3. august 2010
 

 


SANDHEDEN ER ILDE HØRT!
Ulsing undlader at forholde sig til faktuelle kendsgerninger, skriver SUSANNE BRIXUM, Hvidovrelisten:

Nu mener 1.viceborgmesteren, at debatniveauet er blevet for lavt, og skænker det åbenbart ikke en tanke, at det
blandt andet beror på hans egen indsats?

Uge efter uge, har vi læst velargumenterede artikler om løgn og fortielser eller fejlinformationer i sagen om salg af
Dybenskærgrunden, og blandt andet viceborgmesteren har travlt ved håndvasken, og forsøger at kaste bolden over
i fjendens lejr.
Efter en noget chokerende oplevelse på sidste kommunalbestyrelsesmøde, hvor borgmester og viceborgmester
optræder utroværdige i sagen om grundsalget, havde jeg i min naivitet forventet en undskyldende tone fra Milton
Pedersen og Niels Ulsing, når de forklarer sig. Måske fordi det ikke er Hr. Hvem som Helst eller Dupont og Dupont
vi lytter på, men en borgmester og en 1. viceborgmester som byens borgere burde kunne have fuld tillid til.
Aben ligger hos dem!
De sidste ugers skriverier viser det stik modsatte. Oppositionen angribes, som om ophavsmændene til løgne og
fortielser skal findes her, og hverken borgmester eller viceborgmester erkender, at aben ligger hos dem selv.
Niels Ulsing vil have os til at tro på, at han har udtrykt sig uklart. Hertil kan jeg kun sige, at hvis han før, nu og fremover
agter at udtrykke sig ligeså uklart, ja så fortæller han også borgerne, at de aldrig kan regne med hvad han siger.
Viceborgmesterens påstand om, at nogen bevidst misforstår hvad der blev sagt, er ude af proportioner.
Niels Ulsings indlæg fremstår i en ret nedladende tone ¿ ikke kun overfor oppositionen ¿ men også overfor borgerne.
Det viser han tydeligt i sidste uges svar til Eva Bertelsen og Søren Østergaard. Her vælger han angrebspositionen og
antyder, at deres artikler er bestillingsarbejde.
Uden at kende arbejdsfaconen i SF, er jeg overbevist om, at medlemmerne kan tænke selv, og ikke falder for bestillings-
arbejder. Har Ulsing en anden overbevisning, kan jeg anbefale selvransagelse. Noget vi ikke har behov for i Hvidovre
listen.Her står det nemlig medlemmerne frit at give udtryk for deres menig, også i avisen. Stalinistiske forhold hører et
andet parti til. Vi arbejder for Hvidovreborgerne, og i den konkrete sag, for at sikre, at borgerne får hvad de har krav
på, mindst 50 millioner kr.
Mangel på indsigt
Netop i denne sag, havde det klædt Ulsing at erkende sin mangel på indsigt, og stikke piben ind. Han undlader at
forholde sig til faktuelle kendsgerninger, såsom en manglende ejendomsmæglervurdering og et notat der ikke findes i
så væsentlig en sag. I stedet skriver han malende om flertallets ønske om en udvidelse af den almennyttige boligmasse,
men dokumenterer ikke behovet.
Personligt var jeg ikke til stede den 15. december, da beslutningen om grundsalget blev truffet af kommunalbestyrelsens
flertal. En beslutning der måske er truffet ud fra et ideologisk synspunkt, eller måske fordi flertallet har været bedre
informeret end oppositionen om aftaler med køber eller grundens værdi?.
Flertallet har nu endeligt besluttet at sælge ca. 32.000 m2 grund til opførelse af 125 almennyttige boliger. En beslutning
der måske kunne være god for borgerne, hvis der ellers er et behov. Enten fordi der er boligmangel eller for at skabe
balance i boligmarkedet. Ingen af delene kan der argumenteres for i Hvidovre kommune. Der er både tomme almen-
nyttige boliger og ejerboliger, og prognoserne viser fortsat stabilitet i til og fraflytning.
Det er ingen hemmelighed, at Boligselskabet Friheden med KAB som administrator, skal være bygherre og udlejer af
byggeriet. Fleksible udlejningsregler gør det muligt, at en række nuværende lejere har fortrinsret til boliger.
Boligerne på Dybenskærvej som er af høj kvalitet og til en rimelig pris, er iflg. borgmesteren ikke tiltænkt Hr. Hvem som
helst - det er tiltænkt ressourcestærke nye borgere som selv kan betale deres regninger.
Her hopper min kæde så af.
Hvorfor skal kommunens borgere miste omkring en halv million pr. lejlighed ved en urimelig lav salgspris, når byggeriet
på Dybenskærvej er tiltænkt ressourcestærke borgere med mellemindkomster, og huslejen forventes at blive ca. 30%
lavere end i den øvrige almennyttige boligmasse?
Er der tale om et byggeri til borgere som er for fine til at bo sammen med den arbejdsløse, førtidspensionisten, den enlige
mor, eller hvor er vi på vej hen?

Mange venlige sensommerhilsner fra
Susanne Brixum Hvidovrelisten

Publiceret: 03. August 2010 09:00