3. august 2010
 

 


HVAD SKAL IDEOLOGIEN KOSTE?
Mine læserbreve og betragtninger er for egen regning, skriver EVA LUND BERTELSEN:

Det var da godt nok lidt af en svada som Niels Ulsing giver mig i Hvidovre Avis d. 27. juli. Her får jeg den opfattelse,
at jeg nu nærmest er identisk med Hvidovrelisten. Det er ikke tilfældet. Jeg er medlem af listen - og det bliver jeg faktisk
mere og mere glad for.

Min interesse for hvad der sker i kommunen er stor. Derfor skriver jeg læserbreve, når jeg føler, at noget bliver behandlet
forkert. Der er ingen der styrer mig. Mine læserbreve bliver hverken censureret eller godkendt af nogen. Det så vi jo
nok af i socialistiske øst-stater, hvor partiets og dermed borgernes mening blev udstukket af centralkomiteen. Men det
var før 9. nov. 1989.
Jeg er altså ikke ¿sendt i byen i en sommerkampagne mod almen+ projektet¿. Samarbejdet i byrådssalen kan jeg heller
 ikke gøres ansvarlig for. Det er lidt for stor magt jeg her bliver tillagt. Så hvis der endelig er noget, der nærmer sig injurier,
så er Niels Ulsing ganske tæt på.
Penge - er da ikke noget, man taler om.
Niels Ulsing skriver: ¿Hvidovres ve og vel - læs økonomi - skal ikke sammenlignes med en privat husholdning eller smart
købmandskab¿. Smart købmandskab har jeg ikke efterlyst. Udtrykket virker betændt. Det er professionelt købmandskab,
jeg efterlyser i mit læserbrev den 20. juli.
Ca. 20 mio kr. fik vi for Dybenkærsgrunden. Her skal de 17. mio betales tilbage i form af en slags startgebyr. Så alt i alt
giver grundsalget et overskud på ca. 3 mio. kr.
Det havde da været rart, hvis vi i stedet havde fået blot 40 mio. for den. Det er det da værd at slås en smule for. Også
selvom Niels Ulsing ikke tåler sammenligning med privat husholdning for nu at bruge hans eget udtryk.
Men hvad skal ideologien koste?
Nu er det, jeg synes, det bliver farligt, når Niels Ulsing Skriver: ¿Salget af Dybenkærsgrunden drejer sig ikke om at vride
flest mulige kroner ud af jorden, og se stort på formålet med salget¿. Er det godt købmandskab?, spørger jeg. Er det ikke
her Niels Ulsing viser, at han er komplet ligeglad med økonomien? Jeg synes, der her både er tale om foragt, nedladenhed
og uansvarlighed.
Med hensyn til selve boligprojektet, så har Niels Ulsing intet belæg for, at jeg har udtalt mig om det. På intet tidspunkt har
jeg nævnt dette. Nej, det er grundsalget, som er sagens kerne og som der i mine øjne er noget galt med. Og det står jeg
ved, også selvom jeg bliver beskyldt for aldrig så mange injurier.

Venlig hilsen
Eva Lund Bertelsen (menigt medlem i Hvidovrelisten)
Borrisvej 3

Publiceret: 03. August 2010 09:00