3. august 2010
![]() |
Hvidovrelisten sender ikke medlemmerne "i byen" - Vi kan selv
!
SØREN ØSTERGAARD med en replik til Niels Ulsing:
HVIDOVRELISTEN SENDER IKKE MEDLEMMERNE ¿I BYEN¿:
En noget indigneret Niels Ulsing påstår i avisen den 27. juli at Eva Lund
Bertelsen (ELB) og jeg med vore læserbreve
20. juli skulle være ¿sendt i byen¿ i forbindelse med en sommerkampagne mod
Almen Bolig + projektet som Hvidovre-
listen, iflg. Ulsing, skulle have sat i søen. Iflg. samme skulle ELB angiveligt
være pudset på Ulsing, medens jeg skulle
være sendt på jagt efter borgmesteren.
At mit indlæg skulle være specielt borgmesterkritisk har jeg svært ved at se.
Jeg rettede primært kritikken mod proces-
sen og den ødelæggende effekt inhabilitet, lapsusser, uklar tale, forveksling af
sager og manglende information har for
samarbejdet i kommunalbestyrelsen, ikke mindst i en tid, hvor samarbejde burde
være et must for at komme ud af de
overhængende økonomiske problemer. Dog hentede jeg en del inspiration i
borgmesterens bramfri og behersket lødige
omtale af oppositionens modstand den 13.7. som respektløs, beskidt, skinger og
groft injurierende, efterfulgt af en
kritik af Hvidovre Avis¿ presse-etik og professionalisme.
Og denne kritik vil jeg tillade mig at fastholde som borger i kommunen -
politisk aktiv eller ej.
Jeg må understrege at jeg ikke behøver at blive sendt i byen for at skrive et
læserbrev. Det har jeg som regel selv kunnet
finde ud af når jeg følte behov. At der sker et sammenfald af to læserbreve fra
medlemmer af Hvidovrelisten skal måske
ses i et helt andet lys, nemlig som et udtryk for at flere har fået den samme
dårlige smag i munden.
Jeg kan i samme forbindelse undre mig over at Ulsing spørger om Hvidovrelistens
politiske/administrative ledelse kan
stå inde for indholdet af disse indlæg ? Tror Ulsing mon vi har centralistisk
læserbrevscensur i Hvidovrelisten ?
Jeg synes stadig, måske endda i endnu højere grad, at der tegnes et særdeles
uskønt billede af det lokale demokrati,
og denne mening kan man så betegne som beskidt, injurierende, skinger eller hvad
man nu måtte behage. Måske man
hellere skulle bruge kræfterne på at få samarbejdet til at fungere og samtidig
gøre noget ved det billede, der bestemt
ikke er forbeholdt hverken Hvidovrelisten eller mig personligt.
Endelig må jeg anholde Ulsings bemærkning om at det er Hvidovrelisten der
forgifter det politiske samarbejde. Allerede
da jeg blev politisk aktiv i midten af 90¿erne var det dårlige samarbejdsklima i
byrådssalen et tilbagevendende samtale-
emne blandt oppositionen, hvilket rent faktisk førte til dannelsen af
Hvidovrelisten.
Jeg skal understrege at jeg personligt og på egen foranledning har stavet til
ovenstående og sendt det via min egen mail på et tidspunkt jeg selv fandt
passende.
Med venlig hilsen
Søren Østergaard Bestyrelsesmedlem Hvidovrelisten
Trædrejerporten 23
Publiceret: 03. August 2010 09:00