?
Er du i en situation, hvor du ikke entydigt kan bekræfte dit barn - på ovennævnte forhold i barnets institution - bør du give Hvidovrelisten mulighed for fremover, at være med til at påvirke institutionernes dagligdag og fremtid. Hvidovrelisten siger nemlig ja til nærhed og demokrati for børn, forældre og ansatte!!
Med venlig hilsen
Peter Rytter Nielsen
Bestyrelsesmedlem
Hvidovrelisten
VI ØNSKER PLADS OG RESPEKT FOR ALLE HVIDOVRE-BORGERE
Hele beslutningsprocessen skal forbedres, skriver ULLA BRUND JENSEN, næstfmd. Hvidovrelisten:
Det er nu 3 måneder siden, jeg som 27-årig blev valgt til næstformand i foreningen Hvidovrelisten, og sommeren i år har for mit vedkommende været et lærestykke i politiske skriblerier, og i hvor svært det åbenbart kan være at gøre sig forståelig, når man søger at bevæge sig uden for rammerne af det etablerede politiske system.
Rigtig mange borgere har forstået, hvad det er vi vil, men fra Socialdemokratiet og de konservative efterlyser man stadig et svar på, hvad det dog er vi ønsker, og i den anledning skal jeg da også gerne give mit bidrag til en afklaring.
Kort sagt vil vi gerne have en kommune, hvor der er plads til alle og respekt for den enkelte - borger som medarbejder. En kommune der er god at vokse op i - og måske endnu bedre at blive ældre i.
Hvidovrelisten er ikke et parti i den gængse forstand, men en ny måde at tænke politik på.
Måske er det derfor, vi finder det så væsentlig at fokusere på forudsætninger for at skabe en sådan kommune.
I den forbindelse må "traditionalisterne" blandt partipolitikere tilgive mig min "manglende politiske skoling", når jeg har svært ved at se, at vi har forsømt en lejlighed til at fortælle, hvor vi mener, der skal sættes ind.
Respektfuld dialog
Vi er en lokal liste bestående af engagerede folk med mange forskellige interesser. Fra Sundhedspleje, over idrætspolitik, SSP-samarbejde, til integrations-, personale og ældreområdet mv.
Til fælles har vi ønsket om at vise, at det via respektfuld dialog og reel medindflydelse til medarbejdere og borgere kan lade sig gøre at arbejde for holdbare lokale løsninger på tværs af forældede partiskel og forudfattede meninger.
Med andre ord vil Hvidovrelisten arbejde for: Et bredt politisk samarbejde, en forbedret dialog mellem borgere, interessegrupper og de valgte repræsentanter samt for øget demokrati i beslutningsprocessen bl.a. ved nedsættelse af en kommunalbestyrelse, hvor ingen partier har flertal i de enkelte udvalg. Helt i overensstemmelse med hvad også Niels Ulsing tidligere har fremhævet.
Simpelthen fordi det er den eneste måde, hvorpå det kan lade sig gøre at øge kvaliteten af beslutningerne og dermed muligheden for, at skabe en bedre kommune.
Mere konkret vil det sige, at vi ikke vil gå til valg på detaljerede enkeltsager eller løftet om en øjeblikkelig skattenedsættelse. I stedet vil vi love forudgående inddragelse, mens skattenedsættelsen kommer den dag, et flertal mener, at en sådan er såvel økonomisk som socialt ansvarlig.
Behov for fornyelse
I lighed med mange andre har jeg længe følt, at der i Hvidovre er et stort behov for en fornyelse af den politiske beslutningsproces, og det er derfor med positive forventninger, at jeg er gået med i det nye konstruktive samarbejde omkring Hvidovrelisten.
I øjeblikket er vi i gang med husstandsomdelingen af en invitation, hvor foreningens bestyrelse præsenteret ved navn og ansigt åbent inviterer alle borgere til via medlemskab af Foreningen Hvidovrelisten at gribe en historiske chance og være med til at forny det politiske klima i kommunen.
Med venlig hilsen
Ulla Brund Jensen
Næstformand og kandidat for Hvidovrelisten
PS. Og så vil jeg da lige fortælle, at Hvidovrelistens hjemmeside, også er ved at være klar. Nærmere oplysninger følger.
Hvorfor støtter du Hvidovrelisten?
Hvidovre Avis var rundt hos nogle af deltagerne i den stiftende generalforsamling i Hvidovrelisten.
- Det var en bred flok af politisk interesserede, som i tirsdags bragte en politisk nyskabelse på banen i Hvidovre: Hvidovrelisten.
Hvidovre Avis spurgte nogle af deltagerne i generalforsamlingen, hvorfor de nu støtter Hvidovrelisten.
Mona Hammer:
- Jeg synes det er forfærdeligt spændende med en lokalliste på tværs af partierne. Det tyder jo også på, at der her er en meget bred viden repræsenteret. Og vigtigst er det, at der her tegner sig et alternativ af hæderlighed som modsætning til det metaltrætte system.
Erik Holm:
- Intentionerne bag dette her initiativ er noget af det jeg savnede, da jeg selv i en årrække var byrådsmedlem for de konservative. Der var talrige flertalsbeslutninger, som allerede var taget i forvejen, og det gjorde, at politik ikke var værd at bruge tid på. Jeg håber, at man her kan undgå den negative personfiksering.
Ulla Brund Jensen:
- For mig er det afgørende, at der i Hvidovrelisten arbejdes for større inddragelse af brugere og medarbejdere. Altså en mere demokratisk kommune. Selvom jeg ikke tidligere har været direkte politisk aktiv er det klart mit indtryk, at disse demokratiske idealer - som jeg deler - ikke har været gældende praksis i Hvidovre kommune i længere tid.
Gøther Mathisen:
- Der sker simpelthen mange ting i Hvidovre kommune, som jeg ikke er enig i. F.eks. synes det som om, at borgerindflydelsen er mangelfuld. Desuden virker det ikke som om, at man lytter til medarbejderne, der jo er en vigtig ressource, som bør plejes.
Fl. Cramer-Larsen:
- Jeg vil godt stå ved, at jeg støtter dette initiativ, selv om jeg er tidligere byrådsmedlem for Venstre. Jeg synes den nye bevægelse skal have en chance, for jeg synes det er kedeligt, at politikerne render her og kaster mudder i hovedet på hinanden.
Iben Jacobsen:
- Selvom jeg først fylder 18 år til juni, så er jeg meget politisk interesseret i dagligdagen. Og jeg er meget spændt på at prøve kræfter med lokalpolitik i Hvidovre.
Der er flere områder, jeg finder spændende, men under alle omstændigheder skal der mere borgerdeltagelse til. Desuden oplever jeg kommunikationsbrister i en række sager i Hvidovre kommune.
Hans Cramer-Larsen:
- Jeg er nok faldet for, at der er tale am en forening uden partipolitisk tilknytning - med stor bredde. Et forsøg på en rendyrket græsrodsbevægelse, der kan arbejde fordomsfrit.
Det har været forstemmende at se den måde, Hvidovre kommune har været drevet på, ikke mindst i forhold til de ansatte.
LYT TIL DE UNGE OG KLUBBERNE
Giv ressourcer til ungdomsfesterne, så vi trygt kan sende de unge afsted, skriver PETER RYTTER:
Børn, forældre og personale i Sognegårdens børnehave og Børnehuset Æblehaven ønskes tillykke. Tillykke med beslutningen om, at institutionerne ikke skal sammen-lægges til en Mammut-institution. Gode argumenter og fornuften sejrede til sidst!!
Også tak til Helle Adelborg, som oplyser, at Socialdemokratiet selvfølgelig lytter til forældre og personale, inden beslutninger træffes. Hvis det er fremtidens stil, har Hvidovrelisten allerede bevist sin berettigelse.
Et stilskift berettiger til en første lille lakmus-prøve!
Ungdomsfester på Risbjerggård
De sidste mange år har der været arrangeret fester for kommunens teenagere på Risbjerggård. Adskillige foreninger har, gennem årene, forsøgt sig som arrangør. Ofte har en planlagt festlig aften udviklet sig til slagsmål mellem forskellige grupperinger og meget berusede unge, afsluttende med politiets deltagelse.
Mange af os forældre, som de sidste ti år har sendt unge af sted til fest på Risbjerggård, har sagt "pas nu på dig selv" med utryghed i stemmen. Ofte har man tænkt, at netop her var der brug for et stykke praktisk SSP-arbejde (samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi).
Det synes som om Hvidovre er tæt på dette mål. De seneste to fester er gennemført og styret af ungdomsklubberne i Hvidovre. Ganske fonuftigt med klubberne som arrangører, hvis man som Hvidovrelisten tænker i forebyggelse og praktisk SSP-arbejde.
Disse to fester er forløbet positivt med meget færre "episoder" og med en større grad af tryghed for unge, deres forældre og mindre uro for naboerne til Risbjerggård.
Så langt, så godt!
Disse to fester er gennemført ved, at ungdomsklubberne bruger af deres eksisterende normering uden kompensation. Det vil sige, at personaletimer går fra klubbernes øvrige forebyggende arbejde og går fra de aktiviteter, som ellers skulle have været etableret for klubbernes nuværende medlemmer. Uden en ændring af dette forhold, kan slutresultatet blive mislykket og forringet, med aktiviteter på et nedsat blus i klubberne og fornyet uro omkring ungdomsfesterne.
Så, kære Helle Adelborg: Hvis der lyttes, - til de unge, deres forældre og til personalet i klubberne, så find de økonomiske ressourcer, så klubberne forsat kan yde et nødvendigt forebyggende arbejde gennem praktisk afholdelse af ungdomsfesterne på Risbjerggård. Uden sænkning af klubbernes almindelige aktivitetsniveau.
Prisen skønnes, at andrage ca. 50 øre for hver indbygger i Hvidovre, - om året.
Med venlig hilsen
Peter Rytter
Bestyrelsesmedlem
Hvidovrelisten
Socialdemokratiet uden borgmester?
Kan man forestille sig et Hvidovre uden socialdemokratisk ledelse og borgmester?
Det spørgsmål vil der entydigt blive svaret JA til, når Hvidovrelisten i morgen torsdag har inviteret spidskandidaterne Niels Uising (SF) og Johnny Winsløw (Venstre) til 2. delen af medlemsmødet på Engstrandskolens lærerværelse.
Denne 2. del er åben for alle borgere, og starter kl. 20.00, mens møde for medlemmer starter kl. 18.30.
De to nævnte gæster vil sammen med Hvidovrelistens spidskandidat Arne Bech fortælle om de fælles sonderinger inden kommunevalget den 20. november og de samarbejdsmuligheder de ser efter valget - både internt og i forhold til de øvrige oppositionspartier.
Alle tre har noget at have optimismen og håbet om systemskifte i, hvis man skal tro nylige meningsmålinger. I Randers, som er meget sammenlignelig med Hvidovre, står S til et fald fra 44 procent til 31 procent, mens den lokale Randersliste og Venstre bliver vinderne. I Søren Risbjerg Thomsens landsdækkende kommunalpolitiske valgprognose fra i går spås også stor tilbagegang for S, fremgang for Venstre og et SF, der holder
skansen.cv
DET SANDE ANSIGT
- viser byrådsmedlem Carsten Jelund i Hvidovre Avis d. 17. ds. i sin omtale af fhv. 1. viceborgmester Arne Bech.
Bedre argument for at skifte til Hvidovrelisten, liste H, fås næppe. Det lugter af misundelse af ledeste kvalitet, - og forhåbentlig ryger også Carsten Jelund ved det forestående valg - det er vi rigtig mange der håber på.
Det ville være klædeligt om Carsten Jelund ville dementere sine beskyldninger - specielt når han tilsyneladende udtaler sig uden at vide rigtig besked.
Det vil være løn som forskyldt.
