Aktuelt i Hvidovre lige nu:

                                   
   Skolelukninger skal ikke være en politisk manddomsprøve
.
 
 

 Sagen om den nye skolestruktur er ved at gå ind i den afgørende fase.
 Den 28. februar er der endelig afstemning om ny skolestruktur i kommunal-
 bestyrelsen, og som det ser ud er der flertal for at lukke Sønderkærskolen
 og Enghøjskolen. Bag forslaget står Socialdemokraterne, Venstre, Dansk
 Folkeparti og Konservative.
 Hvidovrelisten er lodret modstander at dette forslag der ikke løser noget som
 helst, men kun generer en masse mennesker, skaber en masse utryghed og
 medfører en udgift på 40-50 millioner kroner for kommunen.
 Skal kvaliteten øges i Hvidovres skolevæsen skal det være en planlagt
 proces og ikke være alibi for en eller flere skolelukninger ligesom skole-
 lukninger ikke skal være en forudsætning for kvalitet.
 
 


 

                                         Den lokale valutakrise:
 
 

  Som den opmærksomme borger i Hvidovre vil have bemærket, har kom-
  munen optaget lån i Schweitzer-franc (CHF). Dette er i takt med at denne
  valuta mod alle odds er steget meget, blevet til et foreløbigt estimeret tab
  på, i skrivende stund, 75 mill. for kommunen.

  Arne Bech er ganske vidende på dette område, og har både kommenteret
  på fænomenet og i øvrigt flere gange også advaret mod at spekulere med
  borgernes penge. Senest i Hvidovre Avis og i JP-radio.

  Hør interviewet her

  Se artikel fra Hvidovre Avis her

  
                                 
  Tillykke til Hvidovrelisten med de første 10 år 1. maj 2011

         Fotos og omtale af generalforsamling og fest her


       Ny skolestruktur i Hvidovre.

  Hvidovrelisten er ikke dogmatisk indstillet eller fastlåst på et bestemt antal 
  skoler.
  Vi ønsker det bedste antal skoler, set ud fra både elevernes, forældrenes og
  lærernes synspunkt.
  En nedlæggelse af en eller flere skoler skal tjene et formål. Og dette formål
  skal være veldefineret og gennemarbejdet.
  Alle aspekter i en skolelukning skal være vendt, alle skal være taget med
  på råd og beslutningen skal være velforberedt og formålet veldokumenteret.
  I den forbindelse skal børnenes vej til og fra skole være sikker. Ingen foræl-
  dre skal være utrygge ved at sende deres børn til skole fordi trafiksikker-
  heden ikke er gennemtænkt og i orden.
  Det er ikke nok at man i en sammenblanding af besparelser, kvalitets-
  forbedringer og genbrug af bygningen lukker en skole blot fordi nogle
  politisk har bundet sig op på et løfte om at lukke en skole.
  Vi ønsker en god og velfungerende folkeskole, både som læringsskole og
  som arbejdsplads. Samtidig skal det være en skole forældrene kan støtte og
  bakke op omkring.
  Lukning, sammenlægning og flere spor er en omstændighed, men flere
  spor på en skole giver ingen kvalitative løft i sig selv. Der skal andet og
  mere til. En langsigtet plan for Hvidovres skoler, deres distrikter og deres
  dagligdag. En langsigtet plan for lærernes virke, elvernes læring og skolens
  rolle i nærsamfundet.
  Kort sagt en strategi.

  

                                      Budgetforlig 2011

        Socialdemokrater, SF, liste T og Konservative har underskrevet
        budgetforlig 2011. Hermed et lille uddrag:
       
          - Skolestrukturen vurderes for snarlig beslutning for området
          - Flere lærertimer i klasserne og 1 time mere dansk i 4 og 5 klasse.
          - 2 biblioteker lukkes, Holmegård og Friheden, Holmegård omdannes
            til kulturcenter
          -
Ungdomsråd og genoptræningscenter oprettes samt energi-
            besparende tiltag
          - Besparelser ved hjemtagning af unge, anbragt i tilbud i andre
            kommuner
          - Takstforhøjelser
          - Besparelser på IT og administration
          - Fælles ledelse af fritidshjem
          - Salg af Marianelund
          - Færre foldere og pjecer
          - Mindre hækkeklipning
          - Safaribussen afvikles
          - Juletræet på Torvet spares væk

                     Hvem er klovn - og hvem er til nar
 
  Foto: Hvidovre Avis

  En klovn symboliserede i Hvidovre Avis artiklen "absurd Teater forestilling"
  der beskrev et ekstraordinært byrådsmøde en   mandag morgen 0800, hvor
  fremmødet var noget under normalen.
  På mødet skulle liste T's stedfortræder for Pernille Falcon godkendes.
  Nu går den vilde debat om fremmøde m.m. i stedet for at handle om hvor-
  ledes den kommunale valglov omgås med enkle midler, hvordan borgerligt
  ombud undergraves og hvordan vælgernes afgørelse 17. november 2009
  sættes ud af spillet.


                   Læs artiklen "Er valgloven kun en vejledning" her.

 

   
Kommentarer i Hvidovre.
     
