24. Januar 2012
 

 


 

Af Frank Løber

 

Også i Hvidovre bliver det mere og mere hedt, skriver FRANK LØBER:

Det er en kendsgerning, at meget i Hvidovres kommunalbestyrelse besluttes med 11 for og 10 imod. Og det er jo ikke sundt for det politiske klima. Det er også en dårlig "vejrudsigt" for de kommende vigtige år for Hvidovre.
Hvorfor er vi havnet i den situation? Hvorfor kan man i andre A- eller SF-flertalsledede kommuner inddrage mindretallets
synspunkter og dermed indgå bæredygtige kompromisser?
Efter min opfattelse er det en aktuel forskellighed i opfattelsen af, hvad en demokratisk proces egentlig er. Måden, en forvaltning
sammen med politikkerne skaber beslutningsgrundlag på, er alt afgørende for kvaliteten af selve beslutningerne. Høj kvalitet i
beslutningerne vil så være, at de opnår høj grad af accept, bygger på et sikkert retsligt grundlag samt at både fordele og ulemper
ved forskellige modeller er belyst. Høj kvalitet giver flest langtidsholdbare løsninger.
Hvidovrelisten opstod for 10 år siden, fordi nogle borgere var stærkt utilfredse med måden, der blev ledet, forvaltet og besluttet
på i kommunen. Ja selv Niels Ulsing og SF var med i koret, der råbte op om denne misforvaltning. Sidst i 2011 kunne jeg så
læse i et læserbrev fra samme Niels Ulsing, at A+ var det vigtigste - så pyt med processen! Altså "resultatet helliger midlet". Ufatteligt!
Samtidig med Ulsings besynderlige syn på procesarbejdet har der (som man har kunnet læse om i ifølge Hvidovre Avis) været
godt indre kaos i det lokale Socialdemokrati. Derfor står vi ved årsskiftet med et rigtigt dårligt klima. Et klima, som berører
borgerne og virksomhederne i Hvidovre.

Blev taget på sengen
Men skal vi have ændret arbejdsformen i Hvidovre, kræver det klimaforbedringer. En indsats fra hele kommunalbestyrelsen
og de kommunale forvaltninger!
Der er de sidste par år rigtig mange sager, som understeger behovet for ¿klimaforbedringer¿. Lad mig kort dvæle ved to sager:
Salget af Dybenkærsgrunden. Resultatet af klagen til tilsynsrådet vælger borgmesteren at belyse i en pressemeddelelse som en klar
vindersag. A-plus boligerne skal ikke rives ned! Nej, det havde vi da på ingen måde forestillet os i Hvidovrelisten. Både borgmesteren
og Niels Ulsing udtrykte, at i bagklogskabens klare lys var der elementer i processen, de godt kunne tænke sig havde været anderledes
og bedre belyst. Halløj! Har I glemt, at der på et kommunalbestyrelsesmøde netop blev stillet spørgsmål til hastværk og inhabilitet?
Flertallet blev jo direkte opfordret til lige at vente til borgmesteren kom tilbage og dermed også få mulighed for at få undersøgt tingene
til bunds. Men Nej - der har været helt andre dagsordener. Og jeg kan kun undre mig over alle de hovsa'er i form af lydfiler, der
blev væk, fremdaterede datoer på dokumenter, manglende vurdering af grunden, ikke oplyst mødeaktivitet med interessenter, inhabilitet
vedrørende Finn Gerdes osv. Sjovt nok alle sammen elementer i processen, der tilfældigvis stiller de 11's beslutning i et bedre lys. Ikke
underligt, at jeg må få opfattelsen af mulige skjulte dagsordener hos A og SF.
Skolenedlæggelser. Formanden for skoleudvalget ville nedlægge en skole. Ulsing skal have ros for at udtrykke sin holdning klart. Men
igen skulle det gå stærkt. Det (besparelsen) skulle bl.a. indarbejdes i budget 2012.
Niels Ulsing og A fik held med at få andre partier med i drøftelserne. Fint nok. Der var flertal for nedlæggelse af to skoler. Men hov - det
var jo ikke meningen, at den skole, hvor SF normalt høster mange stemmer, skulle med. Vupti - i Hvidovre Avis proklamerer SF, at de
er imod skolelukninger. Det må man sige er at vende på en tallerken. I denne situation ville SF (og alle interessenter på skoleområdet)
havde haft fordel af en godt belyst sagsbehandling med fordele og ulemper ved nedlæggelse af de enkelte skoler i hele kommunen. Nu
blev de taget på sengen da en skole pludselig blot var en skole!
Omskrevet nytårstale
I Hvidovrelisten tror vi ikke på skolelukninger her og nu. Men havde en grundig proces ført frem til indstillinger, hvor også forældre og
lærere havde peget på skolenedlæggelse, havde H været med. Nu blev nedlæggelserne en idé om besparelser¿ som jeg forudser ikke
udmøntes i en reel besparelse. Tværtimod - præcis som nedlæggelsen af de to biblioteker.
I går hørte jeg statsministerens Nytårstale, hvor jeg noterede mig to udsagn. For sjov har jeg erstattet Danmark med Hvidovre og et land
med en kommune:
Og man forsømte at ruste Hvidovre godt nok til dårligere tider og Vi skal aflevere et endnu bedre Hvidovre til den næste generation.
Vores børn skal arve en kommune med fremgang, tryghed og muligheder for alle.
Det kunne formanden for Hvidovrelisten ikke have skrevet bedre!
 

Godt Nytår og med ønsket om "2012-klimaforbedringer" i Hvidovre
Frank Løber
Formand Hvidovrelisten