Venligst
Arne Schultz-Jensen
og Peter Petersen
Rebæk Søpark 15
PS.: Det er glædeligt at se, hvorledes Hvidovre Avis på en demokratisk måde beskriver forholdene i Hvidovre.
Kommentar
til: BORGMESTERENS
ROCKER-BREV TIL FOLKETINGET:
Populistisk kampagne uden tyngde og dybde
Arne Bech om borgmesterens ageren i Rockersagen, - og et brev man ikke har set...
På økononiudvalgets møde forleden kritiserede Hvidovrelistens Arne Bech, at ikke alle kommunalbestyrelsens medlemmer havde fået kopi af Hvidovre Kommunalbestyrelses brev til Folketingets politiske partier i Rockersagen.
- Vi har ikke set det, udvalget har ikke set det, skønt det er sendt på kommunalbestyrelsens vegne og på Hvidovre Kommunes brevpapir, forklarer Arne Bech. - Hvidovrelisten har bestemt ikke noget imod at sagen rejses, men vi ønsker ikke at blive brugt i populistisk borgmester-kampagne helt uden tyngde og dybde. Sagen er for stor og alvorlig til at slå politisk plat på.
Proklamationer og paradenumre
- Men er rocker-spørgsmålet ikke så alvorligt, at det er nødvendigt med en sådan henvendelse til Regering og Folketing?
- Jo, men det gøres ikke med den slags proklamationer og populistiske paradenumre om, at dem der bliver præsenteret for rockernes dummebøder "bare skal komme til borgmesteren". Hvorfor i alverden har borgmesteren ikke rettet henvendelse til kredsens folketingsmand Per Kaalund, der har de rigtige kontakter til Folketingets retsudvalg, og før har vist, at han kunne sætte ting igang? I stedet har borgmesteren altså valgt at svække politiet, hvor f.eks. henvendelser om dummebøder og vidnebeskyttelse retteligt hører hjemme.
- Folk i Hvidovre skal føle sig trygge, og her bør borgmesteren agere fornuftigt, i stedet for at slå om sig med populistiske overtoner. I den konkrete sag omkring Bandidos-rockerne i Kirkegade ville det være langt mere befordrende og handlingsorienteret, at holde et møde med politiet, kirkerne, skolerne og de berørte i nabolaget, understreger Arne
Bech.
Politiet som nabo!
Apropos det handlingsorienterede har Ballerup Kommune grebet en lignende sag noget anderledes an. Her købte rockerne også en ejendom i Skovlunde, og da kommunen kort efter fik tilbudt at købe naboejendommen, slog man straks til. Denne ejendom vil man nu indrette og tilbyde Politiskolens elever...
mads-
Tilbage
FRABEDER OS DEBAT PÅ DENNE TÅBELIGE FACON
PETER RYTTER fra Hvidovrelisten svarer på Steen Christensens indlæg:
Hvidovrelisten blev dannet i 2001, fordi der var - og er - et bredt tværpolitisk ønske om en mere demokratisk og decentralt styret kommune, hvor inddragelse af berørte borgere og interessegrupper er en naturlig del af beslutningsprocessen i Hvidovre.
Hvidovrelisten står for åbenhed og dialog.
Politisk fundamentalisme - hvad er det?
Den tidligere socialdemokratiske partisekretær Steen Christensen beskylder debattørerne fra Hvidovrelisten for politisk fundamentalisme (Hvidovre Avis den 10. juli 2002).
En fundamentalist er tilbøjelig til at tage afstand fra videnskabelige synsmåder, og vil ikke gerne gå med i en åben dialog. Fundamentalisme har tendens til at mistænkeliggøre åbne tankesystemer. For fundamentalisten er der ingen plads til dialog fordi både leder og tilhænger selv mener at have alle de rette svar. Politisk fundamentalisme findes eksempelvis i nazisme, kommunisme, apartheidsystemet og i racismen.
Hvem er fundamentalist?
Kære Steen - hvis du tror at du med dit indlæg højner kvaliteten af den politiske debat i Hvidovre, så tror jeg ærlig talt, du tager grumme fejl!
Du optræder jo som politisk fundamentalist, når du udokumenteret påstår, at Hvidovrelisten putter dybt ubehagelige anonyme budskaber ind ad din dør. Du giver udtryk for, at du kender "sandheden". Du mistænkeliggør Hvidovrelisten og Hvidovre Avis på bedste fundamentalistiske vis.
Du graver grøfter - i stedet for at bygge bro, gennem dit forsøg på at debattere på denne tåbelige facon! En facon vi i Hvidovrelisten gerne frabeder os!
Hvidovrelisten optræder ikke anonymt. Tværtimod! Hele byen har modtaget billede og telefonnumre på Hvidovrelistens bestyrelse. Hele byen er ved flere husstandsomdelinger orienteret om Hvidovrelistens hjemmeside, hvor telefonnumre og Email adresser er offentlig tilgængelige.
Det er umuligt at tage afstand fra dit smædeskrift - når man ikke kender indholdet, og ikke har nogen andel i det - derfor vil jeg undlade dette.
Men jeg tager afstand fra, at dansk demokrati er: Retten til (som du gør) uden dokumentation at påstå hvad som helst, om hvem som helst.
Saglighed, åbenhed og ærlighed, er dyder vi langt foretrækker i Hvidovrelisten.
Tænk engang Steen, hvis jeg de tre sidste gange jeg har skrevet i Hvidovre Avis - og hvor jeg efterfølgende kan konstatere, at en eller anden stupid person har ridset min bil med en nøgle - udokumenteret påstod, at dette var begået af en Socialdemokrat - det kunne jeg da ikke drømme om - så lavt må vi ikke synke!
Har du brug for at se dokumentation, så står bilen i carporten.
Kritisk opposition
Hvidovrelisten vil fortsat være tro mod det grundlag listen er dannet på. Så forude må du forvente 3 1/2 år med en kritisk opposition, der vil være meget opmærksom når demokratiet begrænses og når berørte borgere og interessegrupper ikke høres. Hvidovrelisten vil også være meget opmærksom på, hvor udokumenterede påstande fremføres, og hvor anvendelse af Hvidovreborgernes skattekroner ikke er fornuftig og i overensstemmelse med borgernes ønsker.
Hvis dette opleves som personlige angreb på enkeltpersoner, ja så må vi i Hvidovrelisten leve med det - til gavn for alle borgere i Hvidovre!
Med venlig hilsen
Peter Rytter
nuværende listesekr.
Hvidovrelisten
YNKELIGT, GERDES!
AAGE LILLESØE om "amputationen" af Dong Fang:
Da jeg forleden havde ærinde pa Hvidovre Torv, og opdagede den kommunale vandalisme, var min første reaktion:
HVOR YNKELIGT!
Ja, det var synet af kineserrestauranten Dong Fang’s "amputation".
Men henvisning til de mange borgere der skriftligt har reageret, og med tanke på, at det kun er et fåtal af restaurationens kunder og andre borgere, "der er til pennen", vil jeg tillade mig at foreslå Teknik- og Miljøudvalgets formand Finn Gerdes at gøre som en anden - men stor - socialdemokrat. Han tog som bekendt en beslutning, for senere at ændre den!
I Hvidovre Avis’s forrige nummer spurgte "ari" (Anne Ristorp) klogt samme Gerdes, om det havde ændret sagen, hvis Dong Fang havde spurgt om lov inden? Gerdes’ undvigende svar viste ret tydeligt, at det åbenbart blot var en formsag.
Jeg kan forsikre Finn Gerdes, at det vil være uklogt fortsat at ignorere Hvidovres borgere. De ledende socialdemokrater i kommunen bør vide, at det ikke er borgerne der er til for dem, men det er dem der er til for borgerne. Hvis det ikke er "feset" ind, håber jeg Hvidovrelisten - og andre - vil minde dem om det.
Og glem ikke, at liden tue kan vælte et stort læs!
Med venlig hilsen
Aage Lillesøe,
Prmestemosen 169,
- nu støttemedlem for
Hvidovrelisten
Trafikpolitik i Hvidovre Nord.
De seneste uger har der i Hvidovre Avis været mange indlæg om det såkaldte forsøg med en etårig spærring af Landlystvej umiddelbart vest for Hvidovrevej.
I sidste uge havde Hanne Aggergaard (HA) under overskriften ”Trafikkaos i Hvidovre Nord”, et meget engageret indlæg til debatten om lukningen af Landlystvej. HA udtalte bl.a. bekymring om trafikbelastning og utryghed for trafiksikkerheden i området og konstaterede, at det var rystende at erfare, at Teknik- og Miljøudvalget (TMU) - før iværksættelsen af forsøget - havde ”glemt” at spørge de borgere, der blev direkte berørt af den forøgede trafikmængde som følge af den afledte trafik fra Landlystvej.
Når jeg som Hvidovrelistens medlem af TMU har taget udgangspunkt i netop HA’s læserbrev, er det ud fra den betragtning, at der - i overensstemmelse med Hvidovrelistens holdning - peges på noget meget væsentlig og fundamentalt i et demokrati - inddragelsen af borgerne - og her den manglende inddragelse af berørte borgere, forinden en så vigtig og væsentlig beslutning om en vejlukning blev truffet.
HA stiller i sit indlæg også et meget relevant spørgsmål om konkrete trafiktællinger. Hertil kan jeg oplyse, at der ikke kan iværksættes trafiktællinger i Hvidovre. På et TMU-møde den 8. maj anmodede jeg i anden anledning forvaltningen om etablering af trafiktællinger relevante steder før og efter åbningen af Føtex i Hvidovre Nord. Svaret var, at det ikke kunne lade sig gøre, da Hvidovre Kommune ikke længere ejede trafiktællingsudstyr.
Det var ud fra nogle af de nævnte fakta og betragtninger, at jeg på TMU-mødet den 29. maj 2002 bl.a. fremkom med en mindretalsudtalelse om øjeblikkelig stop for forsøget med spærringen af Landlystvej.
Et forsøg, der aldrig ville være gennemført med støtte fra Hvidovrelisten på grund af det meget mangelfulde udgangspunkt, der lå i beslutningsgrundlaget, herunder det manglende trafiktællingsudstyr, der er helt nødvendig for at kunne foretage relevante sammenligninger om bl.a. trafikmængder og hastigheder m.v. på berørte vejstrækninger før, under og efter iværksættelsen af det nævnte forsøg.
Beslutningen om etablering af en spærringen af Landlystvej blev i øvrigt truffet på et møde i TMU den 31. oktober 2001. Hvidovrelisten var ikke med til at træffe denne beslutning.
I Hvidovrelisten mener vi, at den fremtidige trafikpolitik for Hvidovre Nord skal ses under ét og foretages gennem dialog og samarbejde med berørte grundejerforeninger, institutioner og skoler m.fl., således at vi får brugbare og holdbare løsninger til, hvorledes den fremtidige trafikafvikling med fokus på trafiksikkerhed, trafiksanering, kollektiv transport og miljø skal ske i området.I Hvidovrelisten så vi meget gerne den fremtidige trafikpolitik foretaget gennem et lokalt trafiksikkerhedsråd, som vi har stillet forslag om oprettelse af.
Sluttelig vil jeg takke for de mange breve, jeg har modtaget, med kommentarer til spærringen af Landlystvej. Jeg håber gennem dette indlæg i Hvidovre Avis at have givet alle et tilfredsstillende svar på Hvidovrelistens holdning i sagen.
Med venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen, Hvidovrelisten.
Skolen og de få penge!
Under overskriften ”Skolen og de mange penge” nævner kulturdirektør Mogens Cranil i sidste nr. af Hvidovre Avis om skolerne og deres økonomi, at forvaltningen har spillet ud med én måde at tilpasse ressourcerne på. Kommunalbestyrelsen havde tilsluttet sig dette for at bruge de fælles kræfter på den udfordring, der ligger i den fortsatte udvikling af vore skoler.