 
Hvidovrelisten i 10 år:
  Se jubilæumsskriftet her (pdf)

Lad os værne om de skoler vi har
Læserbrev fra Arne Bech, gruppeformand Hvidovrelisten
De små skoler er med hver deres særlige kvalitet og funktion i nærområderne vigtige aktiver - ikke blot i skolestrukturen, men i hele kommunens samlede tilbud om livskvalitet.
Klog læsning oplever man, hvis man som byrådsmedlem læser de mange høringssvar fra loyale og pligtopfyldende borgere.

Læs hele indlægget her


Hvad gør vi nu - lille du ?
Artikel med Arne Bech om valutaspekulation
Optimister håber på, at kursen har en top omkring det nuværende niveau og at ro og vækst vil få de store spillere til at flytte pengene fra Schweiz og over i noget andet, hvad der vil give et betydeligt fald i kursen.
Men hvis uroen fortsætter med en kurs omkring 620, ligger der så store ordrer i markedet, at det vil betyde endnu flere millioner i tab til Hvidovres borgere...

Læs hele artiklen her

                         
Skolerne er en hjertesag for Hvidovrelisten -
også i sparetider
Læserbrev fra Hvidovrelistens skoleudvalgsmedlemmer Gert Krogstad-
Nielsen og Susanne Brixum:
Det har altid været en af Hvidovrelistens mærkesager, at vi konstruktivt har arbejdet for et skolevæsen, der er præget af udvikling, kvalitet og nytænkning. En bedre skole for elever, skolens medarbejdere og forældre. Det forudsætter tillid og tæt dialog mellem interessenterne, hvilket vil sige kommunal-bestyrelse, forvaltning, lærere, pædagoger, forældre og elever.

Se hele artiklen her



Fra Dybenskær til WhiteWatergate ?

Indtryk fra Hvidovre Avis 10-8-2010
I sin tid lod Præsident Nixon installere mikrofoner i det ovale værelse, således at hans embedsførelse kunne gå over i verdenshistorien. Som bekendt kom der også noget med på båndene der ikke skulle med i historiebøgerne.
I Hvidovre er der også båndoptager i byrådssalen, dog af historisk knap så pompøse grunde som Nixons. Men bånd-optagere er universelle, alle med samme fejl og mangler. De optager nemlig også det, der måske ikke er så belejligt. Og som i Washington således også i Hvidovre. Ting forgår, ting forsvinder, andet går tabt og noget er der slet ikke.  
Men fakta er at centrale optagelser fra et byrådsmøde, hvor borgmesteren måske kommer til at sige noget der var uklart, og måske ikke helt nøje i overensstemmelse med de muligt faktiske forhold  – er væk.
Spørgsmålet er nu om Hvidovre og Washington bruger samme blikkenslagerfirma ?    

Lydfilen er dog efter en heftig jagt på rådhuset dukket op igen

For mange uafklarede spørgsmål om Dybenskær.
Kommunalbestyrelsesmødet i dag den 27-4-2010 bød bl.a. på sagen om salg af Dybenskærsgrunden til almennyttigt boligbyggeri.
En sag Hvidovrelisten sammen med den øvrige opposition er dybt modstander af på grund af den lave salgspris, følgerne for Hvidovre kommune samt en helt utilstrækkelig og mangelfuld politisk sags-behandling.
En MF'er har på eget initiativ fundet sagen så ejendommelig at hun har rejst sagen for indenrigs-ministeren der efterfølgende har indbragt den for tilsynet.
Debatten afslørede blandt mange andre, følgende relevante spørgsmål (der ikke blev besvaret)

Hvorfor sælger man en grund til 50 mio for 20 mio for derefter at give bygherren KAB de 20 mio i støtte med et nettotab 50 mio. for kommunen.
 
Hvorfor skal processen gå så stærkt. Er der en ukendt dagsorden ?
Har man lovet nogen noget ?

Er hele projektet, der indbefatter andre kommuner, afhængige af Hvidovres accept ?

Spørgsmålene er mange og svarene deprimerende få.

Til gengæld blev forslaget, uagtet der kører en tilsynssag, på vanlig vis trampet igennem med det mindst mulige flertal 11 for og 10 i mod. 
 
Hvidovrelisten mener ikke vores fælles arvesølv skal foræres væk og vi vil under ingen omstændig-heder lægge stemmer til det - og slet ikke i blinde.
 
 

Er toget kørt ?

Forhåbentlig ikke.
Både Hvidovrelisten, borgmesteren, borgergrupper og flere andre partier har ønsket den nye jernbane overdækket.
Hvidovrelisten har i hele forløbet været talsmand for en sådan overdækning. Ikke alene ville den afbøde miljø-generne for de mange borgere der bor tæt på jernbanen, men ville med en samlet overdækning af både jernbane og motorvej give Hvidovre en fantas-tisk mulighed for at opføre et stort og centralt byggeri på arealet.
 

  Risbjerggård, version 1,0

Kommunen fik en pris for byggegrunden der hverken var fugl eller fisk, for der skulle tages hensyn til bygherren.

Bygherren fik et byggeri der hverken var fugl eller fisk, for der skulle tages hensyn til Risbjerggård

Risbjerggårds venner fik en Risbjerggård der hverken var fugl eller fisk, for der skulle tages hensyn til et indkøbscenter.

Risbjerggård,  version 1,1

- og pludselig var vi tilbage ved start...................

Lad os nu få en ny sund proces hvor man lytter til alle relevante, hvor sund fornuft og nostalgi kommer til at gå hånd i hånd og hvor vi får de penge for grunden vi reelt er berettiget til.

Ret til versions-opdateringer forbeholdes