Den forløbne tid har efter Pernille Falcons udtræden af kommunalbestyrelsen budt på en ophedet diskussion om fritagelse for borgerligt ombud. Desværre afspores debatten af en lige så ophedet debat om fremmødet til et ekstraordinært KB-møde i forbindelse med godkendelsen af Liste T’s stedfortræder. Og
der lykkes det faktisk for nogen at fjerne fokus fra det faktuelle.

Det centrale er, meget firkantet:
Der opstilles til kommunalvalget et antal kandidater i en prioriteret rækkefølge. Efter valget fordeles listestemmerne således, at nr. 1 på listen får et mandat
med egne personlige stemmer samt listestemmer. Er der herefter listestemmer nok til endnu et mandat, lægger man nr. 2’s personlige stemmer sammen med
det nødvendige antal listestemmer og så fremdeles indtil der ikke længere er listestemmer nok til et mandat.
Herefter rangeres ikke valgte kandidater nu ind i rækkefølge som stedfortrædere efter antallet af personlige stemmer.

 Den kommunale valglov § 103 stk. 1 tilsiger, at man som udgangspunkt er forpligtet til at indtræde i det hverv man er valgt til, også hvis man senere indkaldes som stedfortræder.  
Man kan dog jf. § 103 stk. 2 fritages efter indkaldelse til at give møde hvis man på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget.
Og heri ligger selve problematikken.

Liste T opstillede 10 kandidater i følgende rækkefølge. For ikke at dæmonisere nogen, benævnes de med bogstaverne A-J på listens oprindelige opstillingsrækkefølge.
 A er listens nr. 1 (spidskandidat), B er listens nr. 2, C listens nr. 3 og så fremdeles til og med nr. 10.

Efter optælling af personlige stemmer ser listen nu sådan ud, hvor listens nr. 1 blev valgt og stedfortræderne er indrangeret 2-10 efter stemmetal:

A, der var listens nr. 1 og spidskandidat, blev valgt,
B, listens nr. 2, blev på næstflest personlige stemmer 1. stedfortræder
C, listens nummer 3, blev 6. stedfortræder
D, listens nummer 4, blev 5. stedfortræder
E, listens nummer 5, blev 2. stedfortræder
F, listens nummer 6, blev 7. stedfortræder
G,listens nummer 7, blev 8. stedfortræder
H, listens nummer 8, blev 3 stedfortræder
I, listens nummer 9, blev 4. stedfortræder
J, listens nummer 10, blev 9. stedfortræder

Med andre ord flyttede vælgerne en del rundet på rækkefølgen.  Og et valg er jo netop vælgernes afgørelse.

A må nu søge om fritagelse af personlige årsager hvilket B også gør. Dette er særdeles fortåeligt og slet ikke til debat.
E, der er 2. stedfortræder er fraflyttet kommunen og har mistet sin valgbarhed. Helt efter bogen.
Og nu går det galt.

Efter valgloven skulle E, der jo er 3. stedfortræder have været tilsagt til kommunalbestyrelsesmøde hvor godkendelse skulle finde sted. Normalt en formsag.
Dette skete bare ikke. Forlods meddeler E, H, D og I der er 3., 4., 5. og 6. stedfortræder at de er forhindret af studie- og arbejdsmæssige årsager.
Dette godkendes uden nærmere belysning kollektivt og uden indkaldelse som valgloven foreskriver.
Herefter indkaldes C, der er 6. stedfortræder, til godkendelse på det ekstraordinære møde der endte så kaotisk.
7. stedfortræder, der pudsigt nok på den oprindelige liste var nummer 3. Rækkefølgen passer nu med den oprindelige opstillingsliste men absolut ikke med den rækkefølge vælgerne sammensatte.

Ved et hurtigt overblik, er end fritagelse i bundter vist aldrig set før – og slet ikke i et omfang som det her sete.

Der skal naturligvis være plads til fritagelse hvis situationen tilsiger dette, hvilket valgloven levner rigelidt plads til. Men valgloven lægger ikke op til, at en simpel henvisning til arbejde skal være en kattelem for en pro forma opstilling når generalplanen slår fejl og de valgte må udtræde.

Spørgsmålet er nu, om man skal leve op til forpligtelserne i det valg man frivilligt opstillede til, eller man blot med en overordnet henvisning til arbejde, kan undgå forpligtelserne efter et valg man dybest set ikke ønskede.

Spørgsmålet er nu, om valgloven kun bruges vejledende, og at man ved indkaldelse af stedfortrædere kritikløst kan justere valgresultatet, så det passer med opstillingsrækkefølgen. 

Spørgsmålet er nu, om valgresultatet er vælgernes, eller med diverse manøvrer kan ende med partiers og listers egen justering.

Hvidovrelisten mener der skal være respekt om opstilling og valg, at lov skal holdes med al den respekt for den enkelte loven giver plads til.
Vi mener, at hvis man frivilligt opstiller til et kommunalvalg, siger man også ja til de forpligtelser dette medfører. Skulle der så ske ændringer i de personlige forhold der ikke kunne forudsiges, skal det råderum for fritagelse loven giver naturligvis benyttes.
Men at en privat konsulent får nye projekter i valgperioden eller at en gymnasieelev i ældste klasse påbegynder studier i valgperioden virker ret forudsigeligt – allerede inden opstillingen.