Hvidovrelisten var på dette område ikke en del af kommunalbestyrelsens flertal, der kun bestod af socialdemokratiet og de konservative (A + C), og vil der for ikke tages til indtægt for Mogens Cranils udlægning. Liste H tror nemlig ikke på økonomiske besparelser som måden til at udvikle skolerne i Hvidovre på.
Skolebestyrelserne, lærerne og skoleledelserne i Hvidovre er vrede og indignerede, ligesom flertallet i oppositionen i byrådet er vrede! Det kendte flertal bestående af socialdemokrater og en konservativ besluttede på sidste byrådsmøde, at skolerne skal betale flere millioner tilbage over de næste to skoleår på grund af et merforbrug på lærerområdet for 2001.
Beløbet er fremkommet ved underbudgettering, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for lærernes seneste overenskomst, der er dyrere end beregnet, og fordi der ikke er 100 %’s lønrefusion ved langtidssygdom og barsel.
Det er således ikke en situation den enkelte skole selv har sat sig i, men derimod udefrakommende omstændigheder, som den enkelte skole ikke har haft reel mulighed for at gøre noget ved og haft nogen indflydelse på. Sygdom er ingen herre over og det med barsel behøver vel ingen yderligere kommentarer.
Hvorledes skal dette overforbrug så finansieres, jo A + C mente, at skolerne selv skal finde besparelserne.
De nytiltrådte skolebestyrelser får derfor samme ilddåb som de foregående – det er faktisk ved at blive kutyme i Hvidovre - at man som nyvalgt skolebestyrelsesmedlem skal indlede perioden med at finde besparelser. Dette vil kunne betyde:
1) reduktion eller bortfald af vikardækningen for 6. – 10.
2) klasse,inddragelse af deletimer i indskolingen,
3) bortfald af to-lærertimer,
4) anvendelse af specialundervisningsressourcer til evt. vikardækning
5) indstilling af skolerejser og
6) reduktion af skole-hjem samarbejdet.
Listen er ikke udtømmende, men at der reelt vil blive tale om en forringelse på skoleområdet, kan ingen være i tvivl om.
Da vi i Hvidovrelisten har i sinde at holde vore valgløfter, gik vi klart imod forslaget om en forringelse på skoleområdet. Vi gik sammen med liste T og SF ind for en tillægsbevilling med henblik på at tilvejebringe de nødvendige ressourcer.
Hvidovre er på skoleområdet kommet helt ude af kurs, og vi må håbe på, at vi, der ikke er en del af magten, kan få overbevist dem, der står på kommandobroen om, at de er på fejl kurs.
Den berettigede vrede skal yderligere ses i lyset af A + C’s afvisning af Venstres i øvrigt udmærkede forslag om, at der skulle forhandles med skolerne og lærerforeningen med henblik på at finde en løsning. Som nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem for liste H har jeg allerede flere gange undret mig over, hvordan magten forvaltes. Det kan ikke have sig rigtighed, at skolerne i Hvidovre successivt skal forringes gennem besparelser.
Når dette er skrevet, så vil jeg afslutningsvis benytte anledningen til at byde de nye skolebestyrelser velkommen. I Hvidovrelisten ser vi frem til bl.a. i skole- kontaktrådet, som endnu ikke er sammenkaldt til det første møde, at få en god konstruktiv debat om målsætninger, evalueringer og generelle problemstillinger for et skolevæsen, der burde være præget af udvikling, kvalitet og nytækning.
Og den debat skal foregå i tæt dialog med bl.a. forældre, skolebestyrelserne og lærere.
Med venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen, Hvidovrelisten.
Styrk fremtiden ved at styrke skolen
”Styrk fremtiden ved at styrke skolen”. Det er et overordnet bud fra Hvidovrelisten på den udvikling, som vi ønsker os for skolevæsnet i Hvidovre. Jeg syntes også, at vi i Hvidovrelisten offentligt klart har markeret i byråd og i debatindlæg i lokalavisen, at skolepolitikken står os meget centralt og er højt prioriteret meget højt, ligesom vi klart har markeret en linie med respekt for det arbejde, der bl.a. udføres af kommunens lærere. Stod vi i den lykkelige situation at være del af et progressivt flertal, kunne vi have sat os stærkere igennem og have været mere resultatorienteret. Nu må vi forholde os til, hvad der udstikkes af ØU og den kendsgerning, at vi ”kun” har 3 mandater og dermed repræsenterer en 1/7 del af byrådet, der mandatmæssigt har et socialdemokratisk flertal.
Hvidovrelisten blev stiftet 1. maj sidste år af en gruppe aktive mennesker, der ønskede en anden udvikling i Hvidovre baseret på dialog og inddragelse i udviklingen samt indgåelse i et åbent og konstruktivt samarbejde, der respekterer idéen om, at det lokale engagement bedst afspejler de lokale behov.
For Hvidovrelisten vil det aldrig være et mål i sig selv blot at informere. Vi prioriterer tovejskommunikationen for at sætte dialogen i højsædet og ikke mindst engagementet, der kan føre til større ansvarsfølelse, handling og trivsel. Vi vil værne om mangfoldigheden blandt vore vælgere, har højt til loftet og tager ikke udgangspunkt i det landspolitiske, men prioriterer lokalpolitikken.
Hvidovrelisten fremlagde op til kommunevalget 20. november sidste år et udførligt, visionært og detaljeret valgprogram med bl.a. vore bud på en skole i udvikling og børns uddannelse. Det vi i Hvidovrelisten bl.a. vil arbejde for og ønsker er:
et skolevæsen, der er præget af udvikling, kvalitet og nytænkning,
en udvikling i tæt dialog med bl.a. lærerforening og skolebestyrelser,
udarbejdelse af langsigtet beslutningsgrundlag (min 6 år) - med efterfølgende afsættelse af nødvendig økonomi på den flerårige investeringsoversigt,
klare overordnede målsætninger, der skal evalueres,to års pause for nye administrative tiltag på skolerne for tid til omtanke og forankring,
tæt samarbejde mellem fritidshjem og skole, men med en skarp adskillelse af børnenes fritids- og skoledel.
Hvidovrelisten vil endvidere arbejde for, at der altid er de nødvendige ressourcer afsat til specialundervisningen for elever i kommunen. Specialundervisningen skal udføres af specialuddannede lærere i eget pædagogisk miljø, men også gerne så flest mulige børn bevares i eget nærmiljø.
Vi ser også gerne, at der bliver sat fokus på arbejdsmiljøet - både fysisk og psykisk, således, at det er attraktivt at arbejde inden for Hvidovre skolevæsen. Hvis vi trygt skal gå fremtiden i møde med bl.a. udsigt til mangel på uddannede lærere, så må man nødvendigvis forudse en konkurrence de enkelte kommuner og skoler imellem for at tiltrække og ikke mindst fastholde gode, uddannede lærere. De lærerstuderende vil - hvis de efter endt uddannelse går ud i folkeskolen - stille krav, som det for kommuner, der i dag ikke prioriterer folkeskolen særlig højt, vil være endog meget svært at rekruttere nye uddannede lærere til.
Hvordan er det så gået siden den nye sammensatte kommunalbestyrelsen tiltrådte i januar i år?
De fleste der har fulgt arbejdet i kommunalbestyrelsen, bemærkede vel for første gang i april måned, hvilke ”nye” vinde, der nu blæste i Hvidovre, da det gammelkendte flertal besluttede, at skolerne i Hvidovre skulle betale flere millioner tilbage over de næste to skoleår på grund af et merforbrug på lærerområdet i 2001. Et merforbrug fremkommet ved underbudgettering, fordi der ikke på tilstrækkelig vis var taget højde for en overenskomst, der blev dyrere end beregnet og fordi der ikke gives 100 %’s lønrefusion ved barsel og langtidssygdom.
I Hvidovrelisten havde vi besluttet os for at holde vore valgløfter og gik derfor sammen med liste T og SF ind for en tillægsbevilling for at dække merforbruget, således at kvalitetsniveauet kunne opretholdes. Lønsumsstyringen eller mangel på samme har også markeret sig på fritids- og klubområdet for 2001 med et mindre forbrug, som næsten er gået ubemærket tilbage i kommunekassen grundet rulningsreglerne.
For god ordens skyld var det måske på sin plads lige at pointere, at skoleudvalget som udvalg ikke har behandlet eller haft mulighed for at kommentere merforbruget og de øvrige besparelser, der lå i chefgruppens sparekatalog, ud fra en skolepolitisk synsvinkel - det har simpelthen ikke været på dagsordenen.
Da skolerne af flertallet blev pålagt selv skal finde besparelserne, så har det været op til de enkelte skolebestyrelser selv at forestå reduktionerne/nedskæringerne ved bl.a. at udmelde hel eller delvis bortfald af vikardækningen for 6. - 10. klasse, reduktion af skole-hjem samarbejdet og inddragelse af deletimer i indskolingen m.v.
Som nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem for Hvidovrelisten har jeg flere gange undret mig over, hvorledes magten forvaltes. En fortsat beskæring på skoleområdet vil alt andet lige betyde, at skolerne i Hvidovre successivt forringes gennem besparelser - og det på et tidspunkt, hvor vi samtidig må imødese et demografisk udgiftspres nu og inden for de kommende år med en betydelig tilgang af nye elever, der skal bydes velkomne i folkeskolen.
Flere børn, flere lærere og nye krav til undervisningen stiller forlangende til skolernes indretning og størrelse. Det er derfor, at der skal udarbejdes langsigtet beslutningsgrundlag med efterfølgende afsættelse af nødvendige økonomi på den flerårige investeringsoversigt. I april ligeledes i år skete der det, at det hidtidige folkeskoleforlig blev ophævet, da flere partier inden for forligskredsen vurderede, at vedtagelsen af lovforslag - uden om nogle fra forligskredsen - om ophævelse af pligten for kommunerne at tilbyde modersmålsundervisning var forligsbrud. Umiddelbart samtidig bekendtgjorde den nye undervisningsminister, Ulla Tørnæs, den nye regerings politik på skoleområdet ved at introducere et 10-punktsprogram ”10 skridt mod en bedre folkeskole”, der bl.a. skal sikre en styrkelse af det faglige niveau i folkeskolen.
Den nye regering har sammen med KL (Kommunernes Landsforening) indgået en aftale om økonomien i 2003. Der er bl.a. enighed om, at der skal ske en styrkelse af det faglige niveau i folkeskolen ved tildeling af flere timer i dansk og matematik for de yngste elever, ligesom der skal ske en styrkelse af naturfag og historie samt tidligere start på engelskundervisning.
Noget af det fremførte er hel i tråd og i overensstemmelse med hvad Hvidovrelisten arbejder for, idet vi går ind for en generel styrkelse af fagene dansk, matematik og engelsk. Vi i Hvidovrelisten så også gerne, at der skete en styrkelse af kreative fag som idræt og musik for en intensivering af det enkelte barns muligheder for at udvikle sig såvel fagligt som socialt.
Der er også nævnt, at folkeskolens rummelighed skal øges med henblik på en nedbringelse af udgifterne til den alm. specialundervisning, som ca. 20 % af eleverne i hele landet modtager. Der er ingen tvivl om, at folkeskolen står over for meget store udfordringer, idet udgangspunktet for aftalen er, at de samlede udgifter til folkeskolen ikke må stige. Lønudgifterne pr. elev skal nedbringes, hvilket kan betyde at man må ændre på det principperne for ressourcetildelingen. Det er så samtidig - som hidtil - op til den enkelte kommune selv at prioriteret servicen inden for de enkelte området. Jeg har bl.a. bemærket mig, at man i Herlev Kommune, hvor der skal spares 20-25 millioner kr., vil man bl.a. lade skoleområdet være fredet. Ja - og man bliver helt eksalteret og misundelig, når man ser, hvad de har præsteret i Gentofte Kommune med deres nye, så roste visionære skole, der er tilpasset fremtiden. Dette er i øvrigt helt i tråd med det, hvad jeg så i lederen i KL’s nyhedsmagasin nr. 23 i 2002 under overskriften ”Skolestart i sol og regn” - citat ”Der er altid turbulens i skolen. Nogle gange negativ, andre gange positiv. For tiden opfatter vi turbulensen som positiv. Kommuner udvikler deres skolevæsener, der er megen pædagogisk debat, og der bliver brugt mange ressourcer”. Tænk hvis vi også kunne sige det om positiv udvikling, debat og ressourcer om vort skolevæsen i Hvidovre.
Der er konstant megen stor bevågenhed og fokus på hele skoleområdet. Undersøgelser og evalueringer af dette og hint afløser hinanden. Så er de fysiske rammer, så er det det faglige indhold, så er der den manglede disciplin og så er der for få skoledage o.s.v.
Jeg håber - som så mange andre - at man i folketinget til efteråret, når man skal have vedtaget et nyt skoleforlig, at det bliver så bredt som muligt. Derved skabes der noget stabilitet og kontinuitet, hvilket jeg synes, at det har skortet noget med. Der skal skabes lidt arbejdsro og nye tiltag skal evalueres, således at man opnår noget erfaring og mål, der kan skabe platform for det videre arbejde. Intet er statisk og slet ikke folkeskolen - og bliver det forhåbentlig aldrig. ”Man lever så længe lærer”.
Det bringer mig til det næste, som er målsætningen for Hvidovre Skolevæsen. Tilbage i januar 1997 blev målsætningen for skolevæsnet i Hvidovre Kommune vedtaget udarbejdet efter et godt og grundigt forarbejde med forudgående nedsættelse af udvalg bestående af bl.a. lærere, politikere, forældre, skoleledere og forvaltning, der havde arbejdet sammen på en, som jeg husker det, meget engageret og konstruktiv måde. Det kom der faktisk også et gedigent produkt ud af. Det blev samlet i et hæfte indeholdende den overordnede målsætning for det samlede skolevæsen i Hvidovre Kommune.
Det vil være for omfattende her, at kommentere hele målsætningen, men det er bl.a. nævnt, at der for skolevæsnet som helhed udarbejdes en årsplan, som bl.a. på baggrund af skoleplaner og evalueringer redegør for linier, der tegner sig for den kommende periode udfra de overordnede politiske mål og rammer. Meningen med den nedskrevne målsætning, der ikke skulle være statisk, var, at den skulle være progressiv og skabe fortsat og dermed optimere grundlaget for en positiv udvikling for Hvidovre Skolevæsen. Hvordan er det så gået? Er der konsensus mellem mål og handlinger?
De 10 delmålsætningerne står fortsat og er aldrig blevet evalueret. Vi ved derfor reelt ikke, hvor langt vi er nået i at nå de beskrevne mål. På enkelte områder kan vi være kommet længere end den beskrevne målsætning, mens vi på andre punkter er gået helt i stå eller har ”glemt”, hvad det var målsætning. Et eksempel herpå er de vedtagne principper for skole-hjem samarbejdet og tosprogede elever. Som jeg nævnte tidligere, så er der områder, der flere gange er nævnt i forbindelse med besparelsesrunder senest i foråret med chefgruppens katalogbesparelser med en eksplicit nævnt reducering af tiden til skole-hjem samarbejdet samt nedlæggelsen af modersmålsundervisningen.
Det vi i Hvidovrelisten vil være med til at lægge op til, er, at vi får evalueret vor nuværende målsætning. Udviklingen af skolevæsnet og den enkelte skole, der skal have højeste grad af decentralisering omkring at gøre de overordnede målsætninger til skolens individuelle målsætning, skal ses i lyset af klare overordnede målsætninger, der skal evalueres. Vi skal i gang med en evaluering af den eksisterende overordnede målsætning med henblik på at få justeret målene og få tilføjet evt. nye mål, som skal være mere forpligtende, end det vi har set indtil dato. Jeg forestillede mig samme koncept med hensyn til oprettelse af arbejdsgrupper, ligesom arbejdet skulle ske i regi af skolekontaktrådet med forvaltningen som tovholder.
Vi har mange spændende opgaver og udfordringer for an os. Der kommer bl.a. mange nye elever til og de udstukne økonomiske rammer er ikke store. Vi skal også have engageret nogle flere forældre i deres børns skoledag - og i lærere må for gud skyld fortsat opretholde jeres høje arbejdsmoral. Det jeg og Hvidovrelisten har som mål er, at skolevæsnet i Hvidovre i den kommende tid prioriteres og lad det aldrig blive et mål i sig selv bare at få det hele til at løbe rundt - så længe det ligger inden for et lovmæssigt minimum - det er ikke det, der skal være højeste fællesnævner. Der må være råd til lidt mere til glæde og gavn for elever, lærere og forældre.
Fortsat god sommer og med venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen,Hvidovrelisten.
Hvidovrelisten er klart imod forringelser på skoleområdet
Hvidovrelisten har en klar holdning til skoleområdet i Hvidovre - vi er principielt imod nedskæringer på dette område. Vi ser gerne skoleområdet opprioriteret, men der er endnu ikke et politisk flertal for den holdning.
Hvidovrelisten ønsker, at den sunde fornuft får en chance i den lokalpolitiske debat i Hvidovre. Det er ingen skade til, at tage sig god tid til at se på fremlagte forslag, analysere, drøfte og diskutere med relevante og berørte parter, hvad forslag indebærer, så der ikke bliver foretaget forhastede beslutninger, der kan medføre ubodelig skade og gener for dem, det går udover. Det har vi allerede noteret alt for mange eksempler på.
I Hvidovre Avis d. 28/8, causeres under overskriften ”Skolen skal betale gildet” over behandling af budget 2003 i skoleudvalget. Specielt nævnes, at Hvidovrelisten i to konkrete tilfælde havde undladt at tage stilling til besparelsesforslag.
Vi skal træffe fornuftige og holdbare beslutninger.
Når jeg som Hvidovrelistens medlem af skoleudvalget ved det indledende budgetudvalgsmøde undlod at stemme for eller imod de nævnte forslag, så er forklaringen faktisk enkel. Jeg fandt ikke konsekvenserne godt nok beskrevet. Og slet ikke beskrevet i forhold til den vedtagne målsætning for Hvidovre Skolevæsen. Jeg og Hvidovrelisten finder det vigtigt, at stå godt rustet og kende til konsekvenserne af de valg, der skal træffes på Hvidovrelistens og borgernes vegne. I Hvidovrelisten er dialogen meget vigtig, og vi lytter aktivt til dem, der ved hvor ”skoen trykker”.
Hvidovrelisten finder, at skolerne i Hvidovre allerede har betalt nok for den uansvarlige førte økonomiske politik. I foråret besluttede det gammelkendte flertal i kommunalbestyrelsen, at skolerne i Hvidovre skal betale flere millioner tilbage over de næste to skoleår på grund af et merforbrug på lærerområdet i 2001. Et merforbrug som skolerne selv var uden skyld i, fremkommet ved underbudgettering.
Så kære Pernille: Spar de unødige bekymringerne over Hvidovrelisten og deltag i stedet i en samlet konstruktiv modstand og opposition vendt mod nedskæringerne på skoleområdet.
For de, der ønsker at vide mere, kan jeg henvise til lærernes fagblad ”Linie 14”, der udgives af Hvidovre Lærerforening. Her er der i næste nr. et mere fyldestgørende indlæg om Hvidovrelistens skolepolitik.
Med venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen, Hvidovrelisten
Første generalforsamling hos Hvidovre-listen
Stærkt bagland giver tro på en lys fremtid
Den store forskel er, at vi lytter til borgerne, fastslog formanden Gøther Mathisen
Hvis vi fortsætter med den samme iver, tror jeg fremtiden ser endda overordentlig lys for Hvidovre-listen...
Det understregede formanden Gøther Mathisen på Hvidovre-listens første ordinære generalforsarnling forleden på Engstrandskolen, hvor mere end 60 medlemmer var til stede.
Gøther Mathisen pegede på, at kommunalvalget jo gik utroligt godt for listen med 3.534 stemmer, 3 medlemmer i kb., og en placering som den 5. største lokalliste i landet. Bortset fra at vi ikke fik brudt socialdemokraternes magtmonopol, kan der ikke klages over resultatet. Vi kan bare endnu en gang ærgre os over folketingsvalget samme dag, da det er min personlige overbevisning, at vi havde fået mindst 4- måske 5- kb.-medlemmer, hvis de to valg ikke var sat sammen, bemærkede formanden.
Han udtrykte tilfredshed med den efterfølgende konstituering, hvor listen havde fået ikke færre end 15 personer ind på diverse tillidsposter, - i øvrigt i godt samarbejde med de partier der er udenfor den socialdemokatisk/konservative alliance.
- Vi kan samarbejde og vi kan respektere hinanden, endda i en grad, jeg sjældent har set, fortsatte Gøther Mathisen. - Et af de angrebspunkter der også er blevet skudt på os, har været, at man ikke kan samarbejde med så mange forskellige politiske interesser inden for samme liste. Det er også blevet gjort godt og grundigt til skamme.VI LYTTER TIL MEDLEMMERNE
Gøther Mathisen berettede videre om et utroligt og spændende år:
- En væsentligt drivkraft hos de mange engagerede medlemmer i Hvidovre-listen har været den voksende utilfredshed med det politiske klima i kommunen, sammenholdt med en følelse af magtesløshed og en klar fornemmelse af, at borgerne ikke blev hørt og taget alvorligt nok.
- Før valget blev det også hurtigt klart, at vi ville blive socialdemokraternes hovedfjende nr. 1, og vi blev måske "taget lidt på sengen" af et borgmesterbrev til alle borgere. Der blev spillet på alle strenge, - også på andre områder. En af vore kandidater blev uberettiget bortvist, plakater blev overmalet, og der blev udspredt falske historier om Hvidovre-listen, dens politik og kandidater. Jo vi "nybegyndere" oplevede virkelig det politiske snavs...
- Vore politiske modstandere ledte i det hele taget med lys og lygte efter et sted, hvor vi kunne angribes, og mente tilsyneladende at et godt sted var, at vi ikke havde noget decideret partiprogram. Det var jo egentlig heller ikke meningen - det skulle medlemmerne jo hjælpe os med, - så det fik vi, med medlemmernes indflydelse, ved det planlagte efterfølgende møde på Risbjerggård. Hvem ved i øvrigt hvad det er partierne i Hvidovre præcist står for og hvad deres program går ud på?
- Dette er et eksempel på den måde, vi arbejder på, nemlig en konstruktiv og demokratisk måde. Vores fornemste opgave og styrke er vedblivende at høre medlemmernes meninger, samt lytte til hvad der rører sig blandt borgerne, personale og i foreningerne, sluttede formanden for Hvidovrelisten.
Ved det efterfølgende valg skete der to udskiftninger i bestyrelsen. Preben Asmild fratrådte på grund af fraflytning fra kommunen, men påtog sig IT-styringen, mens Erik Otto Larsen ønskede at hellige sig redaktørjobbet for listen. Nyvalg til bestyrelsen blev cand.polit. Jens Christensen og lærer Leif Mejlgren. Alle øvrige fortsatte arbejdet i den 9 mands store bestyrelse.
VIGTIGT MED ET STÆRKT BAGLAND
- Hvilken betydning har foreningen for byrådsgruppen?, har vi spurgt Arne Bech.
- Erfaringen viser, at selv lokallister dannet af garvede politikere kan have en begrænset levetid, hvis de alene koncentrerer sig om enkeltsager og ikke har en aktiv støtteforening bag sig med trofaste medlemmer, der lever med i, hvad der rører sig i kommunen. Og liste H er netop karakteriseret ved at have et stærkt bagland i Hvidovrelisten, som nok er en af Hvidovres største selvstændige politiske foreninger, og dermed en flot sikring af et vidtspændende og fast underlag i den lokale befolkning, fastslår Arne Bech.
- Dette var utvivlsomt også en væsentlig grund til, at vi vil trods for et meget forstyrrende folketingsvalg alligevel opnåede et flot førstegangsvalg. Og selv om det "kun" blev til en plads i oppositionen, fortsætter vi vores engagement i Hvidovre i tillid til, at endnu flere vælgere erkender, at det ikke kan være galt at stemme lokalt, slutter Arne Bech.
HVIDOVRELISTEN 1 ÅR
Hvidovrelistens formand GØTHER B. MATHISEN vurderer det første år:
Når jeg ser tilbage på Hvidovrelistens første år, er det lige før jeg bliver svimmel.
Vi fik 3534 stemmer ved kommunalvalget - og dermed 3 pladser i kommunalbestyrelsen. Set med mine øjne et fantastisk flot resultat - den 5. største lokalliste i Danmark. Tiden er gået stærkt, det har været spændende og interessant, og jeg må erkende, at der er gået adskillige politiske sandheder op for mig.
Opstarten
Hvidovrelisten blev stiftet 1. maj sidste år, som et nyt politisk forum i
kommunen, der ikke var præget af de traditionelle politiske bindinger, men
udelukkende tog udgangspunkt i de interesser, der er centrale for Hvidovre - på
tværs af skillelinjer. Et kæmpearbejde blev udført af en stor del af
foreningens medlemmer, kvit og frit - vi havde jo f.eks. ingen valgkasse som de
etablerede partier.
Under valgkampen blev vi mødt meget positivt af Hvidovres borgere, og kun sjældent mødte vi personer, der ikke syntes, at Hvidovrelisten havde en berettigelse. Lidt anderledes tog det sig ud fra socialdemokratiets side. Vi blev udråbt som hovedfjenden nr. 1, og vi har nok følt, at vi skulle bekæmpes med alle tilrådighed stående midler, så vi er blevet beskyldt for en del af hvert.
3 i kommunalbestyrelsen
Vores kommunalbestyrelsesmedlemmer er kommet godt i gang. Arne Bech er jo godt
kendt i det politiske system, og er fantastisk god til at rådgive Mona Hammer
og Gert Krogstad. Bade Mona og Gert går til sagen, og bruger masser af tid på
at sætte sig ind i de forskellige områder, og den specielle kultur, der råder
i det politiske liv.
Jeg er glad og stolt over de repræsentanter, vi har fået valgt. De vil gøre alt for at løfte den tillid, vælgerne har vist dem, og gøre deres til at holde de politiske løfter og holdninger vi i Hvidovrelisten har meldt ud - et godt valg for Hvidovre.
Fremtiden
Nu har borgerne i Hvidovre godt 3 år til at bedømme vores indsats. Vi
vil ikke holde noget skjult, men føre en åben og ærlig kommunalpolitik. Det
er et rigtig hårdt arbejde der venter på os på grund af de mange
besparelsesforslag. Skal der ske en kraftig forringelse af vores skolevæsen?
Hvorfor skal der f.eks. bygges børneinstitutioner i Avedørelejren - er det en
skjult renovering? Dong Fang og Oppegårdsvej - eksempler på knægtelse af den
almindelige borger? Mange andre spørgsmål vil trænge sig på, og også dem
vil Hvidovrelisten tage stilling til - ud fra hvad der er bedst for borgerne i
Hvidovre.
Til slut vil jeg endnu engang takke de 3534 vælgere der satte deres kryds ved Hvidovrelisten - vi vil ikke svigte jeres tillid.
Med venlig hilsen
Gøther Birch Mathisen
Formand
Hvidovrelisten
SOCIALDEMOKRATERNE LIDER AF CHR. IV SYNDROM
Skatteborgerne belastes med nye store bygningsværker, skriver BJARNE PYNDT:
Socialdemokraterne har nu fået vedtaget deres budget for 2003 og overslaget for de kommende år. Det blev et budget, hvor der igen er afsat store beløb til bygning af monumenter, hvor det havde været mere hensigtsmæssigt at tilføre midler til de områder, der virkelig mangler. Skolerne og vedligeholdelsen af veje og bygninger har akut behov for flere midler.
Jeg deltog, som suppleant i 2. behandlingen og den endelige afstemning om 140 ændringsforslag.
Debat var der ikke så meget tale om, idet hvert parti/liste kun havde mulighed for at komme til orde i to omgange. Der blev således aldrig tale om at føre en egentlig debat. Kun synspunkter kunne man komme med omkring de forskellige punkter.
- Det var synd.
Behov for debat
Et af ændringsforslagene kom fra Socialdemokraterne, hvor de fik vedtaget, at der skulle bygges nye idrætshaller ved 4 skoler. Det er en udgift på mere end 60 mio. kr.
Forslaget har overhovedet ikke været til drøftelse i noget fagudvalg, men er dukket op en sen nattetime på et socialdemokratisk gruppemøde.
Det er helt urimeligt overfor borgerne at behandle så vigtige spørgsmål uden først at have hørt de berørte parter og øvrige medlemmer i kommunalbestyrelsen.
Det kommer dog ikke bag på Hvidovrelisten, som jo desværre gang på gang må gøre opmærksom på Socialdemokratiets egenrådighed.
Socialdemokratiets begrundelse for at bygge hallerne er, at vi her i Hvidovre har en dårlig sundhedstilstand. Sundhedstilstanden er dårlig - og der skal gøres noget. Det er vi meget enige i. Efter vor opfattelse løses problemet ikke ved at lave nogle fysiske rammer. Nej der skal sættes ind på alle områder. F.eks. kunne man aktivt styrke faget, idræt, på skolerne. Midlerne hertil vil være meget bedre givet ud end ved bygning af flere haller.
Chr. d. IV-syge
Hvidovrelisten har den helt klare opfattelse at Socialdemokratiet lider af et Christian d. IV syndrom.
Britta vil også belaste skatteborgerne med store bygningsværker. Et yderligere eksempel herpå er, at der nu skal bruges minimum 30 mio. kr. på et nyt kulturhus/musikskole på Hvidovre Torv.
Vi er enige i, at musikskolen skal have bedre forhold, men at der ligefrem skal en udgift af denne størrelsesorden til, kan vi ikke støtte uden den nødvendige analyse og debat.
Vi har tidligere peget på eksisterende bygninger, som kommunen kunne købe til et sådant formål. Men meldingen er klar fra Socialdemokratiet - der skal bygges nyt.
Alt for hej skat
Tidligere i år var der meldinger om, at det var nødvendigt at spare. Pludselig viser det sig, at der er skattekroner nok. Kommunen har amtets højeste skattetryk. Skatten kunne nedsættes, hvis man ville.
Nej, Socialdemokratiet finder straks på nye projekter i stedet for. Vi kunne have prioriteret anderledes og have sat skatten ned. Venstre og Hvidovrelisten foreslog, at det i første omgang skete ved at nedsætte grundskyldspromillen. Det havde været til glæde for alle borgere, ikke mindst lejerne som kunne se frem til en mindre husleje.
Ved afstemningerne så vi det samme billede. Selv om socialdemokraterne har flertal alene, bliver de støttet af de konservative, som på den måde også gør sig fortjent. Her skal blot nævnes, at de konservative fik bevilget yderligere penge til en overflødig bro i Kystagerparken, selvom den bliver 4 gange så dyr som først anslået. De penge kunne også være anvendt bedre.
Med venlig hilsen
Bjarne Pyndt
Hvidovrelisten
Bevar
Rebæk Søpark
- Det
sidste rekreative område i Hvidovre Nord
Politikerne
i Hvidovre er i færd med, hen over hovedet på borgerne, at beslutte opførelsen
af 100 ens ungdomsboliger i Rebæk Søpark. I Hvidovrelisten mener vi ikke, at
det er den rigtige beslutning, man er ved at træffe.
Vi finder det problematisk, at man på denne måde for altid vil skamfere det
eneste tilbageværende grønne areal i Nord.
Endvidere
har Hvidovre Nord med sine i forvejen mere end 500 ungdomsboliger allerede givet
sit bidrag til at løse opgaverne på dette område.
I
Hvidovrelisten er vi tillige stærkt i tvivl om kvaliteten af selve det påtænkte
byggeri. Med en placering lige ud til Havnevejen er de kommende beboeres
livskvalitet da i hvert fald tvivlsom.
Til
slut er det vores opfattelse, at den politiske proces omkring beslutningen er
dybt kritisabel. På intet tidspunkt har det ansvarlige flertal i byrådet været
i dialog med de berørte beboere og grundejerforeninger. På dette område er
Hvidovrelistens politik klar: Politikerne skal lytte til borgerne, inden så
vidtrækkende beslutninger træffes!
En
ny ungdomsboligpolitik for Hvidovre
- Til
de unges bedste!
I
Hvidovrelisten vil vi de unges bedste, derfor siger vi JA til nye ungdomsboliger
i Hvidovre! MEN vi siger også JA til at bevare de få grønne områder, vi
har tilbage, hvoraf Rebæk Søpark er det eneste tilbageværende i Hvidovre
Nord
Derfor
er det tid til at nytænke ungdomsboligpolitikken i Hvidovre – de store
kollegiebyggeriers tid er forbi
I
overensstemmelse med denne opfattelse finder vi, at der er andre og bedre
alternativer end at bygge endnu en lejekaserne – midt i Rebæk Søpark.
Vi
tænker i denne forbindelse på:
-
Avedørelejren,
hvor man kunne opføre mellem 20 og 50 ungdomsboliger, der samtidig ville sikre,
at Avedørelejren ikke kun bliver forbeholdt ejer- og andelsboliger.
-
Ledige
tagetager, som kan omdannes og indrettes til taglejligheder.
-
Den
ledige grund på Gungevej på flere tusinde kvadratmeter, hvor man uden større
problemer kunne opføre et mindre antal ungdomsboliger.
-
ældre
villaer, der sættes til salg. Disse kunne overtages af kommunen, hvis prisen
er rimelig, hvorefter de kunne indrettes som et bofællesskab for unge, hvor
hver enkelt har sit eget værelse men tillige deler nogle fællesrum med de øvrige
beboere.
I
kombination med de eksisterende kollegieværelser og ungdomsboliger vil dette
samlet set give et varieret udbud af boligformer, der kan matche de unges ønsker
og behov i et moderne samfund.
Dette
er Hvidovrelistens vision for ungdomsboliger i Hvidovre.
Hvidovre Avis onsdag den 4. december 2002
Hvidovrelistens første generalforsamling:
Vi vover at tro, vi kan gøre det ret meget bedre...
Magtflertallets mangel på kvalitet har overbevist os om vigtigheden af vores tilstedeværelse, sagde Arne Bech
-Vort mål er at blive en vigtig faktor i det nødvendige systemskifte i Hvidovre. Vi vil meget gerne række ud over de fordomme og fastlåste forestillinger, der alt for ofte har præget den politiske debat. Og vi vover at tro, at vi kan gøre det ret meget bedre...
Så klart gjorde Arne Bech målsætningen op ved den første egentlige politiske generalforsamling i Hvidovrelisten forleden.
Som bekendt satte 3.534 borgere kryds ved Hvidovrelisten ved sidste kommunalvalg, og Arne Bech kunne konstatere, at listen havde fået "et stærkt hold, som rækker betydeligt ud over de 3 politiske repræsentanter i byrådet". Det store deltagerantal ved generalforsamlingen - og den engagerede debat - tydede også på, at den lokale liste er kommet for at blive.
- Magtflertallets modstand var vi forberedt på, og kvaliteten af den - eller rettere manglen på kvalitet - har til fulde overbevist os om vigtigheden af vores tilstedeværelse i det lokalpolitiske billede, understregede Arne Bech i sin status for det forløbne år.
Vil vinde næste valg!
Den efterfølgende debat, hvor også kb.-medlemmerne Mona Hammer og Gert Krogstad havde indlæg, var præget af megen optimisme og tro på, at Hvidovrelisten havde gode chancer for at være med til at vinde næste valg, hvis man fortsat stod sammen.
- Magtflertallet (A+C) arbejder for det meste for lukkede døre, men efterhånden er det vist gået op for de fleste Hvidovre-borgere, at dette flertal ikke ønsker at tage dem med på råd eller lytte til dem. Man lader bare som om man lytter, og gør så noget helt andet, - og det er noget af det allerværste, bemærkede Arne Bech.- Jeg mener, vi allerede det første år har vist mange gode, alternative og financierede løsningsmodeller. Det vil vi fortsætte med, da det for alvor vil kunne sætte magtflertallet under pres, - især da vi vil fastholde en linje præget af fornuft og lydhørhed over for borgerne, sagkyndige og de andre oppositionspartier.
- Derfor står vi også allerede stærkt på områder som folkeskole, daginstitutioner, sundhed, fritid og foreningsliv, samt miljø og grønne områder. Og vil vil gøre, hvad vi kan for samlet at vinde næste valg for oppositionen.
Det er vigtigt for Hvidovre, sluttede Arne Bech.
Fra Hvidovre Avis onsdag de 11.december 2002
Byens Talerstol
FJERN VENLIGST INSTITUTIONERNES "DUMMEBØDER"
Sådan rulles skoler og institutioner, skriver Peter Rytter:
I Hvidovrelisten går vi ind for decentralisering. Vi tror på, at de bedste beslutninger træffes tæt på dem beslutningerne vedrører, og tæt på hvor arbejdet udføres. Hvidovrelisten arbejder også for, at planlægningen i kommunen bedres. Der skal være sammenhæng mellem de enkelte år såvel fagligt som økonomisk.
Lønsumstyring - og kaos
Den såkaldte lønsumstyring startede i 2001. I år har vi oplevet, at der ikke altid var tale om styring, men nærmest i stedet - kaos! Skolerne blev "knaldet" for et stort merforbrug på lønsiden. Et merforbrug som mange har erkendt, at skolernes ledelse og bestyrelser var uden skyld i. Redskaberne til brug for styringen var ikke til stede, og den centrale budgettering var ukorrekt. Skolerne vil i flere år være belastet af "gælden", som kræves tilbagebetalt.
Fritids- og klubområdet har oplevet lønsumstyringen lidt anderledes. I efteråret 2001 kunne institutionerne ikke få at vide, hvad de rent faktisk havde til rådighed af lønkroner. Personalet følte sig belastet af arbejde, - aktiviteter for børnene blev begrænset. Institutionerne udviste mådehold, ansvarlighed og loyalitet. Takken blev, at der var "sparet" mange lønkroner - for mange lønkroner. Så mange at 1,1 mio. skulle lægges tilbage i kommunes pengekasse.
Institutionerne havde ikke haft en chance for at bruge pengene. Først tre til fire måneder efter at regnskabet for 2001 var afsluttet, fik de oplyst, hvad der havde været at råde over i 2001.
"Dummebøder"
Nogle institutioner er i samme situation, som skolerne nu er kommet i. De "skylder" forvaltningen penge. Måske som følge af uhensigtsmæssig planlægning, dårlig ledelse eller andre forhold. Forhold som kan tilbageføres til helt andre - børn - personaler - ledelse og bestyrelse end de, der sidder med ansvaret i dag.
Denne gæld har flere troet kunne blive eftergivet, nu hvor der var lagt penge i kommunekassen.
Men nej ! - institutionerne havde jo ikke gjort opmærksom på, at de ville betale "gælden" (hvilket de jo ikke kunne - da de ikke vidste, at de havde pengene). "Gælden" består og skal fortsat afvikles.
Det tangerer uddeling af dummebøder ! I hvert fald får begrebet at "rulle overskuddet" en ny betydning, som vi i Hvidovrelisten tager stærkt afstand fra.
Fremtiden
Kommunalbestyrelsen erkendte den. 29. oktober det administrative kaos, og afsatte 205.000 kr. til udvikling af nye redskaber, for at undgå lignende fremtidigt kaos!
Tilsyneladende arbejdes der også på at ændre administrationsgrundlaget for de eksterne institutioner og skolerne. I september traf kommunalbestyrelsen en beslutning (med tilbagevirkende kraft) der siger, at uforbrugte lønkroner altid skal i kommunekassen, mens merforbrugte lønkroner altid skal efterbetales af det/de kommende års budget.
Konsekvensen bliver at skoler og institutioner kun kan afvikle deres "gæld" via konti til undervisningsmidler og børnenes aktiviteter. Det vil forringe det pædagogiske og undervisningsmæssige indhold. Interessen for at udvise økonomisk ansvarlighed fjernes.
Vi ønsker ikke tiden tilbage, hvor det drejede sig om at brænde benzinen af inden årsskiftet, for at være sikker på at få penge til ny benzin.
Så fjern venligst "Dummebøderne" og bevar de nuværende aftaler om at overføre over/underforbrug - bevar decentraliseringen!
Med venlig hilsen
Peter Rytter,
bestyrelsesmedlem på Femagervejens Fritidscenter,
medlem af Hvidovrelisten
TILBAGE
Trafiksikkerhed
og tryg skolevej.
En tryg skolevej ligger Hvidovrelisten meget
på sinde. Vi tager det alvorligt,
når skolebestyrelser og borgere påpeger områder, hvor det er farligt for børn
og andre svage trafikanter at færdes.
Konkret har skolebestyrelsen ved Enghøjskolen påpeget, at
der er trafikale problemer ved skolen. En forældre påpeger samme problem i
Hvidovre Avis den 11. dec. 2002. Som Hvidovrelistens medlem i Teknik- og Miljøudvalget
(TMU) finder jeg det naturligt, at følge op på indlæggene.
Konkret har jeg på TMU’s møde den 11. december 2002, på baggrund af læserbrevet,
forespurgt forvaltningen og fået det svar, ”at der arbejdes med sagen”. Der
er afholdt møde mellem Teknisk Forvaltning, Rødovre Politi og Enghøjskolen
med henblik på at fremkomme med holdbare løsninger.
Omkring trafikken ved Enghøjskolen er jeg sikker på, at vi
i TMU af forvaltningen får et godt, gennemarbejdet udkast til en løsning, hvor
alle berørte parter er hørt. Det er demokratisk og ikke mindst sund fornuft.
Det giver oftest nogle gode stabile løsninger, som de fleste kan være glade
for- og være tjent med. Der skal ikke være ”fri vej” til egenrådige
bilister, der ikke forstår at følge noget så simpelt som færdselslovens
bestemmelser.
Som sagen p.t. er oplyst for mig, er den i de bedste hænder. Jeg har ikke
fundet anledning til at blande mig. Der har været nok af eksempler på, hvordan
det kan gå, når der fra politisk hold sker utidig indblanding i sager og afgørelser,
som rettelig burde have fundet sin løsning på forvaltningsniveau.
Som nævnt ligger trafiksikkerhed Hvidovrelisten meget på
sinde, og er højt prioriteret. Det er en af årsagerne til, at Hvidovrelisten i
forbindelse med budget 2003 stillede et forslag om nedsættelse af et lokalt
Trafiksikkerhedsråd. Et råd vi kender fra kommuner som f.eks. Gladsaxe,
Ballerup og Herlev.
Set på landsplan mister mere end 500 personer livet i trafikken, og 10.000
personer kommer til skade. Det er helt og aldeles uacceptabelt.
De tal skal nedbringes og her kommer lokale trafiksikkerhedsråd ind i billedet
med bl.a. målrettede kampagner og initiativer til fremme af færdselssikkerheden.
Hvidovrelistens forslag ville koste 50.000,- kr. (1,- kr. pr. borger i kommunen)
men blev nedstemt af A & C, som åbenbart ikke prioriterer trafiksikkerhed så
højt som Hvidovrelisten.
Hvidovrelisten ser alligevel frem til, at vi i samarbejde snarest får løst de
trafikale problemer i Avedøre Stationsby omkring Enghøjskolen.
Med venlig
hilsen
Gert Krogstad-Nielsen,
Hvidovrelisten
opfordrer igen til bredt samarbejde i Hvidovre Byråd
Navnet på lokallisten der opstillede ved sidste valg er
HVIDOVRELISTEN.
Navnet på lokallisten der ønsker et fornuftigt samarbejde i
byrådet er HVIDOVRELISTEN.
Det har på intet tidspunkt været min mening, at det
politiske klima skal sammenlignes med niveauet i 1 b. Derfor vil jeg blot
konstatere, at du, Niels Vous, har begået en ”tyrkfejl” i dit indlæg: Jeg
går ud fra, at du ikke helt har glemt, hvem der rent faktisk blev valgt ind af
partier/lister i kommunalbestyrelsen i Hvidovre ved sidste valg i 2001.
Dit Nytårsforsæt i Hvidovre Avis, hvor du filosofisk bl.a.
skriver ”Tænk hvis vi kan tale fornuftigt sammen hen over partiskel og bruger
hinandens indsigt”, lyder godt.
Det er helt nye toner fra et parti, der i det seneste år
ikke har lyttet til andre end sig selv. Jeg er optimist, og positiv og deltager
gerne i at bygge bro. Hvidovrelisten tager gerne imod den fremstrakte hånd og håber
så på, at du taler for hele socialdemokratiet i Hvidovre.
Men Niels, at kalde samarbejde hen over partiskel for nytænkning,
er en sandhed med modifikationer. Rent faktisk foregår et uformelt samarbejde
mellem flere partier/lister i den nuværende kommunalbestyrelse. Dette
samarbejde kan kun komme borgere i Hvidovre til gavn, hvis vi får udbygget
samarbejdet så det omfatter alle de positive, konstruktive, og nytænkende
politiske kræfter, der trods alt er i byrådet. Samarbejdet skal ske med
gensidigt respekt for de politiske forskelligheder, vi på den anden side også
repræsenterer.
Jeg vil benytte lejligheden til at ønske alle et godt Nytår.
Jeg håber på det bredest mulige politiske samarbejde i 2003 – og årene
fremover – da vi i Hvidovre står overfor store udfordringer som f.eks.
folkeskolen, ældreområdet, trafik og miljø m.v.
Det er til borgernes bedste, at der etableres det bredest mulige
samarbejde i byrådet. Jeg tror, at vi kan lykkes. Men det kræver en fælles
indsats, - hvor ærlighed og gensidig tillid bliver et varemærke.
Vi i Hvidovrelisten vil i hvert fald gøre vort til, at
Hvidovre kommer videre.
Godt
Nytår og med venlig hilsen
Artikel fra Hvidovre Avis – 15. januar
2003:
Yngste
medlem ny formand.
Lokalradionævnets
nye formand hedder Jens Christensen, 28 år.
Efter tre forsøg lykkedes det langt om længe at få valgt et helt nyt lokalradionævn i Hvidovre.
Torsdag aften var det så blevet tid til at konstituere sig for det nyvalgte nævn, hvis medlemmer tæller følgende: Milton Graff Pedersen, Nina Thøgersen, Leon Tilgaard, Carsten Jelund, Peter Rytter, Birthe Mingon, Birthe Samson, Per Brixum, Kai Foged-Nielsen, Rene Knopp og Jens Christensen.
Skønt der blandt nævntes medlemmer er flere kendte lokalpolitikere endte konstitueringen med, at nævnets yngste medlem, den 28-årige cand. polit, Jens Christensen enstemmigt blev valgt til formand, mens Nina Thøgersen valgtes til næstformand.
Den nyvalgte formand sidder i lokalradionævnet som repræsentant for Hvidovrelisten, hvor han også er er medlem af bestyrelsen. Herudover er han kommunalt udpeget medlem af organisationsbestyrelsen for AKB Avedøre Stationsby, hvor han selv har boet gennem 14 år. Endelig er han aktiv i det nyoprettede brugerråd for Avedøre Bibliotek, hvis gode service han som bruger værdsætter og ønsker at bevare.
Den primære opgave for lokalradionævnet er at tildele sendetilladelser til Hvidovres lokalradioer og efterfølgende at føre tilsyn med dem. Hertil kommer behandling af ansøgninger om tilskud samt eventuelle klager.
Den ny formand, der altid har boet i Hvidovre, ser frem til arbejdet: - Selv om det har tager tre forsøg at sammensætte et fuldtalligt nævn, er det nu lykkedes at få et i mine øjne dygtigt og kompetent nævn. Ved konstitueringsmødet i torsdags var der en god og konstruktiv stemning, så jeg ser frem til et godt samarbejde med såvel nævnet som forvaltningen, - det vil jeg i hvert fald gøre mit til som formand, udtaler Jens Christensen.
Læserbrev
i Hvidovre Avis 29. januar 2003
Tryg
skolevej skal være en selvfølge i Hvidovre.
Hvidovrelisten prioriterer en sikker
og tryg skolevej meget højt. Som forældre skal man være helt tryg ved at
sende sit barn i skole. Det synspunkt skal der ikke herske nogen som helst tvivl
om.
Søren Østergaard spørger mig - som
Hvidovrelistens medlem af Teknik- og miljøudvalget (TMU) -
om man nu også får en tryg skolevej til Enghøjskolen?
Mit svar er, at står det til
Hvidovrelisten, så skal de trafikale problemer omkring Enghøjskolen løses, så
skolevejen bliver mere sikker end den er i dag.
Ifølge færdselsloven påhviler det i
øvrigt politi og vejmyndigheden efter samråd med skolen at træffe
foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel
på vej til og fra skolen.
Sagen om de trafikale problemer ved
Enghøjskolen har endnu ikke været på dagsordenen i TMU. Jeg har derfor ikke
set noget konkret løsningsforslag fra forvaltningen om, hvad der kan gøres for
at sikre skolevejene bedre i området.
Derfor Søren, kan jeg oplyse, at der
ikke er planer om at etablere en ”bilgrav”, der fysisk skal hindre gennemkørsel
ved Naverporten/Rebslagerporten. Jeg ved ikke, hvor du har dit rygte om denne
”bilgrav” fra. Men uden at jeg skal foregribe for meget – så vil anlæggelsen
af en evt. fysisk forhindring af beskrevne art i det område ikke nyde fremme
med Hvidovrelistens stemme.
Som tidligere nævnt så ser vi i
Hvidovrelisten frem til, at vi i et konstruktivt samarbejde og ikke mindst inden
for en overskuelig fremtid får sikret en mere tryg skolevej i Stationsbyen.
Med
venlig hilsen
Gert Krogstad-Nielsen
Hvidovrelisten.
Oppegårdssagen - der er spillet politisk fordækt.
Med udgangspunkt i, at det er umuligt at komme i dialog med borgmesteren om et stærkt kritisabelt byggeri, undrer de berørte borgere på Oppegårdsvej sig i Hvidovre Avis 22/1-03 over, at bl.a undertegnede ikke har reageret.
Det har jeg , og jeg er glad for, at I hermed giver mig mulighed for på tværs af enhver form for populisme offentligt at tilkendegive ikke blot min men også Hvidovrelistens forståelse og sympati for jeres synspunkter.
Alvorlige fejldispositioner
Da Gert Krogstad-Nielsen er vores repræsentant i Teknik- og miljøudvalget, har han med vores fulde opbakning varetaget den politiske sagsbehandling inden for de muligheder, han har haft.
Og lad det være sagt med det samme. Det er min opfattelse, at der er truffet nogle alvorlige fejldispositioner, og jeg synes ikke, at hverken I eller han har haft tilfredsstillende muligheder for at trænge til bunds i forløbet.
Grundet et juridisk sagsnotat følte Gert K-N sig - som nyt byrådsmedlem -på et tidspunkt kørt ud på et sidespor.
Gert fik dog udtrykt sin og Hvidovrelistens uforbeholdne mening ved at få protokolleret, at processen og tilgangen til oplysninger var utilfredsstillende. Det er der. Det er derfor min klare opfattelse, at der er spillet politisk fordækt for at beskytte dem, der har haft det reelle ansvar for fadæsen
Og samtidig giver sagen naturligvis nye store ridser i magtens troværdighed.
Da forløbet i det hele taget har været stærkt utilfredsstillende - beslutningsmæs-sigt, høringsmæssigt, tidsmæssigt, politisk, demokratisk…undersøgte jeg yder-ligere mulighederne for og viljen til fornyet konstruktiv dialog mellem kommunen og de berørte borgere ved at rejse problemet under eventuelt på den åbne del af byrådsmødet den 27/11-02.
Fuld aktindsigt
Her sagde jeg bl.a. om aktindsigten ved sagen om Kettegårds Alle 69 , at det er min mening, at der skal gives aktindsigt ikke blot i indledningen af sagsnotatet og de generelle betragtninger om kommunalfuldmagten, men i hele forløbet, da jeg mener, at der intet bør være til hinder for fuld aktindsigt. Jeg pointerede også, at vi politikere vel ikke blot havde ret til men dybest set også pligt til at udtale os om de forhold, der kunne give borgerne korrekt information i denne sag.
Dette betyder naturligvis også, at Hvidovrelisten mener, at de berørte borgere på Oppegårdsvej skulle have den fulde aktindsigt i denne sag.
Derfor fik jeg også sikret, at der som den sidste bemærkning i referatet fra den åbne del af kommunalbestyrelsens møde den 26/11-02 kom til at stå:
Liste H ønsker, at grundejerforeningen i Kettehuse skal have den fulde akt-indsigt i notat fra advokaten.
Da Hvidovrelisten ønsker at føre kommunalpolitik i dialog med borgerne, ønsker vi også et opgør med en politisk kultur præget af magtarrogance.
Derfor ønsker vi også, at alle borgere, der berøres af kommunale beslutninger, bliver hørt inden beslutningerne træffes.
Så kunne vi sikkert have undgået ikke blot den stærkt kritisable situation omkring Kettegårds Alle 69, men også mange andre fejlbeslutninger.
Venlige hilsener
Arne Bech
Hvidovrelisten
TILBAGE
Tag
ikke jer selv som gidsler.
Peter Rytter
efterlyser faglighed og praktiserende sociale demokrater:
Dejligt at se Benthe Viola Holms og
Birgit Christensens stolthed over de mange tiltag de har fået etableret for
personalet i hjemmeplejen. Der har i som tillidsfolk gjort et godt stykke
arbejde.
Hvor
er jeres faglighed ?
Udvis nu den
samme interesse og ildhu når det gælder de ældre og handicappede i er ansat
til at betjene og servicere.
I kender jo
rigtig mange af de 325 ældre og handicappede, der står for at miste deres indkøbsordning.
I ved jo hvilke besvær de fysisk svækkede har med selv at skulle bære varer
til anden sal. I kender jo hjertepatienternes problemer med det kolde vejr. I
kender borgere med nedsatte lungefunktioner og ved, de generelt har det svært.
I har jo lært
om nødvendigheden af at være tæt på den ældre i et forløb med fysisk
forfald. I har lært om forebyggelse, - om at kunne etablere den nødvendige hjælp
i tide. En forebyggelse som både skal sikre livskvalitet og begrænse de
offentlige udgifter.
I ved jo begge,
at omsorg ikke kan erstattes af hundredekronesedler !
Har
vi ikke råd ?
Kommunekassen bugner af penge – hører
vi i borgmesterens nytårsudtalelse.
I Hvidovre Avis
kan vi læse, at der er brugt 3 mill. for meget til renovering af bygninger i
Avedørelejren – uden bevilling – uden konsekvenser !
På ældreområdet
er der tidlige brugt for mange penge ,for at kunne hjælpe de, der har hjælp
behov. Her kræver byrådets flertal konsekvenser, - her skal de ældre og
svageste betale.
Sådan behøver
det ikke at være – Hvidovrelisten vil prioritere anderledes !
Hvor
er de praktiserende Socialdemokrater ?
Så Benthe og Birgit – der er
brug for et par, der tør – der er brug for praktiserende Socialdemokrater.
Lad os samarbejde om at gøre dette bedre !
Vi har f.eks. via Carsten Meiers
indlæg set, at det ind imellem står skralt til med det demokratiske – hvis
der også er problemer med det sociale grundlag – hvad er der så tilbage af
en Socialdemokrat ? Lad dog være med at lade jer tage som gidsler, - lad være
med at forsvare tiltag som i fagligt bør tage afstand fra.
I Hvidovrelisten fandt vi det højest besynderligt, at man
for år tilbage forringede den kollektive trafik i Hvidovre Syd. Man nedlagde
buslinie 132 i den ene retning på strækningen Strandmarksvej/Hvidovre
Enghavevej/Hvidovrevej. Rigtig mange fandt beslutningen ganske urimelig. Der
blev bl.a. startet en underskriftsindsamling for at få beslutningen ændret –
men indsigelserne gjorde ingen forskel.
Hvidovrelisten har siden arbejdet for at få revurderet
beslutningen. Vi har rettet flere henvendelser til Hovedstadens Udviklingsråd (HUR),
og vi har fremsendt alternative løsningsforslag til en forbedret kollektiv dækning
i området.
For Hvidovrelisten var det vigtigt at få den oprindelige
busdækning tilbage. Forringelserne var til alt for stor gene, ikke mindst for
vore ældre borgere.
Det er derfor glædeligt at konstatere, at HUR har skrevet
til Hvidovre Kommune og oplyst, at buslinie 132 syd for Friheden S-station fra
24. Maj 2003 atter vil køre i begge retninger. HUR har samtidig anmodet om, at
de fem busstoppesteder på strækningen Strandmarksvej/ Hvidovre Enghavvej/Hvidovrevej
reetableres.
I samme åndedrag er det dejligt at konstatere, at de mange
henvendelserne og den lange brevveksling med HUR har hjulpet og båret frugt.
Der er endelig lyttet til borgeres og brugeres rimelige krav og synspunkter. Et
forhold som vi i Hvidovrelisten lægger megen vægt på.
Hvidovrelisten arbejder for, at borgernes skattekroner bruges
med omtanke. Til gavn for de fleste og til gavn for de der har størst behov.
Til trods for at Hvidovre har den højeste skatteprocent i amtet, har borgerne
krav på, at dette efterleves.
I mit indlæg i Hvidovre Avis har jeg aldrig stillet spørgsmålstegn
ved, om købet af Avedørelejren var en god eller dårlig investering. Det må
borgerne i Hvidovre afgøre ved næste kommunevalg.
Jeg har kun spurgt til, om det er en god investering, at bruge 6,5 millioner til
renovering af et Auditorium som ikke kan bruges til undervisning. Og som kun
bruges lidt mere end 1 gang om ugen !
Vi
har investeret i mødelokaler !
For 6,5 million er etableret 2-3 nye mødelokaler i Avedørelejren
!
Er det rimeligt, at investere 6,5 million til et behov der ikke eksisterer ?
Er lokalerne bygget og indrettet, fordi borgerne i Hvidovre ikke har adgang til
lokaler andre steder ?
Jeg har kun sjældent oplevet, at foreninger ikke kan få adgang til kommunale
lokaler til afholdelse af møder. Og aldrig fordi der var mangel på lokaler.
Britta Christensen refererer til en opgørelse over benyttelsen af Auditoriet og mødelokalerne.
Af hensyn til avisens læsere skal jeg her anmode om at få fremsendt kopi af
disse lister i henhold til offentlighedsloven.
Lad os høre hvor ofte det var umuligt at låne lokaler et
andet sted i kommunen !
Lad os se hvor mange der mødes – når mødelokalerne udlånes !
Lad os se hvor mange offentlig ansatte der anvender lokalerne !
Lad os se hvor mange firmaer og selvejende institutioner, der har brugt
lokalerne vederlagsfrit !
Og lad os så afgøre, ud fra hvor mange af Hvidovres borgere der har brugt
lokalerne, om renoveringen til dette formål er en god investering !
Har
Britta en pengemaskine ?
Britta Christensen oplyser ikke hvor mange der overnattede på
Belægningen i 2002. Hun fortæller heller ikke, hvilket kommunalt tilskud der
er for hver overnatning, - ligesom hun vælger ikke at forklare, hvorfor der
ikke er tale om konkurrenceforvridning.
I stedet skriver Britta Christensen, at Belægningen
betaler husleje til kommunen. Hvor herligt !
Så mangler Britta Christensen kun at fortælle, at der er
tale om at flytte skatteborgernes penge fra kommunekassen til Belægningen. Belægningen
betaler så husleje tilbage til kommunekassen.
Hvis borgerne i Hvidovre kan blive rigere på denne måde, så
skal jeg være den første til at foreslå, at huslejen på de kommunale
bygninger sættes op med ca. 1,4 million årligt. Så kan f.eks. forringelserne
af hjemmehjælpen fjernes igen.
Også her kunne renoveringens mange penge have være brugt til gavn for mange,
og til gavn for borgere der har et reelt og stort behov !
Indkøb
- endelig lovliggørelse!
Kommunalbestyrelsens
flertal må erkende, at nedlæggelsen af indkøbsordningen pr. 1. april, er
ulovlig.
Allerede tilbage i år 2000, da en anden kommune indførte en tilsvarende
forringelse, blev det kendt ulovligt.
Selvfølgelig kan kommunen ikke tage en indkøbsmulighed fra borgere, når hjælpen
er nødvendig !
Den
nye beslutning.
Fremover
kan de 325 berørte borgere få deres indkøb gennem et firma på Avedøre
Holme.
Indkøb vil kun ske to gange om måneden – resten må borgeren klare selv !
Den, der har behov, bestiller, via internettet, ringer eller får måske sin
hjemmehjælper til at bestille varerne.
Lovliggørelse betyder en merudgift på mindst 200.000 kr.
Det
kan stadig blive meget, meget bedre!
Konsekvensen
er, at det er slut med at studere tilbud i weekenden fra den butik, hvor man har
valgt at handle. Aktiviteten
erstattes af et sort/hvidt afkrydsningskatalog med varenavn og pris.
Firmaet er uden konkurrence og bestemmer selv priserne.
En nærmere undersøgelse vil måske kunne påvise let forhøjede priser.
Indkøb
hver anden uge!
Det
kræver et større overblik !
Vi er overbevist om, at flere af de byrådsmedlemmer, der har stemt for såvel
ulovlighed som lovliggørelse, er ude af stand til at overskue alle nødvendige
indkøb til 14 dage.
Men skidt – de smutter jo ned i nærbutikken og henter det glemte – det kan
de ældre ikke.
Formanden for socialudvalget nævnte, at borgeren kan få hjælp af sin hjemmehjælper,
når varer skal bestilles!
Det lyder jo meget godt, - men enten får man gjort mindre rent end lovet, eller
også øges hjælpens time-forbrug, så den ønskede besparelse bliver mindre.
Hvad
med folkesundheden?
De
vigtigste møbler bliver køleskab og en – eller to kummefrysere.
Frysevarer og halvfabrikata skal jo
opbevares i rigt mål. Kontrol med datomærkninger og behov for ren-gøring øges.
Mangel på friske varer og perioder uden nødvendige varer kan forringe
sundheden for vores ældre og handicappede.
Forvent ikke de ældre selv smutter ned efter frisk kød, mælk og grøntsager.
Kan de det uden overbelastning, skal de jo ikke være visiteret til indkøb. Er
man visiteret til indkøb, er det, fordi
der er et reelt behov for hjælp.
Presser magtflertallet borgere med reelt behov ud i stress og overbelastning, øger
vi behovet for pleje.
Vi forøger altså udgifter i stedet for at opnå den ønskede besparelse.
Lad
os få den gamle ordning igen!
Tiden
vil vise, at besparelsen bliver mindre end en million. Tiden vil vise, at
forringelsen bliver omfattende. Lad
os behandle de ældre og handicappede med værdighed.
Hvidovrelisten ønsker at fjerne den usikkerhed og utryghed, flertallet har
skabt.
Lad os i fællesskab finde den sidste million.
Med
venlig hilsen
Hvidovrelisten
v.
Mona Hammer
Socialudvalgsmedlen
Peter Rytter
Sekretær
I
Hvidovre Avis d. 2/1 gør formanden for socialudvalget rede for sin opfattelse
af, hvorfor Socialdemokratiet vil gennemføre en besparelse på hjemmehjælpen.
Besparelsen betyder, at omkring 325 ældre og handicappede fra den 1. april ikke
længere vil kunne få købt ind gennem hjemmehjælpen.
Vi kender alle mange af dem. Venner
og bekendte, der ofte er præget af fysisk svækkelse med gangbesvær. Også
folk med nedsat funktion af lunger og/eller hjerte er i denne gruppe. Mange af
dem bor i øvrigt i etageejendom, hvor de hver dag mindes om deres nedsatte
fysik, - især hvis de, samtidig med at trappen skal bestiges, også skal bære
varer.
Den socialdemokratiske gruppe mener
ikke længere, at Hvidovre har råd til at hjælpe med indkøb til denne gruppe
af borgere. 325 ældre og handicappede hjælpes i dag, for en udgift på 1,8
mill. om året.
A mener, at fordi denne gruppe af ældre medborgere er i stand til at tale i
telefon og derfor selv kan bestille varer via telefonen, - ja - så må de klare
sig uden hjemmehjælpens støtte fremover.
Nå nej, - de har jo et behov for hjælp til indkøb og vil derfor fremover
kunne få 100 kr. hver måned (udgift 0,4 mill. om året).
Denne hundredekroneseddel kan de ældre så bruge til at betale med, for
udbringning af deres varer.
Når der skal købes ind pr
telefon, og varer skal bringes ud, så er priserne generelt højere.
Derfor bliver der tale om en særskat på alder og handicap i Hvidovre.
Mange ældre, som vil blive henvist til ordningen med de 100 kroner, vil forsøge
at klare sig selv lidt længere end godt er - nu hvor kommunen ikke længere vil
hjælpe. Dette kan blive dyrt, såvel økonomisk som menneskeligt. Et dårligt
hjerte, der overbelastes af dårligt vejr og en for tung bærepose, - en fysisk
svækket, der kæmper sig op af trappen med varer og mister balancen, - en
person med nedsat lungefunktion, som svækkes hurtigere end nødvendigt, betyder
hurtig nedslidning, indlæggelser og sikkert også hurtigere behov for
plejehjemspladser end nødvendigt.
Den ønskede besparelse kan derfor hurtigt blive en merudgift.
Hvor stopper denne glidebane til
afvikling af en vigtig del af velfærdssamfundet ? Skal de ældre, der selv kan
tale i telefon have en halvtredser – så de kan få nogen til at vaske deres tøj
en gang om måneden ?
Eller hvad med den ældre, som ikke selv kan klare sit bad? Skal her udbetales
200 kr. om måneden, så familien eller andre kan løse vores fælles opgave ?
NEJ, - VEL !!!
Så inviter dog alle gode kræfter i Hvidovre Kommunalbestyrelse til at gøre
endnu et forsøg på at finde de 1,4 mill., der mangler for at sikre disse ældre.
Lad os i fællesskab udvikle hjemmeplejen i stedet for at afvikle den.
Hvidovre kommune, der har den højeste skatteprocent i Københavns Amt, behøver
ikke også at have den dårligst fungerende indkøbsordning.
I stedet skal vi satse på, at ældre og handicappede i Hvidovre får mindst
lige så god hjælp som i andre kommuner.
Mona Hammer medlem af
socialudvalget for Hvidovrelisten
Peter Rytter, sekretær Hvidovrelisten
Et erfarent og konservativt byrådsmedlem stiller nu op som kandidat på Hvidovrelisten.
Jeg har boet i Hvidovre siden begyndelsen af 1996. Interesseret og undrende har jeg fulgt med i, hvorledes kommunen styres. Det er der al mulig grund til at græmmes over. Socialdemokraterne giver ikke plads til andres synspunkter.
Socialdemokraterne inddrager ikke borgerne, når noget skal vedtages.
Det bør nu være slut med denne egenrådighed. Fra mine 8 år som konservativt byrådsmedlem i Albertslund ved jeg jo, at et samarbejde på tværs af partierne kan lades sig gøre.
Det er derfor forståeligt, at den tidligere viceborgmester, Arne Bech, har fået nok og nu har dannet sin egen liste. Arne fortjener at få vind i sejlene. Han har stor viden om lokale forhold samtidig med at han er en dreven politiker.
Jeg har været konservativ i over 30 år, men meldte mig ud for et par år siden.
Hvidovrelisten tiltalte mig og har givet mig en flot modtagelse.
Som nyt medlem og kandidat for de konservative ved forrige valg har jeg således fået en god plads på listen. Det er et godt tegn og varsler at Hvidovrelisten vil gøre alvor af at føre politik omkring midten.
Jeg synes nu, at alle sejl skal sættes, så vi kan få en ny kurs.
Det kræver din medvirken. Hvis du melder dig ind i Hvidovrelisten kan du deltage i debatten. Det er ikke helt så kedeligt som mange tror. Hvis du ikke kan finde tid til dette arbejde, kan et kryds på Hvidovrelisten d. 20. november give os andre mandat til at udføre det.
Bjarne Pyndt
Borrisvej 3
2650 Hvidovre
Hvor er den politiske argumentation?
"Dåren råbte på torvet. Ingen standsede for at svare. Således bekræftedes det da, at hans teser var uimodsigelige," skrev Dag Hammerskjöld i sin dagbog den 22/12-57.
Derfor er man også en gang imellem nødt til at kommentere udsagn, hvis tone eller indhold har meget lidt med politisk argumentation at gøre.
I løbet af den sidste måned har man kunnet læse følgende eksempler.
For en tre uger siden omtalte kulturformanden Hvidovrelisten som bestående af mavesure gamle mænd, fordi vi mener, at driften af et cirkusmuseum ikke er en kommunal opgave og da slet ikke, hvis de reelle og meget store omkostninger ikke er fuldt synlige for borgerne.
I forrige uge kunne man så, i et andet socialdemokratisk indlæg, læse, at Hvidovrelisten blot er smålige og misundelige. Efter 3 års seriøst bestyrelsesarbejde i Hvidovrelisten forekommer en sådan påstand nærmest absurd. Man skal lede længe efter en mere engageret forsamling, der gerne knokler r…. ud af bukserne for at ændre på urimeligheder.
Uden at gøre sagen om et alt for stort honorar til formanden for skatteankenævnet personlig går vi blot ind for, at honoraret skal svare til indsatsen - og i øvrigt være på niveau med sammenlignelige politikeres. Hvorfor skal borgerne i Hvidovre betale over 80.000 kr. til en socialdemokratisk formand, når man i f.eks. Gentofte, som har 50% flere indbyggere, mener, at 60.000 kr. er nok.
Sidst men ikke mindst kan nævnes en pinlig socialdemokratisk kommentar rettet mod dem, der protesterer mod endnu en hån mod demokratiske spilleregler og forhindringen af borgerinddragelse i forbindelse med renoveringen af Hvidovre Torv: "rønnebærerne, der er sure"!
Hvor jeg færdes, er det en kvalitet at kunne argumentere for sine synspunkter. Derfor synes jeg naturligvis, at det er beskæmmende, at Socialdemokratiet i Hvidovre tror, de kan blive ved med at affærdige reelle problemer og politisk uenighed med et børnehaveargument som "de andre driller".
Med venlig hilsen
Ulla Brund Jensen
Hvidovrelisten